Koranoplæsning og bønekald fra højttalere på Rådhuspladsen midt i advent. Hvor er julesangerne? Er dette tolerance, eller et direkte spark til Danmarks kerne?
Rådhuspladsens juletræ står der som et trofast symbol på dansk vinterhygge. Den 30. November 2025 tændtes den 111. gang med juleoptog, julemand og Københavns Skoleorkester, der traditionelt fylder luften med “Nu er det jul igen” og “Glade jul”.
Men i år er der en markant forskel: Hver weekend runges pladsen af koranrecitation, bønekald og “Allahu Akbar”-rop fra højttalere, opsat af muslimske grupper som Masjid Al-Nour.
En 110-årig tradition under pres
Traditionen startede i 1914 som en gave fra norske skovejere, et tegn på nordisk fællesskab.
Gennem to verdenskrige, kriser og velstand har granen stået som et anker for danskere, der søger varme i mørket. Skolebørn synger, familier spiser æbleskiver, og højtalerne pumper julehits.
I 2025? Koranens toner overdøver det hele, rapporterer øjenvidner på Facebook og Reddit. En post kalder det “islamisk forhånelse af den danske jul”, mens videoer viser imam’er midt på pladsen, omgivet af hundredvis, mens juletræet står stille i baggrunden.
Hvorfor vælger de netop julen? Muslimernes egne forklaringer
Muslimske arrangører som Masjid Al-Nour og Munida forklarer valget af Rådhuspladsen i december som en blanding af religiøs pligt og politisk solidaritet.
Fredagsbønnerne (Salatul Jumu’ah) arrangeres for at “styrke hinanden i troen” og vise støtte til Palæstina midt i konflikten, ofte med janazah-bønner for martyrer og korte taler mod “undertrykkelse”.
De inviterer eksplicit “alle, også ikke-muslimer”, til at deltage i en “imaan-fyldt stemning”, et forsøg på at skabe fællesskab på et centralt sted, hvor tusindvis passerer.
Tidspunktet i advent er ikke tilfældigt: Det falder sammen med ramadan-lignende intensitet i bønneliv og eskalerende Midtøsten-konflikter, som de ser som en pligt at adressere offentligt.
Historisk har lignende bønner på pladsen (fx i 2024-2025 for Irak og Palæstina) været rettet mod fred, ikke provokation, siger imamer som Fatih Alev, men kritikerne ser det som en bevidst maktdemonstration i hjertet af dansk kultur.
Uanset intentioner bliver effekten den samme: Julens ro erstattes af højlydt fremmedhed.
Vidnerne taler: Støj og kaos erstatter hygge
“Det er ulækkert og ødelægger julen totalt”, skriver en Reddit-bruger, der beskriver, hvordan familier trækker sig væk fra støjen. Andre peger på trafikkaos og høje volumer, der gør det umuligt at nyde træet, præcis som i marts, hvor lignende arrangementer lammede centrum.
Selv inden for muslimsk fællesskab lyder kritik: Nogle finder dominansen upassende i en kristen højtid. På X deles klip med tusindvis af visninger, og debatten koger: Er Rådhuspladsen en neutral zone, eller Danmarks hjerte?
Mangfoldighedens pris: Når respekt kun går én vej
Forkæmperne for “inclusion” vil have os til at tro, at alt er tilladt. Men tolerance er gensidig, hvorfor skal dansk jul udvandes for at imødekomme én gruppe, selv med deres nobel-intenderede motiver?
Julen er ikke privat; den er national arv, beskyttet i dansk kultur. At tillade højttalere med fremmed religiøs lyd midt i advent er provokerende og sender et signal: Vores traditioner er til forhandling. Det rammer hardest de ældre, familiene og alle, der søger ro i kaosset.
Hvad siger myndighederne, og hvad kan vi gøre?
Københavns Kommune annoncerer juletræstænding med stolthed, men siger intet om de ugentlige bønner.
Politiet regulerer trafikken, men griber ikke ind i støjen. Tidligere eksempler viser, at tilladelser gives let, Chanukah-feiringer tillades, men uden at overdøve julen. Nu er det tid til handling: Genindfør julemusik som prioritet, begræns højtalere strengt og prioriter dansk kultur på dansk grund.
Læs også: Tillidssamfundet Danmark: Er det ved at erodere?, Morten Messerschmidt: DF-formandens kamp for et Danmark til danskerne, Hvidvask for begyndere: Staten satte spillereglerne
Jeg forstår ikke hvorfor dette tillades?
Er vi ikke i Danmark.. Skal vore værdier ikke bibeholdes eller er vores kultur til salg for muslimske stemmer til næste valg?