Viborg Kommunes eget tilsynsnotat fra januar 2024 beskriver forureningen i Fårup Bæk som tilbagevendende siden mindst 2009. I de sagsakter, ExtraFokus har fået udleveret, svarer kommunen hver gang med dialog og henstillinger. Aldrig med et påbud eller en politianmeldelse.
Håbet fra 2015
Det første forsøg i akterne er fra 2015. En beskadiget brønd ved et angiveligt nedlagt pilerenseanlæg (et beplantet anlæg til spildevand) blev repareret, og der kom lukkede plastrør på. Håbet var, at problemet nu var et overstået kapitel.
Så skrev lodsejer Jørgen Glud i januar 2020 til kommunen: “Så er det galt igen”. Sagen fik nummer 20/1236.
Den forkerte brønd

Kommunen bad en lodsejer om at proppe et tilløb. Første forsøg 18. januar mislykkedes helt. Andet forsøg to dage senere lukkede den forkerte brønd, og vandet stod op til overfladen og løb ud over jorden.
Glud skrev en vred mail 5. februar. Ifølge ham var det kommunens egen rørledning og kommunens gamle losseplads, der var med til at forurene hans eng, og han bad om en handlingsplan. Tre dage senere fandt et kameraeftersyn det rigtige rør, et 110 millimeter rør forbundet til pilerenseanlægget. Det blev lukket, og kommunen skrev, at man nu kunne håbe på styr på forureningen.
Det var der ikke. I april tilbød Glud selv at leje en minigraver og rense bunden. Samme måned meldte han om skum fra søens udløb og overløb fra den gamle losseplads, fordi et okkerbassin (et bassin, der fanger rustfarvet jernslam) var stoppet til.
Iltforbruget var over hundrede gange for højt

I december 2023 kom en ny klage. Den blev journaliseret under et ældre sagsnummer, så den samme bæk lå nu i to sager. I januar og februar 2024 sporede kommunens biolog Florian Rasmussen kilden til det gamle pilerenseanlæg på Fårup Overgaard. Den nuværende ejer havde fået at vide, at anlægget var nedlagt. Det var det ikke. Et sporstofforsøg 7. februar viste forbindelsen fra anlægget via dræn til Fårup Sø.
Læs også: Drikkevands-skandalen: Landbruget får skylden
Prøverne fra 26. februar viste 23,4 milligram kvælstof pr. liter, mod omkring 4 i et almindeligt dyrket opland. Iltforbruget (BI5, et mål for hvor meget organisk stof der æder ilten i vandet) lå på 246 mg pr. liter. Normalen er omkring 2.
Over hundrede gange.
En kollega foreslog internt, at sagen kunne bruges som øvesag i opsporing for kommunens miljøvagtteam.
Svaret var et brev
Den 13. marts 2024 sendte kommunen en henstilling til Fårup Overgaard ApS om at stoppe forureningen. En henstilling er en opfordring uden bindende virkning. Ejeren samarbejdede, lukkede rørforbindelsen og brugte det opsamlede vand til gylleskylning i den gamle stald. Loven giver kommunen mulighed for at kræve forholdet bragt i orden med et påbud, men kommunen valgte ikke at gøre det. Akterne viser ingen modvilje fra ejerens side. Om det forklarer brevene, siger de ikke.
Tre dage senere meldte Glud, at det var blevet værre. Lodsejere opstrøms havde tømt deres vandsamlinger med en rendegraver og udvidet et rørindløb, og sammen med overløb fra den gamle losseplads stod hans eng under vand. Han skrev, at han ville kontakte pressen og miljøministeren. Kommunen svarede, at den godt kunne forstå hans frustration, og fortsatte dialogen med ejeren.
Det forkerte rør

I april 2025 klagede Glud igen. Bækken var aldrig blevet renset op efter sidste års udslip, og hvem skulle have regningen. Prøver fra fire brønde på Fårupvej 25 viste stadig forhøjet fosfor. Prøverne 25. april var bedre end året før, med 6,27 milligram kvælstof og et iltforbrug på 5, men fosforen lå fortsat på 3,83.
I maj fandt kommunen selv ud af, hvorfor. Henstillingen fra året før havde peget på det forkerte rør. Ejeren havde gjort, hvad han blev bedt om, men det rør, han lukkede, var ikke det, der afvandede pilerenseanlægget. Et andet, større rør under vandspejlet løb stadig. Kommunens egen vurdering var, at henstillingen “reelt ikke haft en effekt”. Der var gået mere end et år.
Læs også: Dit beredskab afhænger af postnummer, ikke lov
Kommunen sendte en ny henstilling, denne gang kaldt permanent. Drænet skulle afbrydes mindst 20 meter fra anlægget og en brønd sløjfes inden 3. juni. Entreprenøren udskød arbejdet fra uge til uge. Ved besigtigelsen 23. juni var drænet endelig korrekt proppet, og to brønde var tørre og lugtfri. En tredje fik stadig vand fra nord og lugtede septisk.
Viborg kan godt
Viborg har vist i andre sager, at kommunen godt kan handle. De gav fuld aktindsigt og undtog ikke et eneste dokument. I de samme akter hævede kommunen selv sin bødepåstand mod Uhre Dambrug fra 30.000 til 50.000 kroner med henvisning til Rigsadvokatens retningslinjer, og en landbrugsvirksomhed fik et bødeforelæg på 20.000 kroner for at sprøjte inden for to meter fra en bæk.
I Kirkebækvej-sagen, også i Viborg, vurderede kommunen, at et vandløb var oprenset ulovligt. Brugerne bestred det og kaldte det vedligeholdelse. Kommunen udstedte to endelige afgørelser i oktober 2024, og påbuddet om at genoprette området blev tinglyst på ejendommen.
Da to besigtigelser viste, at det ikke var efterkommet, tog Klima- og Miljøudvalget sagen, og gik til politiet i januar 2025. Fra ansøgning til anmeldelse gik der over to år, og vi kender endnu ikke udfaldet. Men sagen nåede hele vejen fra afgørelse til politi. Akterne siger ikke, hvorfor Fårup Bæk aldrig kom på samme vej.
Fårup Bæk indgår i en gennemgang af forureningssager i alle landets 98 kommuner, som ExtraFokus offentliggør senere. Den viser store forskelle på, hvad en kommune vælger at gøre.
I Fårup Bæk var iltforbruget i 2024 over hundrede gange normalen, og svaret var et brev. Da brevet pegede på det forkerte rør, var svaret endnu et brev.















