Holck-sagen: Staten spørger for fjerde gang

Niels Holck i forbindelse med udleveringssagen til Indien

🔒 Lyt til artiklen: kun for medlemmer

Som medlem af ExtraFokus får du adgang til lydudgaver af alle vores artikler, så du kan lytte i bilen, på gåture, eller mens du laver andet. Din støtte gør det også muligt for os at blive ved med at grave uafhængigt, uden reklamer eller statsstøtte.

Siden 2002 har Danmark forsøgt at sende Niels Holck til Indien. Tre gange har domstolene sagt nej. Mandag begyndte forsøg nummer fire i Østre Landsret. Sagen afgør, hvad et forbud mod tortur er værd, når det rammer en uvelkommen person.

Indholdsfortegnelse
  1. Retten spørger ikke om skyld
  2. Syv år pr. runde
  3. Et løfte binder ikke en dommer
  4. Lækket, der tegner billedet
  5. Prisen for at holde fast
  6. Det stærkeste modargument
  7. Mit synspunkt

Niels Holck er ingen uskyldig. Han har aldrig benægtet, at han stod bag nedkastningen af omkring fire tons våben og ammunition over Vestbengalen i december 1995. Han forklarer, at våbnene skulle forsvare medlemmer af Ananda Marga mod delstatens kommunistiske regering. De øvrige i flyet blev idømt livsvarigt fængsel i Calcutta i 2000, men er alle senere løsladt. Briten Peter Bleach blev benådet i 2004. Holck slap væk.

Indien har en legitim interesse i at stille ham for en dommer. Det er svært at argumentere for, at en mand, der selv erkender sin rolle, bare skal have lov at blive hjemme. Holck kalder selv nedkastningen berettiget nødværge og siger, at han i 31 år har søgt en retslig afgørelse. Han vil gerne stå til ansvar, men helst ikke dø af det.

Retten spørger ikke om skyld

Landsretten skal afgøre, om Holck i Indien risikerer tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling. Retten i Hillerød svarede ja i 2010. Østre Landsret stadfæstede i 2011. Retten i Hillerød svarede ja igen i 2024 og talte om en »reel risiko«.

Risikoen har et grundlag. En rapport fra 2025 bygger på interview med 8.276 politiansatte fra 16 stater og hovedstaden. Den konkluderer, at en betydelig andel af politiet forsvarer brug af tortur og vold i tjenesten. Indien har desuden endnu ikke indført FN’s torturkonvention.

Undersøgelsen er landsdækkende og siger intet om netop Holcks skæbne. Til gengæld beskriver den den kultur, en dansk statsborger skal overleveres til.

Syv år pr. runde

Fra Indiens første begæring i 2002 til justitsminister Lars Barfoeds ja gik mere end syv år. Efter den nye begæring i 2016 gik næsten syv år, før rigsadvokat Jan Reckendorff gav grønt lys. Hver runde består af delegationsrejser, forhandlinger og nye garantier på papir.

I 2019 besøgte statsminister Lars Løkke Rasmussen Indien. Kort efter accepterede Rigsadvokaten indiske betingelser, som man tidligere havde afvist. Tidsforløbet kan have flere forklaringer. Holcks forsvarer ser massivt politisk pres fra Indien.

Læs også: Danmarks Rwanda-plan er blevet europæisk

Og hver gang når dommerne frem til, at papiret ikke er nok. Forsvarer Jonas Christoffersen peger på, at det eneste nye siden landsrettens afgørelse i 2011 er diplomatiske garantier fra Indien.

Et løfte binder ikke en dommer

Garantierne har ændret karakter undervejs. Først lød det, at Holck skulle være i dansk varetægt under retssagen. Siden blev det til et surrogatfængsel 70 kilometer fra Kolkata, kun til ham, med danske betjente som observatører. Retten i Hillerød fandt i 2024 alligevel, at risikoen var reel.

En vurdering fra PET, som blev fremlagt i byretten, kunne ikke konkludere noget om, hvor robuste eller troværdige de oplyste sikkerhedsforhold er. Forsvareren kalder hele arrangementet uhjemlet.

Han peger også på det svage led. Ved det første retsmøde i Indien kan en dommer beslutte, at Holck skal behandles som enhver anden arrestant, og dermed tilsidesætte aftalerne med Danmark. En aftale med en efterretningstjeneste kan ikke binde en domstol. Og Danmark kan ikke gribe ind, når først flyet er landet.

Lækket, der tegner billedet

Sagens første dag gav et konkret eksempel. Danske politifolk har besøgt Indien for at se det mulige arresthus og retsbygningen i Kolkata. Billederne er vist i landsretten. Under besøget blev delegationen gjort opmærksom på, at indisk presse og en mindre folkemængde havde samlet sig foran retsbygningen.

Der var lækket oplysninger om, at danskerne var i området. Hvis den hemmelighed ikke kan holdes, før Holck er landet, er det rimeligt at spørge, hvad garantierne er værd bagefter.

Prisen for at holde fast

Staten har allerede betalt dyrt. Efter nejet i 2011 bad Indiens udenrigsministerium andre ministerier om at fryse forholdet til Danmark. Danske virksomheder fik svært ved at komme ind på markedet, og almindelige danskere fik problemer med at rejse ind i landet.

Prisen er reel, men domstole afgør ikke, hvad en handelsrelation er værd. Hvis de gjorde, gjaldt forbuddet mod tortur kun, så længe det er bekvemt.

Det stærkeste modargument

Modargumentet har vægt. Et nej betyder, at en erkendt våbensmugler efter 31 år stadig ikke har stået til regnskab for nogen domstol. Anklagemyndigheden mener, at betingelserne for udlevering er opfyldt.

Og hvis Holck bliver udleveret og dømt, skal han afsone i Danmark. Danmark og Indien aftalte i 2010, at han ikke ville få dødsstraf og kunne afsone en dom i Danmark. Det beskytter ham mod et indisk fængsel efter dommen. I varetægten før dommen, hvor risikoen er størst, hjælper det ikke.

Mit synspunkt

Sidste retsmøde er fredag 20. november. Afgørelsen kommer senere. Landsretten bør sige nej igen, medmindre staten kan dokumentere en garanti, som faktisk kan håndhæves, også over for en indisk dommer. Det har den ikke kunnet i 24 år.

Forbuddet mod tortur er absolut, fordi det gælder alle, også dem, vi ikke kan lide. Hvis det kun gjaldt sympatiske mennesker, behøvede vi det ikke.

Læs også: EU-Indien aftalen: Handelsmæssigt gennembrud eller politisk PR-stunt?

Anklagemyndigheden har undladt at svare på, om sagen går til Højesteret, hvis landsretten igen siger nej. Svaret fortæller, om staten vil have en afgørelse eller et bestemt resultat.

Til gengæld bør staten svare offentligt på det, den helst undgår: Findes der en anden vej, så Holck kan stilles til ansvar uden at blive sendt til Vestbengalen? Efter 31 år er det tid til at undersøge det, før staten forsøger en femte gang med de samme midler.

(Ordantal: 899)

ExtraFokus.com: Skarp fokus på det væsentlige.

Uafhængig journalistik

ExtraFokus er reklamefrit, og det koster

Bliv en af de første 100 støttemedlemmer for 59 kr./md og hold graveriet kørende.

Ingen kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få vores nyeste artikler med det samme!

Støt ExtraFokus

Bliv en af de første 100 støttemedlemmer af ExtraFokus. Ingen annoncer, intet mediehus, bare læsere som dig.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få vores nyeste artikler med det samme!

Støt ExtraFokus

Bliv en af de første 100 støttemedlemmer af ExtraFokus. Ingen annoncer, intet mediehus, bare læsere som dig.