Søværnets notat om fremtidens flåde vurderer, at “seks fregatter er nødvendigt” for at opfylde Natos styrkemål. Danmark har fem. Notatet, som DR har set, er underskrevet af kontreadmiral Søren Kjeldsen, chef for Søværnskommandoen, og beskriver en hybrid flåde, hvor fregatterne bliver flydende kommandocentraler for droner i mange størrelser og for en ny type mindre krigsskibe.
Indholdsfortegnelse
For skatteyderen ligger pointen i, at regningen rækker ud over skibene. Droner og en ny skibstype kommer oveni, og beslutningen om, hvem der skal levere fregatterne, er endnu ikke truffet.
Seks fregatter, hvor Danmark har fem
Notatet betyder ifølge DR’s kilder ikke, at der skal købes seks nye skibe. En mulighed er at forlænge levetiden på de tre nuværende fregatter af Iver Huitfeldt-klassen, så de overtager jagten på ubåde fra Absalon-klassen. Absalon-skibene har været i tjeneste siden 2007 og når derfor pensionsalderen først. Dermed kan det blive nødvendigt at anskaffe tre nye fregatter.
De nye fregatter skal være hjertet og hjernen i den hybride flåde. Ud over skibene består den af ubemandede droner på vandet, under vandet og i luften, bevæbnede og ubevæbnede, og af en helt ny type mindre krigsskibe, som skal spille en central rolle i forsvaret af Danmark.
Droner, der skal sejle uden forbindelse
I Nordatlanten skal dronerne have betydelig størrelse for at klare vejret. I Østersøen skal de kunne operere af sig selv, fordi bekymringen er, at russerne kan afbryde forbindelsen mellem operatør og drone. Erfaringerne fra Ukraine og Rødehavet er brugt som forbillede.
Læs også: Verden ruster op, og vi kalder det forsvar
Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at Rusland under visse forudsætninger kan være klar til storskalakrig inden for fem år. Derfor anbefaler notatet en hurtig og væsentlig opgradering af Danmarks maritime kampkraft.
Søværnets notat møder gamle prisskøn
Et skøn fra februar 2025, baseret på et delvist frigivet notat, lød på op til 100 milliarder kroner frem til 2045, heraf 46 milliarder i årene 2024 til 2033. Et nyt dansk værft til store skibe ville koste 2,4 milliarder. Karstensens Skibsværft i Skagen er angiveligt det eneste danske værft, der kan bygge større skibe, og de fleste skrog laves på et søsterværft i Polen.
Den første delaftale om en flådeplan beskriver et skib med droner og sonarer til overvågning af kabler og rørledninger, fire havmiljø- og minelægningsfartøjer, 21 nye fartøjer til Marinehjemmeværnet og et program for autonome enheder. Altinget oplyste i marts 2025 en samlet pris på knap fire milliarder kroner for en tilsvarende plan.
Aftalen lader investeringen i fregatter starte med luftforsvarsfregatterne, men først efter et analysegrundlag om blandt andet militære og industrielle forhold, tidsplan og økonomi.
Værftskampen kører, mens beslutningen venter
Fregatter fra Frankrig, Spanien og England har været på besøg i Danmark med prøvesejlture. Diskussionen har været præget af politisk tovtrækkeri og virksomheder, der har bejlet til ordren. Notatet forholder sig ikke til, hvor skibene skal bygges. “Det er en politisk afgørelse”, siger en kilde, og det vigtige for Søværnet er, at Danmark selv kan vedligeholde og reparere dem.
Jenny Braat, direktør i brancheorganisationen Danske Maritime, skrev i maj 2026, at beslutningen om fregatterne og anden del af flådeplanen venter på en ny regering, som siden er tiltrådt. Hun advarer: “Hvis fregatterne alene købes som en færdig importvare, mister vi en historisk mulighed.” Organisationen har selv interesse i dansk skibsbygning.
Læs også: Starshield: Ukraines droneforsvar har ingen europæisk ejer
En analyse fra Kraka Economics for Danske Maritime peger på omkring 3.000 ekstra job i gennemsnit frem til 2055, hvis Søværnets skibe og danske færger bygges, udstyres og vedligeholdes i Danmark. Op til 60 procent af statens udgift til et patruljeskib kan komme tilbage som skat. Sydkoreanske HD Hyundai Heavy Industries har efter det oplyste budt med billigere og hurtigere leverancer end europæiske konkurrenter. Tallene kommer altså fra den part, der vil have ordren hjem.
Forsvarskommandoen vil ikke kalde det en anbefaling
Forsvarsministeriet og Materiel- og Indkøbsstyrelsen ville ikke kommentere historien, og Forsvarskommandoen svarede skriftligt, at oplysningerne “ikke er udtryk for Forsvarets anbefalinger til fremtidens flåde”. Flere kilder i Forsvaret bekræfter dog, at et notat med titlen “fremtidens flåde” findes.
Notatet findes, men Forsvarskommandoen vil ikke kalde det en anbefaling, og afgørelsen ligger hos en regering, der tiltrådte 3. juni med Jeppe Bruus som forsvarsminister.
ANALYSENS GRUNDLAG
Analysens grundlag. Analysen bygger på seks kilder: DR’s gengivelse af et internt notat med anonyme kilder, et faktaark fra Forsvarsministeriet, to artikler fra 2025, et debatindlæg fra Danske Maritime og en opslagsartikel om den nuværende regering. Notatet selv er ikke læst, og prisskønnene stammer fra 2025 og kunne ikke bekræftes. Forsvarets og ministeriets svar kendes kun gennem DR.
Kilder
DR: Hemmeligt notat viser Søværnets plan for fremtidens flåde (13. nov. 2026) – notatets hovedlinjer og Forsvarskommandoens skriftlige svar.
Forsvarsministeriet: Flådeplan styrker Forsvaret på havet (faktaark) – delaftalens indhold og rækkefølgen for fregatter.
Metal Supply: Ny dansk flåde kan koste op til 100 milliarder kroner (19. feb. 2025) – prisskønnet frem til 2045 og værftsforholdene.
Altinget: Regeringen lægger op til lille flådeplan uden krigsskibe (27. mar. 2025) – indholdet og prisen på den første plan.
Altinget: Danske Maritime om fregatordren (debatindlæg, 4. maj 2026) – brancheorganisationens synspunkter og Kraka-analysen.
Lex.dk: Regeringen Mette Frederiksen III – regeringens tiltræden 3. juni 2026 og forsvarsministeren.














