Pensionister med mere end 500.000 kr. i likvid formue i husstanden skal ikke længere kunne få boligydelse, hvis regeringens forslag til finanslov for 2027 bliver vedtaget. Ændringen skal gælde nye ansøgere, ikke personer, der allerede modtager støtten. Forslaget er ikke vedtaget, og der findes endnu ikke et egentligt lovforslag.
Indholdsfortegnelse
Ældre Sagen kalder planerne uforsvarlige og peger på pensionister, der får brug for en anden bolig. Selve forslaget lader samtidig de afgørende spørgsmål stå åbne.
Boligydelse: grænsen er 500.000 kr. og skal indbringe 840 millioner
Forslaget omfatter både boligydelse (til folkepensionister og personer med førtidspension tilkendt før 2003) og boligsikring (blandt andre førtidspensionister fra 2003). Grænsen gælder husstandens samlede formue. I dag begynder formuen først at tælle ved 1.060.300 kr. for boligydelse og 896.400 kr. for boligsikring (tal for 2026), og selv over grænsen bortfalder støtten ikke automatisk.
Regeringen forventer at spare 90 mio. kr. i 2027, 320 mio. kr. i 2028, 610 mio. kr. i 2029 og 840 mio. kr. i 2030. Tallene dækker boligydelse og boligsikring samlet, og det fremgår ikke, hvor stor en del der rammer folkepensionister. Regeringens begrundelse er, at formålet med boligstøtte er at hjælpe borgere med at betale deres husleje.
Læs også: 1.000 kroner til pensionister mangler stadig grænser
42.000 pensionistfamilier ligger over grænsen
Ældre Sagen opgiver, at omkring 238.000 pensionistfamilier i dag får boligstøtte, og at ca. 42.000 af dem, knap hver sjette, har likvid formue over 500.000 kr. Tallene er organisationens egne. Faglig Senior regner med 255.690 husstande med boligydelse i december 2025, hvor modtageren er 65 år eller ældre, så opgørelserne bygger ikke på samme grundlag.
Direktør Bjarne Hastrup kalder forslaget "uforsvarligt" og siger, at det skaber et "økonomisk stavnsbånd". Ældre Sagen har regnet på, at en pensionist i en lejebolig mister omkring 33.500 kr. om året efter skat ved at flytte, og omkring 47.400 kr. i en ældre- eller plejebolig. Boligydelse udgør ifølge organisationen omkring en fjerdedel af disponibel indkomst i offentlige ældreboliger.
Læs også: Pensionister straffes for at følge statens eget råd
Ingen ved, hvem der er ny ansøger, når man flytter
Det er uklart, hvilke penge og værdier der tæller med i likvid formue, og hvem der regnes som ny ansøger, herunder når en nuværende modtager flytter. Netop flytningen frygter Ældre Sagen. Så længe svaret mangler, kan en pensionist med opsparing ikke se, om en flytning til en mindre bolig koster støtten.
Samme finanslovforslag rummer en ny månedlig ydelse til folkepensionister med lave indkomster og formuer, ca. 1.600 kr. før skat, som over 150.000 pensionister ventes at få del i. Ydelsen og en ældrecheck med højere formuegrænse koster samlet 2,1 mia. kr. årligt.
Før har et forsøg på at spare på pensionisters boligydelse strandet. I forhandlingerne om finansloven for 2016 ville den daværende regering spare over en milliard kroner med et andet forslag, men Dansk Folkeparti fik pakken droppet, og finansloven stod tilbage med et hul.
KILDER & METODE
Sådan er artiklen lavet. Artiklen bygger på fem kilder, men ingen er finanslovforslagets egen tekst, så forslagets tal er gengivet efter Faglig Senior og Danske Seniorer. Ældre Sagens pressemeddelelse er en parts egen fremstilling.
Kilder
Ældre Sagen: Regeringens planer kan smadre fundamentet for ældres økonomi (20.10.2026) – organisationens egen fremstilling, tal og regneeksempler.
Faglig Senior: Boligstøtte, regeringen foreslår formuegrænse på 500.000 kroner (22.10.2026) – forslagets indhold, besparelser, nuværende regler og uklarheder.
Faglig Senior: 17 forslag i finansloven for 2027, der har betydning for seniorer (09.10.2026) – formuegrænsen, den nye månedlige ydelse og ældrecheck.
Danske Seniorer: Finanslovsforslaget for seniorer – bekræfter grænsen, nye ansøgere og besparelserne.
Altinget: Forhandling om ældres boligydelse trækker ud (26.06.2016) – det droppede forslag og hullet på finansloven.









