Hjemsendelsesaftalen mellem EU og Nigeria: det ved vi

Magnus Brunner eu commission

🔒 Lyt til artiklen: kun for medlemmer

Som medlem af ExtraFokus får du adgang til lydudgaver af alle vores artikler, så du kan lytte i bilen, på gåture, eller mens du laver andet. Din støtte gør det også muligt for os at blive ved med at grave uafhængigt, uden reklamer eller statsstøtte.

EU og Nigeria har en aftale om hjemsendelse af nigerianere, som ikke har ret til at opholde sig i Europa. Men aftalens status er uklar. Flere medier har meldt den underskrevet i Abuja den 23. marts 2026, mens et dokument fra Rådet for Den Europæiske Union dateret 23. oktober viser, at teksten kun var paraferet, og at Rådet endnu skulle beslutte, om den kan underskrives.

Indholdsfortegnelse
  1. Hvad aftalen dækker
  2. Hvad Nigeria får
  3. Underskrevet eller kun paraferet
  4. Danmark og de manglende tal

Hvad aftalen dækker

Aftalen blev præsenteret i Abuja den 23. marts af Nigerias udenrigsminister Yusuf Tuggar og EU’s udenrigschef Kaja Kallas. Den gælder nigerianere, hvis asylansøgning er afvist i Europa, og Nigeria kan ifølge EUobserver tage tusindvis af afviste asylansøgere og andre migranter tilbage.

Aftalen er en hjemsendelses- og tilbagetagelsesaftale for nigerianere uden ret til at komme ind i, opholde sig i eller bo i EU. EU oplyser, at aftalen omfatter menneskerettigheder, databeskyttelse, styring og overvågning, og at begge parter forpligter sig til at beskytte de hjemsendtes rettigheder. Aftalen letter også hjemsendelse af EU-borgere fra Nigeria.

Læs også: Remigration er allerede dansk lov. Det virkede ikke.

Hvad Nigeria får

Aftalen indebærer en finansieringspakke på 288 millioner euro til Nigerias sundhedssystem, bedre adgang til EU’s marked, især for landbrugsprodukter, mere EU-investering i energi og transport, investeringer under Global Gateway og en aftale om videnskab og teknologi. En investeringspakke på 290 millioner euro var tilsyneladende også en del af aftalen. Beløbene afviger lidt, og forskellen er ikke forklaret.

Voice of Nigeria, en statslig radio- og tv-station, refererede den 24. september et møde mellem Nigerias udenrigsminister Bianca Odumegwu-Ojukwu og EU-kommissær Magnus Brunner i New York. Nigeria bad om støtte til reintegration af hjemvendte, hjælp til infrastruktur og strukturerede, lovlige muligheder for mobilitet.

Fra EU’s side nævnes en bredere samarbejdsramme om migration og sikkerhed, der kan omfatte grænseforvaltning, Frontex og et muligt arbejdsarrangement med Europol. Brunner var interesseret i at besøge Abuja i november.

Underskrevet eller kun paraferet

Rådets dokument ST 14454/26 er dateret 23. oktober 2026 og er en note til Coreper og Rådet. Forhandlingsmandatet blev vedtaget den 12. september 2016, forhandlingerne begyndte den 26. oktober 2016, og efter 14 runder blev teksten paraferet den 23. marts 2026 i Abuja. Kommissionen indsendte sine henstillinger den 6. juli 2026, og medlemslandenes rådgivere behandlede dem den 9. september.

Læs også: Nød og gengæld afgør, hvem danskerne vil hjælpe

Ifølge dokumentet kræver aftalen både en rådsafgørelse om underskrift og en om indgåelse, og indgåelsen kræver Europa-Parlamentets samtykke. Nigerias udenrigsministerium oplyste den 23. juli, at EU’s ambassadør Gautier Mignot talte om »ongoing negotiations« om aftalen. The Irish Times, Statewatch og EUobserver omtaler derimod aftalen som underskrevet i marts. Rådets dokument er den mest officielle kilde.

Det er uklart, om Rådet har truffet afgørelse om underskrift efter 23. oktober.

Danmark og de manglende tal

Rådets dokument nævner ikke Danmark. Det eneste land, der omtales, er Irland, som ved brev af 8. oktober meddelte, at landet ønsker at deltage, og en betragtning om Irlands deltagelse er føjet til teksten. Irland tilslutter sig ikke automatisk EU’s retsakter på området, men kan melde sig til inden for tre måneder efter offentliggørelsen. Aftalen blev offentliggjort 8. juli, og Irland havde til 8. oktober.

Danmark har ikke den mulighed. Danskerne stemte nej til en tilvalgsordning ved folkeafstemningen i 2015, så Danmark står i udgangspunktet uden for EU-samarbejdet om asyl, grænsekontrol og kriminalitet på tværs af grænser. Om aftalen formelt rammes af retsforbeholdet, og hvordan Danmark i praksis sender nigerianere hjem, står ikke i Rådets dokument eller de øvrige kilder. Danmark nævnes i dækningen kun i forbindelse med en anden plan om hjemsendelsescentre uden for EU.

Hvor mange nigerianere der er pålagt at forlade EU, og hvor stor en andel der faktisk sendes hjem, er ikke oplyst.

KILDER & METODE

Sådan er artiklen lavet. Artiklen bygger på syv kilder, hvoraf Rådets dokument og Nigerias udenrigsministerium er officielle. Antal udsendelser, returandel, og deltagende medlemslande er ikke bekræftet, og det er heller ikke bekræftet, hvordan retsforbeholdet i praksis rammer aftalen.

Uafhængig journalistik

ExtraFokus er reklamefrit, og det koster

Bliv en af de første 100 støttemedlemmer for 59 kr./md og hold graveriet kørende.

Ingen kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få vores nyeste artikler med det samme!

Støt ExtraFokus

Bliv en af de første 100 støttemedlemmer af ExtraFokus. Ingen annoncer, intet mediehus, bare læsere som dig.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få vores nyeste artikler med det samme!

Støt ExtraFokus

Bliv en af de første 100 støttemedlemmer af ExtraFokus. Ingen annoncer, intet mediehus, bare læsere som dig.