Brussel lader FIFA-klagen ligge på is

Allerede i marts havde Declan Rice, Virgil van Dijk og Morgan Rogers spillet over 50 kampe i sæsonen, viser FIFPRO’s målinger. Den kalender, de spiller efter, lægger FIFA. Europas ligaer klagede over det til EU-Kommissionen i oktober 2024. FIFA-klagen har siden ligget stille, og to år senere er der ikke åbnet nogen sag.

Ifølge POLITICO ligger klagen i bero i Kommissionens konkurrencedirektorat. En højtstående EU-embedsmand med kendskab til sagen siger til mediet, at den er lagt i fryseren. Nu presser en tværpolitisk gruppe af europaparlamentarikere på for at få den frem igen.

FIFA skriver reglerne og sælger showet

Klagen blev indgivet i oktober 2024 af European Leagues, spillerorganisationen FIFPRO Europe og spanske LaLiga. European Leagues repræsenterer 53 professionelle ligaer for mænd og kvinder. Klagen hævder, at FIFA misbruger en dominerende stilling ved at pålægge alle andre den internationale kampkalender.

Forbundet er både fodboldens øverste regelsætter og arrangør af sine egne turneringer. Det giver ifølge klagerne en interessekonflikt, hvor FIFA selv tjener på sine egne beslutninger. Forbundet sad ved udgangen af 2024 på 4,76 milliarder dollar i reserver, ifølge Inside World Football, og klub-VM i 2025 havde en præmiepulje på en milliard dollar.

FIFA afviser anklagerne. I 2024 sagde forbundet, at kalenderen blev vedtaget enstemmigt i FIFA’s råd efter en høring. Enstemmigheden gælder FIFA’s eget råd. Over for POLITICO ville FIFA ikke kommentere klagen.

Ifølge Front Office Sports’ gennemgang af FIFPRO’s rapport fra september 2025 var spillerforeningen ikke inviteret, da FIFA efter et sommermøde med andre spillerorganisationer i New York meldte ud, at der var enighed om spillernes velfærd, blandt andet 21 dages ferie og 72 timer mellem kampe. Rapporten oplyser også, at ingen af klub-VM-holdene gav spillerne de fire ugers fri, forskere anbefaler.

Læs også: EU-dommere ejer aktier i selskaber de skal dømme

To skøjteløbere fik en afgørelse, 53 ligaer venter stadig

Konkurrencedirektoratet har taget kampen op mod Google og Gazprom. FIFA er ikke på listen. Nuværende og tidligere embedsfolk forklarer det med sportens særlige status i EU-traktaterne, men også med et bevidst valg om at undgå følelsesladede sager.

En tidligere højtstående embedsmand siger til POLITICO, at sportssager hurtigt bliver politiske, og at medlemslandene som regel tager forbundenes parti. Derfor tøver Kommissionen.

Skøjtesagen viser, at direktoratet godt kan. Kommissionen afgjorde den 8. december 2017, at Den Internationale Skøjteunions regler brød konkurrencereglerne, efter en toårig undersøgelse af en klage fra to hollandske skøjteløbere, oplyser Leiden Universitet. Ligaernes klage er lige så gammel og har ikke fået en formel sag.

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager sagde dengang, at Kommissionen ikke vil være dommer i enhver sportstvist, og at nationale domstole og myndigheder som regel er bedre placeret. Principperne styrer stadig, hvilke sportssager direktoratet tager. Konkurrenceretseksperten Ben Van Rompuy fra Leiden Universitet rådgav skøjteløberne. Nu venter han, at appetitten i Bruxelles er lille.

Parlamentarikerne bruger FIFA’s salgsplan som bevis

I et brev til kommissionsformand Ursula von der Leyen, med kopi til konkurrencekommissær Teresa Ribera, har Bruno Gonçalves og Hannes Heide fra den socialdemokratiske S&D-gruppe og Bogdan Zdrojewski fra det konservative EPP bedt Kommissionen om at handle, også over for klagen fra European Leagues.

De skriver, at FIFA’s brug af kalenderen vækker bekymring for, om forbundet bruger sin regelmagt til egne kommercielle interesser. Sådan magt skal udøves gennem åbne, objektive, ikke-diskriminerende og forholdsmæssige procedurer, som EU-Domstolen krævede i Super League-dommen fra 2023.

Dommen handlede om FIFA’s og UEFA’s forbud mod en ny europæisk turnering. Domstolen fandt, at forbundenes magt ikke var underlagt sådanne kriterier, og at de dermed misbrugte en dominerende stilling. Kommissionen har endnu ikke åbnet en sag, der prøver kriterierne på kalenderen.

Læs også: EU udskyder AI-sikkerhed, dansk erhvervsliv jubler

“FIFA er både dommer og arrangør af showet,” siger Gonçalves til POLITICO. Brevet peger desuden på et forsøg i sommer på at sælge dele af VM til private investorer, som siden blev opgivet. Planen afslørede ifølge brevet alvorlige mangler i åbenhed, ansvarlighed og beslutningsgang.

Argumentet om nationale domstole har et hul

To afgørelser i juli om FIFA’s agentregler gik for det meste forbundets vej. EU-Domstolen accepterede, at forbund kan indføre begrænsninger, hvis de forfølger legitime formål forholdsmæssigt.

Van Rompuy peger på, at domstolene i dag har givet masser af vejledning, og at håndhævelse i de nationale retssale ser ud til at virke. Ligaerne har selv sagsøgt FIFA i Bruxelles, og det tyder ifølge ham på, at de tror på det. Sagen står svagt mod Kommissionens prioriteringskriterier, siger han, fordi virkningen på det indre marked er meget begrænset.

Argumentet har et hul, for kalenderen er én for hele verden, og en national retssag kan prøve en del af den, men ikke lægge den om. Kriteriet måler markedet, ikke hvor mange kampe en spiller kan holde til.

Kommissionens talsmand Ricardo Cardoso siger, at sport hovedsageligt er et nationalt anliggende, hvor EU spiller en støttende rolle. Når sportsorganisationer driver økonomisk virksomhed, gælder konkurrencereglerne, og en klage vurderer Kommissionen efter standardpraksis, siger han.

Efter to år er klagen stadig ikke en sag.

Kalenderen lægger FIFA fortsat selv.