Studiet er amerikansk, men Danmark har selv en kø af datacentre, der venter på strøm fra et elnet, som allerede er presset. 403 hyperscale-datacentre i USA udleder omkring lige så meget drivhusgas på et år som hele Danmark, og regnestykket kommer nu fra et nyt Harvard-studie i tidsskriftet Nature Sustainability, offentliggjort den 16. november.
Indholdsfortegnelse
Datacentre med et lands udledning
Forskerne kortlagde 403 hyperscale-datacentre i USA (ekstremt store anlæg, som de største teknologiselskaber driver) ud fra satellitbilleder. For hvert anlæg estimerede de elforbruget fra maj 2024 til april 2025. Udledningen regnede de ud fra, hvordan strømmen produceres i anlæggets egen region, med data fra den amerikanske miljømyndighed EPA.
Resultatet er omkring 25,7 millioner ton CO2 på et år, to til tre gange så meget som et tidligere estimat fra 2018. Elforbruget ligger mellem 68 og 99 terawatttimer afhængigt af scenarie, omkring 1,8 procent af USA’s samlede forbrug. Omkring 54 procent af strømmen kom fra fossile kilder, mest gas og kul. Tallene dækker kun de anlæg, forskerne kunne kortlægge.
AP opgiver samme udledning som 28,3 millioner amerikanske ton (short tons), så de to tal er ét tal i to enheder. Elforbruget på 82 terawatttimer er nok til at forsyne næsten 7 millioner hjem i et år. Hovedforfatter Gianluca Guidi, postdoc i biostatistik, kalder resultatet et øjebliksbillede af en industri i hastig vækst.
Sammenligningen med Danmark er nyhedsbureauernes. AP skriver, at anlæggene udleder mere end hele landet på et år, Reuters at de udleder lige så meget. Seniorforfatteren, professor Francesca Dominici, der leder Harvard Data Science Initiative, vælger en hel delstat som Michigan eller et lille europæisk land.
Udledningen følger nettet, ikke hallen
Samme server kan give vidt forskellig CO2, alt efter hvad der driver elnettet bagved. Virginia, Oregon, Ohio og Iowa står tilsammen for mere end halvdelen af det elforbrug, studiet har målt, og omkring en fjerdedel af efterspørgslen ligger i netområder, der er mere forurenende end landsgennemsnittet.
Dominici siger om udviklingen: “We are going backwards toward the goal of controlling CO2 emissions.” Studiet viser udledning ved et bestemt elmix og et bestemt tidspunkt. Forskerne skriver selv, at de ikke kunne skille elforbruget til AI fra anlæggenes almindelige drift, og at sundhedseffekterne af udledningen ikke er målt.
Læs også: Datacentrene sendes bagerst i elnettets kø
Et skøn uden selskabernes regnskaber
Tallene er estimater, fordi selskaberne ikke offentliggør deres forbrug. Fengqi You, energisystemforsker ved Cornell og ikke selv en del af studiet, siger: “We cannot manage environmental impacts effectively without reliable measurements and disclosure.”
COP31 i Antalya åbnede den 16. november en frivillig AI-aftale, der opfordrer til ren strøm til datacentre og til, at deres miljøpåvirkning vurderes og deles. FN’s klimachef Simon Stiell kaldte det uforeneligt med fremtidige besparelser at lade forureningen stige nu: “Claims about future emissions savings cannot excuse rising pollution now.”
Den stærkeste indvending kommer fra dem, der forventer, at AI selv skærer udledning. Al Gore henviste til økonomen Nicholas Sterns fremskrivning af en reduktion i udledningen på 6 til 9 procent i 2030 fra AI-drevet effektivisering. Caleb Max, formand for National Artificial Intelligence Association, forsvarer AI i samme artikel.
Argumentet er en fremskrivning til 2030. Harvards tal er målt for et år, der allerede er gået. Stiells udtalelse går præcis på det: besparelser, der endnu ikke er sket, kan ikke tælle som modvægt til den forurening, der sker nu.
Danmarks kø måles i gigawatt
Hos Energinet, der driver det danske transmissionsnet, nåede køen af nye store forbrugsprojekter op på 60 GW ved udgangen af 2025, omkring otte gange Danmarks nuværende maksimale elforbrug. Af Energinets del af køen var 33,5 GW datacentre og batteriparker. Tallene er Energinets egne.
Presset vokser. Energinet behandlede 124 sager om tilslutning til transmissionsnettet i 2025, mod 83 i 2024 og 16 i 2020. Samtidig bygges nettet langsomt: 83 af 94 omplanlagte Energinet-projekter blev udskudt i 2025, og miljøscreeningen voksede fra omkring 120 til 750 dage.
Energinet opgør årsagerne til de 83 udskudte projekter: 25 på grund af kundens egen anmodning, 25 på grund af miljøbehandling, 12 på anden ekstern årsag og 21 internt. Energinet forventer, at vind- og solproduktionen vokser til fem gange så meget om 15 år, og at det samlede elforbrug mere end tredobles.
Folketinget vedtog i oktober en akutplan, der sorterer køen i fire kategorier. Husholdninger, små virksomheder og kritiske funktioner står først, elektrificering af transport, varme og industri dernæst, og energilagring og andre store forbrugsprojekter, herunder datacentre, i kategori 3 og 4.
Energinet skriver den 13. november, at det er vanskeligt at tilslutte nye batterier og meget store forbrugsprojekter som datacentre. Der er plads til 17 GW mere forbrug i transmissionsnettet, inklusive allerede indgåede aftaler. Omkring 2 GW datacentre er tilsluttet eller aftalt, plus omkring 1 GW batterier.
Transmissionsnettets samlede forbrugskapacitet er i dag 12 GW. Også kategori 2, elektrificeringen af transport, varme og industri, efterspørger mere, end der er plads til: omkring 0,3 GW forbrug og omkring 2,5 GW produktion ud over det, nettet kan rumme. Datacentrene står i kategori 3 og 4 i en kø, hvor selv kategori 2 ikke kan få alt, hvad den beder om.
Energinet foreslår fleksibel eller begrænset netadgang for datacentre og batterier, og skriver, at det ser svært ud at give fuld adgang i kategori 3 og 4. Produkter til begrænset adgang kræver endnu godkendelse fra Forsyningstilsynet, og Energinet kalder udfaldet usikkert. Svarene til kategori 3 og 4 var ventet i anden halvdel af november.
Læs også: Datacentrene æder din grønne strøm, og ingen stopper dem
Køen siger ikke, hvad der bliver bygget
Henrik Hansen, direktør i Datacenter Industrien, advarer i en kronik i Altinget om, at køen blander tidlige idéer og modne investeringer: “Hvis køen bruges som beslutningsgrundlag, risikerer vi at prioritere forkert.” Branchens egen fremskrivning er omkring 1,2 GW realiserbare datacenterprojekter frem mod 2030.
Energinet har indført tre modenhedskrav for projekter, der tilsluttes transmissionsnettet. Første trin kræver dokumentation af planlægningsgrundlaget og et depositum på 500.000 kroner, andet trin en leveringsliste, og tredje trin en godkendt lokalplan. Prioriteringen bygger på Energistyrelsens vejledning fra februar 2026 og styrer kun sagsbehandlingens rækkefølge.
Prioriteringsmodellen sorterer projekter efter, hvor godt de udnytter nettet, som det er. Først kommer allerede reserveret kapacitet og organisk vækst, derefter tilslutninger der ikke ændrer nettets kapacitet, for eksempel et batteri ved et eksisterende produktionsanlæg, og derefter projekter der aflaster nettet, for eksempel et elektrolyseanlæg i et område med meget produktion. Datacentre indgår ikke blandt de grupper, modellen nævner.
Energinets direktør for systemansvar, Kim Willerslev Jakobsen, siger, at der fortsat vil være kø i mange år. De 2 GW og de 1,2 GW måler forskellige ting, og hverken de eller køens 60 GW er et elforbrug i terawatttimer.
Ingen har regnet udefra på de danske
Ingen af de kilder, analysen bygger på, oplyser, hvor meget el danske datacentre bruger i dag, eller hvor meget CO2 det svarer til. Energinet opgiver kapacitet i gigawatt og køer, Harvard opgiver forbrug i terawatttimer og udledning i ton. Køen er et ønske om kapacitet i fremtiden, Harvards tal er et opgjort år i fortiden, og dem kan ingen lægge oven på hinanden.
Harvard-forskerne måtte skønne udefra med satellitbilleder, fordi selskaberne ikke offentliggør forbruget. Metoden kræver to ting: en liste over anlæggene og elmixet i det netområde, de ligger i. Danske datacentre står i kategori 3 og 4 i en kø på 60 GW, og et skøn som Harvards findes ikke for dem i det materiale, der ligger til grund for denne analyse.
ANALYSENS GRUNDLAG
Analysens grundlag. Analysen bygger på otte kilder, heraf Harvards egen pressemeddelelse og to meddelelser fra Energinet som primære. Selve studiet i Nature Sustainability er gengivet gennem Harvards udgivelse og to nyhedsbureauer. Danske datacentres elforbrug i terawatttimer kunne ikke bekræftes og er udeladt.
Kilder
Harvard T.H. Chan School of Public Health: Hyperscale data centers, energy consumption and carbon emissions newly estimated (16.11.2026) – studiets metode, tal og forbehold.
AP: Study estimates magnitude of US data center pollution as climate talks unveil clean AI pledge (16.11.2026) – Danmark-sammenligningen, eksperternes vurdering og COP31-aftalen.
Reuters via The Star: US hyperscale data centers emit as much as Denmark (16.11.2026) – uafhængig gengivelse af studiet og Danmark-sammenligningen.
Energinet via Ritzau: Energinet vil igen fordele kapacitet i transmissionsnettet (13.11.2026) – ledig kapacitet og vanskelighederne for datacentre.
Energinet via Ritzau: Prioriteret kapacitetstildeling (21.10.2026) – akutplanens fire kategorier.
Lovguiden: Årsager til forsinkelser i udbygning af Danmarks elnet (8.4.2026) – køens størrelse og forsinkelserne i nettet.
Lovguiden: Energinet indfører skrappere modenhedskrav (6.5.2026) – de tre modenhedskrav og prioriteringsmodellen.
Altinget: Datacenter Industrien, kronik af Henrik Hansen (7.5.2026) – branchens egen vurdering af køen.

















