Domstolene afgjorde AI-sagen, før loven trådte i kraft

Billederne var 36.209, og ingen af børnene på dem har nogensinde levet. En AI-model havde tegnet dem på en mands computer i Randers. Retten i Randers dømte ham i januar 2025 til fængsel i 1 år og 3 måneder, og Vestre Landsret skærpede i juni 2025 straffen til 1 år og 6 måneder ubetinget.

Sagen rammer alle, der arbejder med billedmodeller, fordi den afgør, hvornår et billede af et barn, der ikke findes, er en forbrydelse. Dommernes svar lød: når billedet ser ud som et fotografi. Højesteret har siden stadfæstet dommen.

Grænsen blev trukket, før Folketinget havde skrevet AI ind i loven.

Forsvaret mente, at loven kun gælder rigtige børn

Manden, født i 1995, lavede de 36.209 billeder med AI-programmer fra marts til november 2023. Han delte dem via en hjemmeside, chatkanaler og et betalt abonnement og tjente mindst 3.329 euro, cirka 25.000 kroner. Retten lagde vægt på, at udbredelsen var organiseret, med ham som hovedmand, og delvist for pengenes skyld.

Han erkendte de faktiske forhold og krævede frifindelse. Hans forklaring var, at han troede, at kun billeder af eksisterende børn og deepfakes var ulovlige. Han havde slået det op på Wikipedia, men begge artikler handlede om tegnede billeder og ikke om virkelighedstro. Retten fandt det bevist, at han i det mindste indså, at billederne kunne være ulovlige, og at han accepterede det.

Politiets gennemgang sorterede de åbenlyst falske billeder fra, for eksempel personer med tre eller fire arme. Tilbage var billeder, der fremstod som fotografier. Manden erkendte selv, at de gjorde det.

Læs også: Grok uden sikkerhedsfiltre: sådan bruges AI til at generere seksuelt indhold af børn

Loven fra 2003 havde allerede åbnet for fiktive billeder

Straffelovens § 235 om seksuelt materiale af børn fik sin nuværende form i 2003. Loven gennemførte en tillægsprotokol til FN’s børnekonvention og en EU-rammeafgørelse og udvidede det strafbare område til også at omfatte fiktiv børnepornografi. Lovbemærkningerne nævner computerskabte billeder, der har fuldstændig lighed med fotografier, og realistiske billeder af børn, der ikke findes. Justitsministeriet præciserede grænsen i et svar til Folketingets Retsudvalg i 2009.

Begge retter byggede på det. Afgørende er, om billederne fremtræder som fotografier, og ikke om børnene findes. Landsretten tiltrådte byrettens begrundelse.

Kritikken er nærliggende. Ordlyden nævnte ikke AI, og dommen hvilede på forarbejder fra en tid, hvor billedmodeller som dem fra 2023 ikke fandtes. Men forsvaret havde sit argument, og begge instanser afviste det.

Ingen kunne bevise, at maskinen kendte et barn

Det nærliggende spørgsmål er, om billederne bygger på rigtige børn. Retten fandt ikke grundlag for at fastslå, at modellerne i sagen var trænet på rigtigt overgrebsmateriale. Politiets it-ekspert kunne heller ikke udelukke det. Han forklarede, at kun modeller trænet med pornografisk materiale kan lave den slags billeder, og at åbne modeller uden filtre kan være trænet på billeder af virkelige personer. Om virkelige børn indgik i netop disse billeder, kunne han ikke sige med sikkerhed.

Det fik betydning for straffen. Byretten lagde væsentlig vægt på, at der ikke var grundlag for at fastslå træning på rigtigt overgrebsmateriale, og gjorde derfor 1 år af straffen betinget. Landsretten vægtede omfanget, den organiserede udbredelse og pengene tungere og gjorde hele straffen ubetinget. Fem af seks voterende stemte for. Den sjette ville holde fast i byrettens løsning.

Manden hævdede, at hans billeder kunne holde pædofile fra rigtige overgreb. Retten fandt ikke, at det kunne mildne straffen, fordi der ikke er evidens for, at fiktivt materiale afholder, og ikke i stedet opildner. Heller ikke den modsatte påstand er dokumenteret entydigt: Dataetisk Råds formand, Johan Busse, skrev i Altinget, at der ikke findes entydig forskning i, om eksponering for materialet optrapper adfærd.

Loven kom otte dage efter landsretten

Landsretten afsagde dommen den 12. juni 2025. Otte dage senere blev en ny lov kundgjort. Den udvider § 235 til også at gælde materiale, som må ligestilles med fotografier og film, og bemærkningerne siger udtrykkeligt, at computergenereret og AI-skabt materiale er omfattet, når det i sin helhed fremstår realistisk, også selv om det kan ses at være manipuleret. Loven trådte i kraft den 1. juli 2025, med et bredt flertal i Folketinget bag sig, ifølge Justitsministeriet.

Samme lov giver politiet adgang til at fremstille og dele AI-genereret materiale som led i efterforskning. Dataetisk Råd støttede det på den forudsætning, at modellerne ikke er trænet på ægte overgrebsmateriale. I februar 2026 blev desuden en strafreform kundgjort, der fordobler strafniveauet efter § 235 fra 1. januar 2027.

Læs også: Højesteret: AI-billeder af overgreb straffes som ægte

Rækkefølgen er pointen: domstolene afgjorde Randers-sagen på en lov fra 2003, før Folketinget skrev AI ind i teksten.

Hvor kritikken stadig rammer

Straffelovens § 1 kræver, at en handling er strafbar efter loven, før den kan straffes. Forsvarets spørgsmål var, om en lov, der ikke nævnte AI, kunne bære en dom for 36.209 AI-billeder. To instanser sagde ja, og forarbejderne gav dem sproget til det. Men manden, der lavede billederne i 2023, skulle selv gætte, hvad realistiske afbildninger betød i en lov fra 2003. Retten fandt, at han i det mindste havde indset risikoen.

Uklarheden lever videre. Adjunkt Sidsel Harder fra Københavns Universitet har ifølge Lovguidens gennemgang af høringssvarene kritiseret, at begrebet realistisk er uklart, og at almindelige borgere kan få svært ved at skelne lovligt fra ulovligt indhold. Hvem afgør, om et billede i sin helhed fremstår realistisk, og efter hvilken målestok? Svaret ligger i domstolenes praksis, og den er endnu ung.

Den 15. oktober 2026 stadfæstede Højesteret dommen mod Randers-manden. Straffen på 1 år og 6 måneder stod fast, og ved strafudmålingen skulle der ikke tages hensyn til, at personerne måtte formodes at være fiktive, oplyser Rigsadvokaten. Landets øverste domstol har dermed afvist, at fiktionen kan mildne straffen.

Straffen følger billedets udseende. Skade for et bestemt barn er hverken bevist eller krævet. Det valg traf Folketinget i 2003 og bekræftede i 2025, og dommene følger det. Prisen betaler den, der skal afgøre, om et billede på hans egen computer i sin helhed fremstår realistisk, før han gemmer det.

ExtraFokus.com: Dybere blik på det danske samfund.

Rettet 23. oktober 2026: Denne artikel erstatter en tidligere version, som angav straffene i Randers-sagen forkert og undlod, at Folketinget har lovgivet om AI-materiale.