Mens bulgarerne søndag den 19. april 2026 igen stiller op i stemmeboksene for ottende gang på fem år, er den store fortælling i europæiske medier, at landet befinder sig i en “informationskrise”. Det er for mildt sagt. Det er ikke en krise. Det er systemet, der fungerer præcis som det er bygget til.
Ottende valg, samme tomme løfter
Lad os sige det direkte: Bulgarien holder valg for ottende gang siden 2021 – ikke fordi demokratiet er stærkt, men fordi det er skrøbeligt nok til at kollapse ved den mindste belastning. Den seneste regering under Rosen Zhelyazkov trak sig i december 2025 efter massive protestdemonstrationer mod korruption og statsbudgettet. Hvem var overrasket? Ingen, der har fulgt landet i de seneste fem år.
Den tidligere præsident Rumen Radev, som forlod sit embede i januar 2026 for at stille op som statsminister, fører nu meningsmålingerne med sin nyetablerede koalition Progressive Bulgarien – med cirka 31–34 procent af stemmerne mod konservative GERBs 19–21 procent. Radev beskrives i vestlige medier som “Moskva-venlig”. Hvad det konkret betyder for en bulgarsk pensionist i Plovdiv, der betaler mere for strøm siden euroen kom, får man sjældent at vide.
Desinformationen er ikke kommet udefra – den er hjemme
Center for the Study of Democracy (CSD) fastslår i en rapport fra marts 2026, at Bulgarien har “et af de mest permissive informationsmiljøer for ikke-demokratisk ondsindet manipulation i EU
“. Men det interessante er, hvad der kom før den konklusion: svage regulatorer, lav institutionel tillid og et velfungerende indenlandsk netværk til at sprede og forstærke løgne. Det er ikke Putin, der har bygget det. Det er tiårs politisk korruption og medieerosion, der har gjort fundamentet råddent.
Nyhedssitet Pogled Info er et eksempel på det, CSD kalder en “forstærkningsinfrastruktur” – det genudgiver indhold fra EU-sanktionerede russiske medier som RIA Novosti og Tsargrad TV, fjerner forfatternavnet og sælger det som bulgarsk journalistik. Artiklerne samles op af pro-russiske konti på sociale medier inden for minutter. Det er ikke sofistikeret. Det er bare effektivt, fordi ingen stopper det.
Eurozonen og energien – narrativet, der sidder fast
I januar 2026 trådte Bulgarien ind i eurozonen. I februar forsøgte det nationalistiske og pro-russiske parti Vazrazhdane – Revival – at stormes EU-missionens hovedkvarter i Sofia som protest mod euroen. EU-Kommissionens præsident Ursula von der Leyen kaldte angrebet “forkasteligt”. Godt. Men hvad skete der dagen efter? Ingenting.
Det narrative, der nu cirkulerer i Bulgarien, er enkelt og effektivt: Euroen har gjort energipriserne dyrere. Det er ikke korrekt som årsagsforklaring – energipriserne er steget i hele Europa. Men fortæl det til familien i Burgas, der har set sin elregning stige, og som aldrig fik en ordentlig forklaring på hvorfor. Tomrummet fyldes af Revival og de websites, der genudgiver Moskvas budskaber. Planerne om faktatjek er der. Indsatsen mangler.
DSA er ikke et skjold – det er et håb
Den bulgarske regering aktiverede i 2026 den hurtige responsmekanisme under EUs Digital Services Act (DSA) for at imødegå fremmed indblanding. Mekanismen forbinder platforme, civilsamfund og faktatjekkere for at identificere og begrænse valgpåvirkende indhold. Det er en god idé på papiret. Men DSA forudsætter, at platformene er villige, at civilsamfundet har ressourcer, og at borgerne stoler på institutionerne. I Bulgarien er to af de tre forudsætninger fraværende.
Svetoslav Malinov fra CSD formulerer det præcist: Bulgarien er ikke et typisk tilfælde, fordi det kombinerer politisk ustabilitet, svage regulatorer og lav offentlig tillid med et stærkt hjemligt netværk til disinformation. Hvad er opskriften på systemisk svigt?
Manden i venteværelset forstår det godt
En ældre mand i genoptræning i Sofia venter på politikere, der aldrig rigtigt holder hvad de lover. Han stemmer søndag – for ottende gang – og ved udmærket, at systemet ikke er designet til ham. Disinformation lykkes ikke fordi befolkningen er dum. Den lykkes fordi institutionerne gentagne gange har vist sig utroværdige. Det er den egentlige pointe, som europæiske analytikere ofte glemmer, når de retter pegefingeren mod Kreml.
Radev kan meget vel vinde dette valg. Og uanset hvad udfaldet bliver, vil Bulgarien stå over for det samme grundlæggende problem dagen efter: Et land, der kæmper med sin niende eller tiende valgkampagne, mens den strukturelle korruption, der gøder desinformationens jord, aldrig rigtig adresseres. Undskyld – aldrig rigtig tages seriøst.
Hvad er den egentlige galskab her – at russiske trollfabrikker spreder løgne, eller at vi efter fem år stadigt er overrasket over det?
Støt ExtraFokus – uafhængig journalistik, der spørger det medierne undlader.
ExtraFokus.com: Skarp fokus på det væsentlige.
