Tre døgn på egen hånd koster penge

hjemmeberedskab 1 scaled

Beredskabsstyrelsen anbefaler, at alle husstande kan klare sig selv i tre døgn, hvis vand, strøm eller varme svigter. Rådet lyder enkelt, men forudssætter et lager af vand, mad, medicin og kontanter og penge til at opbygge det. Hvad der sker, når statens tommelfingerregel møder en tom pengepung, siger meget om, hvor ansvaret for beredskabet i praksis ligger.

Indholdsfortegnelse
  1. Listen er lang, og regningen er din
  2. Lageret mangler hos dem med de smalleste budgetter
  3. Kommunerne står med dem, der ikke kan
  4. Hvad staten stadig mangler at afgøre

Anbefalingen kom i juni 2024, da forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på Folkemødet sagde, at danskerne skal kunne klare sig selv i op til tre døgn. Baggrunden var truslen om cyberangreb og angreb på kritisk infrastruktur fra Rusland. Beredskabsstyrelsen fik til opgave at udarbejde rådene, og ministeren kaldte forberedelsen “rettidig omhu”.

Listen er lang, og regningen er din

Styrelsens egen side beskriver, hvad en husstand skal have i huset: tre liter drikkevand pr. person pr. døgn, altså ni liter pr. person i tre døgn, mad der holder sig uden komfur, nødvendig medicin, varmt tøj og tæpper, en powerbank, lommelygte og batteriradio, fysiske betalingskort med pinkode og kontanter i småt.

Begrundelsen står på samme side. Er man forberedt, “kan myndighederne fokusere kræfterne dér, hvor behovene er størst”. Borgerens lager er dermed en del af selve beredskabet, og den enkeltes tre døgn friør kapacitet til dem, der ikke har et lager.

Lageret mangler hos dem med de smalleste budgetter

PwC og Epinion spørgte 1.518 danskere mellem 18 og 80 år i oktober 2024. Omkring hver tredje, 31 procent, havde allerede forberedt sig på at klare mindst tre døgn i en krise. Blandt de 18 til 34-årige var andelen 20 procent. Blandt unge, som ikke havde forberedt sig, nævnte 31 procent udgiften som grund, mod 5 procent af de 56 til 80-årige.

Røde Kors undersøgte samme år økonomisk pressede husstande blandt modtagere af julehjælp, som havde søgt digitalt. Gruppen er ikke repræsentativ for befolkningen. Tallene er markante: 67 procent havde ikke forberedt sig på tre døgn, og 73 procent af dem, der ikke havde, nævnte pengemangel som grund. Kun 4 procent oplyste, at de ikke kendte anbefalingerne.

I samme undersøgelse sagde 42 procent, at de ikke har tillid til, at myndighederne vil hjælpe dem i en krise, mod 25 procent i befolkningen generelt. En respondent beskrev sin hverdag med ordene: “Jeg tæller bleer, så vi har nok til slutningen af ugen.”

Kommunerne står med dem, der ikke kan

Hvem der skal hjælpe dem, der ikke kan klare tre døgn alene, er et spørgsmål, som flere organisationer har stillet. FOA’s sektorformænd Tanja Nielsen og Thomas Brücker skrev i oktober 2024, at alle 98 kommuner har borgere, der ikke kan forberede sig eller klare sig i tre døgn uden hjælp. De foreslog, at kommunerne råder over de nødvendige ressourcer til borgere i risiko, og at stat og kommune påtager sig ansvaret frem for at lægge det på den enkelte ældre.

Danske Seniorers direktør Katrine Lester skrev i september 2024, at kriseforberedelse på plejehjem er kommunernes ansvar. Begge er holdninger fra interesseorganisationer i debatindlæg, men de peger på samme hul: Borgerens eget lager hjælper ikke den, der bor på plejehjem eller får hjælp i hjemmet.

Kommunernes Landsforening (KL) udpegede i maj 2025 kommunerne som beredskabets frontlinje. KL regner med, at omkring 380.000 mennesker er afhængige af medicinsk udstyr, der kræver strøm, at omkring 40.000 bor på plejehjem, at omkring 22.000 er i behandling for stofmisbrug, og at omkring 8.000 får ilt i hjemmet. KL anbefaler, at kommunerne forbereder sig, så sårbare kan klare tre døgn.

Hvad staten stadig mangler at afgøre

KL bad i samme papir om varige midler til kommunernes beredskab og om, at staten fastlægger scenarier og tidshorisonter. KL vil også have en klarere ansvarsfordeling, så det er tydeligt, hvem der handler, når for eksempel strømmen går. Den ekstra opgave kræver ifølge KL en politisk drøftelse med regering og Folketing om, hvor stor en bevilling der skal til.

I januar 2026 skrev Altinget om Beredskabspartnerskabet, hvor over 50 organisationer og 20 fonde er med, og hvor civilsamfundet får 13 millioner kroner. Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) siger, at man “kommer godt i gang”, og at han ser frem til, at fonde supplerer.

Staten har bedt alle om at klare sig i tre døgn for at friøre kræfter til de svageste. Blandt de økonomisk pressede husstande, der ikke har forberedt sig, nævner næsten tre ud af fire pengemangel som grund. For husstande, der tæller bleer for at nå til slutningen af ugen, begynder de tre døgn på egen hånd længe før krisen.

ANALYSENS GRUNDLAG

Analysens grundlag. Analysen bygger på Beredskabsstyrelsens egen vejledning, to undersøgelser fra efteråret 2024, KL’s papir fra maj 2025 og to debatindlæg, som er organisationernes egne holdninger. Nyere tal for, hvor mange danskere der i dag er forberedt, kunne ikke bekræftes og er udeladt.

Beredskabsstyrelsen: Forberedt på kriser – styrelsens liste over, hvad en husstand bør have til tre døgn, og begrundelsen.

Altinget: Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre døgn (15. juni 2024) – forsvarsministerens udmelding og baggrunden.

PwC: Tillidsbarometer om beredskab (2024) – undersøgelse af 1.518 danskere om forberedelse, udgift og tillid.

Røde Kors: Er vi alle klar, når krisen rammer (2024) – undersøgelse blandt økonomisk pressede husstande.

KL: Et robust beredskab i en ustabil verden (maj 2025) – kommunernes rolle, antal sårbare og krav om varige midler.

Altinget: FOA: Beredskabet har glemt dem, der ikke kan klare sig selv i tre dage (21. oktober 2024) – debatindlæg om borgere, der ikke kan klare tre døgn.

Altinget: Danske Seniorer: Kriseforberedelse på plejehjem er kommunens ansvar (26. september 2024) – debatindlæg om plejehjem.

Altinget: Beredskabsminister siger vi kommer godt i gang (16. januar 2026) – Beredskabspartnerskabet og de 13 millioner.

Uafhængig journalistik

ExtraFokus er reklamefrit, og det koster

Bliv støttemedlem for 59 kr./md og hold graveriet kørende.

17 af 255 støttemedlemmer

Ingen kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få vores nyeste artikler med det samme!

Støt ExtraFokus

Ingen annoncer, ingen mediehus. ExtraFokus lever af læsere som dig.

17 af 255 støttemedlemmer

Støttemedlemmer
Støttemedlemmer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få vores nyeste artikler med det samme!

Støt ExtraFokus

Ingen annoncer, ingen mediehus. ExtraFokus lever af læsere som dig.

17 af 255 støttemedlemmer

Støttemedlemmer
Støttemedlemmer