10 milliarder mennesker: Jorden er ikke stor nok

Der er en beregning, som ingen rigtig ønsker at lave færdig. Ikke politikerne. Ikke medierne. Ikke de universiteter, der har adgang til tallene. Det er en simpel ligning: tag antallet af mennesker, gang med den ressource de kræver, og sammenlign med det, planeten faktisk har. Resultatet er ubehageligt. Og vi har haft det liggende på bordet i 50 år.

I november 2022 passerede vi 8 milliarder mennesker på Jorden. FN’s projektion er, at vi når 10 milliarder omkring 2050. Inden for levetiden på børn, der er født i dag. Det er ikke dyster science fiction, men demografi.

Problemet er ikke antallet. Det er forbruget.

Befolkningsvækst i sig selv er ikke katastrofen. Det er, hvad hvert enkelt menneske forbruger. Når milliarder af mennesker i Afrika, Asien og Sydamerika begynder at efterspørge den levestandard, som Danmark og resten af den rige verden har nydt i årtier, eksploderer det globale ressourceforbrug. Ikke lineært. Eksponentielt.

FN’s landbrugsorganisation FAO vurderer, at der i 2050 vil være brug for at producere 70 procent flere fødevarer end i dag. Det tal er allerede ubehageligt. Men det kombineret med, at vi i dag stadig ikke kan brødføde de nuværende 8 milliarder, 735 millioner mennesker er kronisk underernærede som en fast baseline, ikke som en midlertidig krise. Det er den ligning, der er svær at se bort fra.

Jorden, der forsvinder under os

Hvert år mistes globalt set anslået 24 milliarder ton frugtbar jord til erosion og ørkenspredning. Jord, der har brugt tusinder af år på at forme sig. Tabt på en generation med intensivt landbrug.

FAO har advaret om, at vi ved den nuværende nedbrydningstakt kan have færre end 60 høstår tilbage, før topjordsproblemet bliver katastrofalt. Og det er endnu ikke regnet med, hvad temperaturstigninger gør ved afgrøder: for hvert grads celsius global opvarmning falder udbyttet af hvede, ris og majs med 2-6 procent.

Ifølge DMI’s klimatologer sluttede 2025 som Danmarks fjerde varmeste år siden målinger begyndte i 1874, og de ti varmeste år i danmarkshistorien ligger alle inden for de seneste 20 år.

Hvornår løber vi tør for vand?

Jordens overflade er 71 procent vand. Men 97 procent af det er saltvand, og af de resterende 3 procent er to tredjedele låst fast i gletschere og iskapper. Det ferskvand, vi faktisk kan drikke og bruge til landbrug, udgør under 1 procent af alt vand på Jorden. Til 8 milliarder mennesker, snart 10.

Grundvandsreservoirerne er under massivt pres. Ogallala-grundvandsmagasinet i USA. Som forsyner 30 procent af den amerikanske vandingsbaserede landbrug. Risikerer at tørre ud i større dele inden for 50 år. Himalaya-gletschere, som forsyner Ganges, Yangtze og Gule Flod med smeltevand, kan miste op til to tredjedele af deres volumen inden 2100.

Hvad er sandheden om energiproblemet?

Fossile brændstoffer udgør stadig omkring 80 procent af verdens energiforsyning. De er finite. Og den infrastruktur, vi har brug for at bygge et globalt vedvarende energisystem, kræver enorme mængder af sjældne mineraler. Lithium, kobolt, nikkel, kobber. Vi er ikke på vej væk fra ressourceknaphed. Vi skifter måske blot én knaphed ud med en anden.

Læs også: Datacentrene æder din grønne strøm, og ingen stopper dem

Ringvirkningerne, ingen taler om til middag

Det, der virkelig er svært, er, at disse kriser. Mad, vand, energi, klima, ikke er separate problemer. De er det samme problem i forskellig forklædning. Vandknaphed reducerer høstudbytter. Reducerede høstudbytter presser madudbyderne og sender priserne op. Stigende madpriser destabiliserer regeringer. Og klimaforandringer reducerer vandtilgængelighed. Selvforstærkende løkker.

Læs også: Bistand der skaber afhængighed er ikke bistand. Det er et svigt.

Det, vi giver videre

Et barn, der er født i dag i Danmark, vil vokse op og blive voksen i den periode, hvor den globale befolkning topper, og klimaforstyrrelserne, der allerede er låst fast af nutidens udledninger, slår fuldt igennem. De arver grundvandsmagasiner, der er ved at tømme sig. Jord, der er ved at nedbrydes.

Civilisationer er kollapsede før over ressourceknaphed, der set med nutidens øjne var triviel. Maya-civilisationen. Anasazi. Bronzealderens kollapser. Ikke fordi de var dumme. Men fordi de ikke var i stand til at ændre sig hurtigt nok, da omgivelserne holdt op med at samarbejde.

Vi har videnskaben. Vi har modellerne. Vi kan forudsige, hvad der kommer, med en præcision, ingen tidligere civilisation har haft adgang til. Vi har observeret dataene akkumulere i 50 år.

Løsningerne er ægte, men klokken tikker

Det ville være uærligt ikke at nævne det: der er reel teknologisk fremgang. Vedvarende energi har overgået næsten alle prognoser fra de seneste ti år. KU’s forskere er allerede involveret i global diskussion om, hvordan vi kan brødføde 10 milliarder, og konklusionen er, at det er teknisk muligt, men kun hvis vi drastisk reducerer kødforbruget og omstiller landbrugets ressourcebrug.

Men der er en afgørende forskel på, at løsninger »eksisterer eller er ved at opstå« og at de er klar til den skala, der er nødvendig, inden vinduet lukker. Det er ikke længere et videnskabeligt spørgsmål, men et spørgsmål om politisk vilje, prioritet og hvad vi beslutter os for, at den næste generation er værd at handle for.

ExtraFokus.com: Dybere blik på videnskab og forskning.