Nød og gengæld afgør, hvem danskerne vil hjælpe

Fredag den 22. april 2022 fik ukrainske flygtninge lov til at arbejde, så snart de havde søgt om ophold efter særloven. Irina Demchishina var 36 år, havde været i Danmark i seks uger og var flygtet med sin søn.

Hun var allerede startet i job på Hotel Koldingfjord, hvis direktør kaldte det en katastrofe at skulle sige farvel til hende, hvis papirerne ikke blev færdige i tide. Hun håbede at komme hjem til sin mand og sin familie, når der igen blev sikkert.

I 2025 mødte TV 2 en mand med tre udvisningsdomme og ingen planer om at forlade Danmark. Rigsadvokatens tal viser, at hundredvis af udvisningsdømte de seneste ti år er blevet i landet og har begået ny kriminalitet.

To mennesker i samme land. Forskningen tyder på, at danskerne vurderer begge på de samme to spørgsmål: Har du brug for hjælp, og giver du noget igen?

Retfærdighed efter dansk målestok

I en ofte citeret artikel fra 2011 viste fire danske politologer, Michael Bang Petersen, Rune Slothuus, Rune Stubager og Lise Togeby, at folk bruger en hurtig tommelfingerregel, når de vurderer, om andre fortjener hjælp.

Hjælpen går til de virkelig nødstedte i fællesskabet, og dem, der snyder, straffes hårdt. Forskerne har siden delt vurderingen i fem kriterier: hvor stor kontrol personen havde over sin situation, om vedkommende er taknemmelig, om vedkommende giver noget igen, om personen hører til fællesskabet, og om nøden er reel.

Det passer til det, målingerne viser. Over syv ud af ti danskere mener i en måling fra 2025, som Weekendavisen har omtalt, at udlændinge, der dømmes efter straffeloven, bør udvises ved første dom.

Omkring seks ud af ti vil udvise, selv om det strider mod Menneskerettighedskonventionen, og i en måling fra marts 2026 var det to tredjedele. Regeringen lagde den 30. januar 2026 op til at lovgive, så udlændinge med mindst et års fængsel som udgangspunkt udvises, uanset deres tilknytning til Danmark, og Folketinget vedtog reformen den 3. september. Men billedet i hovedet er skævt.

I en undersøgelse fra Aalborg Universitet blandt 1.812 danskere overvurderede deltagerne, hvor mange unge mænd med ikke-vestlig baggrund der var dømt for kriminalitet. Ifølge en opsummering gættede de på 27 procent, mens tallet var 3,5. Kriminaliteten falder, men er fortsat markant højere end blandt etniske danskere. Begge udsagn står samtidig, og begge hører med.

Dem, der ikke vil landet det bedste

Holdninger kan ikke udvises. Domme kan. Ifølge Weekendavisen dømmes omkring 5.000 personer uden dansk statsborgerskab hvert år efter straffeloven, og af personer med mindst et års ubetinget fængsel eller forvaring blev 70 procent udvist i 2021-2025. I 2025 udsendte Hjemrejsestyrelsen 2.597 personer, hvoraf 1.080 efter en udvisningsdom.

Problemet ligger bagefter. Af 7.802 kriminelle udlændinge, der blev udvist i 2019-2024, er 5.744 registreret som udrejst, og 1.716 personer har fået to eller flere udvisningsdomme.

Udrejsecenter Kærshovedgård har hegn og elektronisk adgangskontrol og er døgnbemandet. Centrets målgruppe er afviste asylansøgere, der ikke medvirker til deres udrejse, og udlændinge, der er udvist ved dom. Ved udgangen af 2023 boede der 206 mennesker. TV 2 har talt 139 personer, der blev dømt for kriminalitet, mens de boede på udrejsecenteret i perioden 2017-2024.

Læs også: Papirerne siger udvist. Virkeligheden er en anden

Grænsen går ved artikel 8 om privat- og familieliv, som regeringen har bedt Europarådet fortolke anderledes. Og den går ved passet, for kun personer uden dansk statsborgerskab kan udvises. Det rammer skævt i forhold til tallene: Justitsministeriets Forskningsenhed finder, at mandlige efterkommere af ikke-vestlig oprindelse har et alderskorrigeret indeks for gruppevold på 384, mens mænd af dansk oprindelse og mandlige vestlige indvandrere ikke er overrepræsenterede.

I ministeriets samlede opgørelse ligger mandlige indvandrere fra vestlige og øvrige ikke-vestlige lande lavest, når der korrigeres for alder og socioøkonomisk baggrund, mens indvandrere fra MENAPT-landene og efterkommere fra øvrige ikke-vestlige lande ligger højere. De højeste tal findes altså blandt mænd, der er født i Danmark, og som ingen udvisning kan nå.

Dem, der reelt fortjener det

Nøden er reel for de fleste, der får asyl. Udlændingestyrelsen anerkendte 72 procent af sagerne i 2023, men skriver selv, at udsvingene oftest følger ændringer i, hvem der søger, eller i praksis. Samtidig udgør asyl kun 1 procent af de 96.954 opholdstilladelser, registreringsbeviser og opholdskort i 2023, og i 2025 blev der indgivet 1.959 asylansøgninger, det laveste tal siden 1998 på nær coronaåret 2020.

Dem, Danmark selv udvælger, er endnu færre. I 2022 fik 165 kvoteflygtninge opholdstilladelse, og Danmark besluttede at tage 200 fra flygtningelejre i Rwanda. I 2023 var tallet 1, fordi der går tid fra beslutning til tilladelse.

Der, hvor de fleste nødstedte bor, er pengene små. 65 procent af verdens flygtninge bor i nabolande til deres hjemland, og 70 procent lever i langvarig fordrivelse.

Syrienplanen 3RP, som UNHCR og UNDP koordinerer for Tyrkiet, Libanon, Jordan, Irak og Egypten, havde i 2024 et behov på 4,88 milliarder dollar til omkring 6,1 millioner flygtninge og 12,9 millioner mennesker i værtssamfundene. Det svarer til mellem 260 og 800 dollar pr. person om året, eller 1.700 til 5.200 kroner med en kurs på 6,5. Planen fik kun 39 procent af beløbet.

I Jordan meldte 93 procent af de syriske flygtningefamilier om gæld, oftest til husleje, og mange familier greb til børnearbejde eller tog børnene ud af skole. I Egypten er Elhams mand skrædder og familiens eneste indtægt, og en uddannelsesstøtte fra UNHCR holder hendes to yngste sønner i skole.

Til sammenligning kostede indkvartering af asylansøgere i Danmark 352.403 kroner pr. helårsperson i 2023 (2023-priser, uden moms), og kontante og naturalieydelser udgør 32.327 kroner af den sum. Sammenligningen er skæv, for 3RP dækker kun den internationale støtte oven på det, værtslandene selv bruger, og priserne er ikke de samme.

Man kan derfor kun sige, at forskellen er stor, ikke hvor stor. Og færre modtagne i Danmark frigør ikke automatisk penge til nærområdet: Finansloven for 2022 afsatte 252 millioner kroner af bistanden til modtagelse i Danmark, og i 2024 skønnede regeringen cirka 1,3 milliarder. Beløbet svinger med tilstrømningen, og hvor sparede kroner havner, afgør Folketinget fra gang til gang.

Hvad kommer der igen

Gengæld handler i Danmark om arbejde. I bilag B4 til Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag står rækkerne under hinanden efter opholdsgrundlag.

Indvandrere, der først kom for at arbejde, gav de offentlige finanser et overskud på 14 milliarder kroner i 2019. Studerende gav 1 milliard. Familiesammenførte kostede 4. Asyl kostede 6.

Tallene gælder alle indvandrere siden 1996 med det opholdsgrundlag, ikke dem, der kommer i dag, men analyserne fra 2016 og 2017 rummer en oplysning, som flytter hele debatten: en asylmodtager i beskæftigelse har i gennemsnit et positivt nettobidrag. Fortegnet vendes af et job, ikke af et opholdsgrundlag.

Forsørgelsestesten findes allerede. Beløbsordningen kræver et jobtilbud med en årsløn på mindst 465.000 kroner (2023-niveau), og EU-borgere skal efter tre måneder opfylde betingelserne for ophold, for eksempel arbejde eller tilstrækkelige midler.

Ved ægtefællesammenføring skal den herboende ifølge reglerne fra 2018 normalt stille 100.000 kroner i sikkerhed. Asyl er undtaget, for Flygtningekonventionen og artikel 3 stiller ét spørgsmål, nemlig om personen risikerer forfølgelse eller mishandling.

For flygtninge går det langsomt. Blandt flygtninge, der har været her 0-3 år, er 36 procent i beskæftigelse, mod 51 procent efter 3-6 år, og efter mere end ti år er det stadig omkring halvdelen.

Jens Bjerre, specialkonsulent i Danmarks Statistik, forklarede i 2020, at beskæftigelsen stiger de første år og derefter stagnerer. Rockwool Fonden, en privat forskningsfond, har undersøgt, om penge virker. Da ydelserne til nyankomne flygtninge blev sænket, steg andelen i job første år fra omkring 10 til omkring 20 procent, men efter 5-10 år var kun omkring halvdelen af de voksne i job, uanset ydelsesniveau.

Læs også: Han flygtede fra Syrien til Danmark, ti år senere er han stadig ikke fri

Ukrainerne viser, hvad regler kan. I januar 2025 var 13.900 med ophold efter særloven i job, 81 procent af dem, der stod til rådighed for arbejdsmarkedet, og i december 2025 omkring 17.700, knapt otte ud af ti.

Efter ét års ophold var 49 procent af mændene og 39 procent af kvinderne i lønmodtagerbeskæftigelse, mod 7 procent af mændene og 1 procent af de syriske kvinder blandt 2015-flygtningene.

Forklaringen ligger i regelsættet og tidspunktet: Særloven gav ret til at arbejde fra første dag og sparede ukrainerne for ventetid på et asylcenter, og de kom midt i en højkonjunktur. Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, sagde i 2022, at timingen set fra et økonomisk perspektiv var god.

Beskæftigelsen har en pris. Syv ud af ti ukrainske flygtninge i job arbejder inden for 3F’s fag, mest i rengøring og på hoteller og restauranter, hvor få virksomheder har overenskomst. Det oplyser Fagbladet 3F, som repræsenterer en part i sagen.

Over halvdelen af de arbejdsdygtige ukrainske flygtninge har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Valeriia Antoniuk, 42 år, flygtede alene til Langeland i 2022 med sin toårige datter og har 13 års erfaring som læge.

I fire år har hun haft rengøringsjob, og i dag er hun praktisk medarbejder på Holmegaard Asylcenter. Hun er frustreret over, at hun ikke har nogen vej tilbage til lægegerningen. Og opholdet er skrøbeligt: Ukrainerne har ophold for ét år ad gangen, og frygten for at blive sendt tilbage er ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet, som Dansk Flygtningehjælp henviser til, deres næststørste bekymring.

Børn kan ikke vise en lønseddel. Ni procent af asylansøgningerne i 2023 kom fra uledsagede mindreårige, 229 i alt, og UNHCR opgør, at 39 procent af verdens flygtninge er børn. En gengældsregel, der skal virke, må sige, hvad der sker med en fjortenårig.

Hvad tallet om regningen kan og ikke kan

I august svarede Finansministeriet på et spørgsmål fra DF’s Mikkel Bjørn. Opgørelsen bygger på data fra 2019, opregnet med 38,5 procent til 2026-niveau, så 33,6 milliarder svarer til omkring 24 milliarder i 2019-priser.

Gennemsnittet er 102.000 kroner pr. MENAPT-indvandrer og 151.000 pr. efterkommer, og spredningen er stor: blandt grupper med over 10.000 indvandrere går tallet fra 33.000 kroner for iranske til 180.000 for somaliske.

Jacob Nielsen Arendt, forskningsprofessor ved Rockwool Fonden, har over for DR sagt, at underskuddet formentlig ville være langt mindre med nye data, men at gruppen formentlig stadig giver et underskud. Carl-Johan Dalgaard, professor i økonomi ved Københavns Universitet, peger på, at arbejdsstyrken har ændret sig siden coronapandemien. Opgørelsen omfatter alle opholdsgrunde og to generationer, og den måler ikke prisen for dagens asylmodtagelse.

To svar og et tredje

Dansk Folkeparti vil, at asyl som udgangspunkt ikke behandles i Danmark, og at ansøgere afvises ved grænsen. Det kræver, at Danmark træder ud af Flygtningekonventionen eller får den fortolket om, og artikel 3 om forbud mod udsendelse til tortur kan ikke gøres afhængig af økonomi. Den stærkeste udgave af forslaget er, at et system, der ikke kan bære sig selv, mister opbakning, og at beskyttelsen så forsvinder for alle.

Regeringens svar er at beholde døren og sende flere ud, og Folketinget vedtog den 3. september udvisningsreformen, der gør udvisning til det klare udgangspunkt ved mindst et års fængsel for alvorlig kriminalitet. Reformen flytter grænsen i loven, men tallene for 2019-2024 viser, at udvisning ikke altid ender i udrejse.

Det tredje svar ligger i ukrainernes tal: beskyttelse, der er bygget til at komme i arbejde fra første dag, med flere penge til dem, der bor i nabolandene. Det er det svar, som hverken lukker døren eller lover, at udvisning løser alt.

Danmark kan lukke døren for asyl. Det koster konventionen. Det kan også holde den åben og sende dem ud, der bryder reglerne, og det er den vej, Folketinget valgte den 3. september. Den kræver en indsats, der endnu ikke er lykkedes fuldt ud.

Dybere blik på det danske samfund.