Er USA blevet en cowboy supermagt?

Den danske fisker i Skagen stirrer på sin telefon. Olieprisen er skudt i vejret til 105 dollar fatet, benzinen koster 20 kroner litren, og hans dieselregning til garnbåden er fordoblet. Han spørger sig selv: Hvad har Irans Hormuzstræde med min hverdag at gøre? Alt.

Tariffer mod Danmark over Grønland, trusler mod NATO, og nu en krig mod Iran uden debat i Kongressen eller snak med allierede. Det er ikke lederskab. Det er en mand, der spiller monopol med verdensøkonomien – og vi danskere betaler regningen. Konflikten rammer ikke kun eksperterne; den lander på din næste tankstation og i din indkøbskurv.

Læs også: Hackere afslører Rosatoms Iran-maskespil

Hvad betyder de amerikanske tariffer for Danmark?

Trump annoncerede i januar 10 procent told på danske varer – stigende til 25 procent i juni, medmindre Danmark sælger Grønland. Det startede med en NATO-øvelse i Arktis, som han kaldte en provokation.

Danske SMV’er er de første til at mærke det. Royal Greenland, der eksporterer rejer og fisk til USA, står med eksportværdier på milliarder i fare. En told på 25 procent gør deres produkter dyrere end canadiske eller norske alternativer. Brancheforeninger for dansk fiskeeksport har peget på, at amerikanske kunder allerede overvejer alternative leverandører, som canadiske og alaskanske fiskeeksportører, der ikke er ramt af den samme told.

Dansk Erhverv beregner, at toldkrigen kan koste økonomien 24 milliarder kroner i tabt vækst. Det er ikke abstrakt – det er færre job i Aalborgs maskinfabrikker, højere priser på eksportvarer, og en kronestigning, der gør ferien i Spanien dyrere. Trump kalder det forhandlingstaktik. Det er chikane mod en NATO-partner.

Og Grønland? Lokale virksomheder styrker båndene til Danmark nu, men usikkerheden bider. En grønlandsk fisker toldes ud af det amerikanske marked, mens Trump-støttede milliardærer køber sig ind i lokale firmaer. Hvem tjener på det? Ikke den grønlandske fisker, der mister sin USA-kunde.

Hvorfor udbrædte USA Iran-krigen uden debat?

1. februar 2026: USA og Israel bomber Iran under pågående atomforhandlinger. Overraskelsesangrebet dræber øverste leder Khamenei og topgeneraler. Ingen Kongres-afstemning, ingen NATO-snak – kun en video på Truth Social fra Trump på Air Force One.

Kronologien er klar. Januar: Protester i Iran, Trump sender hangarskibe. Februar: Forhandlinger i Oman, Iran accepterer IAEA-kontrol. Så – bum. 500 israelske mål ramt, amerikanske missiler på kernefaciliteter. Iran lukker Hormuzstrædet, oliepriserne eksploderer. IAEA siger: Ingen bevis for iransk atomvåben.

Hvad vidste hvem? Netanyahu lobbyede hårdt, Saudi-kronprinsen ringede Trump. Amerikanske efterretninger advarede om manglende trussel. Men Trump skiftede begrundelse: Fra regimeskifte til missiler til olie. Nu er 13 amerikanske soldater døde, hundredvis såret. Og vi? Olie til 105 dollar, benzin til 20 kroner.

Nationalbanken vurderer risikoen for 32 milliarder kroner i tabt vækst. Dansk Erhverv anslår 3 milliarder ekstra om måneden for olie og gas. For pendlere, der kører lange afstande til arbejde hver dag, betyder brandstofprisstigningen en mærkbar ekstraudgift hver eneste uge.

Allierede vender ryggen til

En undersøgelse fra marts viser, at canadere, tyskere, franskmcend og briter foretrækker Kina fremfor Trumps USA. 57 procent af canaderne vælger Beijing. Årsagen? Tariffer, Grønland-trusler, Iran uden konsultation.

NATO? Trump truer med udtræden og kalder europæere »tåber« for ikke at hjælpe i Hormuz. Danmark afviser: »Vi er ikke i krig med Iran.« Den franske præsident og den tyske kansler afviser at bruge NATO-baser til angrebet. Det er ikke bare politik. Det er et skred i den atlantiske alliance, der har været Danmarks sikkerhedsgaranti siden 1949.

ExtraFokus.com: Dybere blik på verden.

Læs også: Nej, Danmark skal ikke tage 15.000 migranter