Datacentre, der vil have strøm fra det danske net, står i en kø på næsten 60 GW. Danmarks spidsforbrug er omkring 7 GW. Køen deles med de virksomheder og elektrificeringsprojekter, der skal bruge de samme kabler, og siden marts har Energinet ikke indgået nye nettilslutningsaftaler. Hvor meget af køen der er reelt behov, er omstridt, og det er netop den kø, der nu danner grundlag for, hvem der får strøm først.
Indholdsfortegnelse
Næsten 60 GW i kø til et net, der topper ved 7
Ansøgninger for næsten 60 GW står over for et spidsforbrug på omkring 7 GW, godt otte gange så meget. Omkring 14 GW af køen er datacentre, ifølge Datacenter Industrien, som henviser til Energinets egne tal. Resten er andre store forbrugere.
Energinet satte nye aftaler på pause i marts, først i tre måneder, og indførte en ny tildelingsmodel, som Forsyningstilsynet har godkendt. Projekter vurderes på modenhed, fremdrift og netvenlighed, og Energinet forventede i oktober at tildele kapacitet i første halvdel af november.
Sebastian Bøtcher fra Schneider Electric kalder situationen en energipolitisk “hunger games” mellem datacentre og danske virksomheder. Mads Fuglede, energiordfører for Danmarks Demokraterne, siger, at han ikke ser det som det væsentligste, at datacentre skal prioriteres.
Læs også: Datacentrene æder din grønne strøm, og ingen stopper dem
Branchen kalder køen en fantasi
Henrik Hansen, direktør for Datacenter Industrien, har kaldt køen en “fantasy”. I et debatindlæg skriver han, at “køen er ikke et retvisende billede af behovet”, og at branchens egen fremskrivning lyder på omkring 1,2 GW datacentre i 2030. Det er under en tiendedel af de 14 GW i køen. Kapacitet bygges typisk op over fem til ti år, skriver han.
Det er en part med noget på spil, der taler. Datacenter Industrien repræsenterer branchen, og en kortere kø giver mindre konkurrence om strømmen. At Energinet nu vurderer projekter på modenhed og fremdrift, tyder på, at også netselskabet ser et behov for at sortere køen.
Microsoft, der har tre datacentre i Høje-Taastrup, Køge og Roskilde, skriver i et andet debatindlæg, at datacentre er “én blandt flere drivkræfter” bag efterspørgslen. Mikael Ekman, direktør for politik, strategi og partnerskab hos Microsoft i Danmark og Island, tilføjer, at Energinet er i gang med at validere køen. Et planlagt Microsoft-projekt i Esbjerg og Varde anslår han til omkring 500 faste driftsjob på sigt. Også her er afsenderen part i sagen.
Fire kategorier og datacentre nederst
Den 29. juni indgik regeringen (S, SF, M og RV) en politisk forståelse om en akutplan med V, DF, KF, EL og ALT. Liberal Alliance er ikke med. Planen deler forbrugerne i fire kategorier. Øverst står beskyttede behov som husholdninger, små erhverv, forsvar, sundhed og beredskab. Derefter kommer direkte elektrificering, vedvarende energi og brint, og så energilagre og batterier.
Nederst, i kategori 4, står “visse store energiforbrugere”, og her placeres datacentre som udgangspunkt, medmindre de er geografisk bundne. Datacentre knyttet til samfundskritiske funktioner kan i stedet ligge i kategori 1. Ansøgninger i kategori 3 og 4 kan afvises, og afvisninger kan indbringes for Forsyningstilsynet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skrev samme dag i en pressemeddelelse, at datacentre “placeres nederst i prioriteringsrækkefølgen”. Det er ministeriets egen fremstilling af aftalen. Regeringen vil desuden i et særskilt arbejde med Finansministeriet, Erhvervsministeriet og KL se på, hvordan datacentre overhovedet kommer på elnettet.
Læs også: AI-boomet bygger på gæld
Hvem bestemmer, mens tallene mangler
Aftalen binder ikke partierne. Den “indebærer ikke endelig stillingtagen” til, om lovforslaget fremsættes eller vedtages, og et udkast skal først i høring. Energinet og netvirksomhederne skal kunne administrere efter reglerne inden den næste tildeling af store nettilslutningsaftaler i efteråret 2026.
Om loven allerede er vedtaget, er uklart. Ingeniøren skrev 20. oktober, at Folketinget i begyndelsen af oktober vedtog en ny lov, der sætter datacentre sidst. Aftalen og ministeriets pressemeddelelse fra juni taler kun om et lovforslag, der skulle fremsættes efter sommerferien.
Bloombergs gengivelse af forslaget i august beskriver en lov, der giver ministeriet hjemmel til at fastsætte regler for adgangsprioritet og afløser princippet om først til mølle. Ansøgninger fra datacentre kan afvises, hvis der ikke er kapacitet nok.
Beslutningen om, hvem der får strøm først, ligger dermed hos tre led: partierne bag aftalen, der har fastlagt kategorierne, Energinet, der vurderer modenhed og netvenlighed projekt for projekt, og Forsyningstilsynet som klageinstans. Imens tildeles kapaciteten efter en model, som Forsyningstilsynet har godkendt, mens kilderne både omtaler loven som vedtaget og som et forslag.
ANALYSENS GRUNDLAG
Analysens grundlag. Analysen bygger på otte kilder. Den politiske forståelse er den eneste officielle tekst, og ministeriets pressemeddelelse er en parts egen fremstilling. Branchens tal kommer fra to interesseparter, Datacenter Industrien og Microsoft. Det kunne ikke bekræftes, om akutplanen er vedtaget som lov, og Energinets egen opgørelse af køen er ikke læst direkte.
Kilder
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet: Politisk forståelse om en akutplan for elnettet (29.6.2026) – kategorierne, afvisning, klageinstans og at aftalen ikke binder partierne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet: Bred politisk opbakning til akutplan for elnettet (29.6.2026) – ministeriets egen fremstilling, deltagende partier og placeringen af datacentre.
Ingeniøren: Efter måneder med totalt stop er Energinet tæt på at åbne elnettet igen (20.10.2026) – køens størrelse, Energinets nye model og påstanden om en vedtaget lov.
Ingeniøren: Datacentre kan vente ti år på strøm (27.5.2026) – ventetid, vurderingskriterier og Mads Fugledes holdning.
Tom’s Hardware: Denmark presses pause on new data center grid connections (6.5.2026) – 60 GW, 14 GW datacentre, pausens længde og branchens udtalelser.
Altinget: Datacenter Industrien, vi risikerer at prioritere forkert (7.5.2026) – Henrik Hansens debatindlæg, en brancheparts syn på køen.
Altinget: Microsoft, skæv debat om datacentre (29.5.2026) – Microsofts debatindlæg om efterspørgsel og arbejdspladser.
IENE: Denmark Publishes Emergency Grid Law That Puts Data Centers Last (20.8.2026) – beskrivelse af lovforslaget, gengivet fra Bloomberg.
















