Ansatte i den svenske regerings kontorer kan fra mandag 26. oktober ikke åbne ChatGPT og Claude på tjenestecomputeren. Spærringen gælder Regeringskansliet, som betjener statsminister og ministre, og den stiller et spørgsmål, som også danske ministerier og kommuner kan blive målt på: hvad må en embedsmand taste ind i en kommerciel chatbot?
Indholdsfortegnelse
ChatGPT og Claude må gå, Copilot må blive
Microsoft Copilot hører til de godkendte værktøjer, og Copilots sikkerhed er skærpet efter en gennemgang, men pressekontoret vil ikke give detaljer. Nogle medarbejdere kan stadig bruge ChatGPT og Claude gennem en AI-platform, som Regeringskansliet selv har bygget. Hvor mange det gælder, og på hvilke vilkår, har pressekontoret ifølge Decrypt ikke sagt.
Begrundelsen står i en kommentar på regeringskontorernes intranet. Digitaliseringsdirektør Mikael Wettercrantz har afslået interview med Ekot, men skriver, at tjenester uden aftale kan få konsekvenser for informationssikkerheden. Sagen stammer fra Sveriges Radios Ekot.
Det mest konkrete eksempel på risikoen kommer fra Trafikverket. Dets interne revision fandt tidligere i år udbredt og risikabel brug af omkring ti AI-tjenester og noterede flere eksempler på problematisk brug af åbne AI-tjenester, både hvad angår følsomheden af de oplysninger, der blev tastet ind, og hvordan AI-svarene blev håndteret.
Linjen er desuden mindre skarp, end overskrifterne antyder. Ifølge Decrypt har Microsoft lagt Claude-modeller ind i Copilot, og i EU skal administratorer slå dem til. Regeringskansliet har ikke bekræftet, om de er slået til.
Læs også: PHP-sårbarheden var kendt i ti uger
Tre svenske myndigheder rykker i samme retning
Skatteverket og Statens institutionsstyrelse har indført lignende spærringer, og Kronofogden forbereder sin stillingtagen, viser Ekots rundspørge. Regeringskansliet havde i forvejen begrænset den kinesiske AI-tjeneste DeepSeek.
Danske regler hviler på medarbejderen
Digitaliseringsstyrelsens guide til offentlige myndigheder, version 1 fra januar 2024, siger, at personoplysninger ikke må indtastes i generative AI-værktøjer, der er “gratis tilgængelige via offentlige hjemmesider”. Guiden advarer om, at udbydere ofte må bruge prompts, metadata og svar til andre formål, blandt andet træning af modellerne.
Fortrolige oplysninger må heller ikke tastes ind i sådanne værktøjer, men guiden kalder dem også tilstrækkelige i nogle tilfælde til almen brug, fx for at få overblik over offentligt tilgængelig information. Guiden er en vejledning. Da Marie Bjerre (V), dengang digitaliserings- og ligestillingsminister, satte arbejdet i gang i 2023, skulle den gøre det “nemmere for hver enkelt myndighed” at fastsætte egne retningslinjer.
Et departements interne retningslinjer for ChatGPT, gældende fra 10. september 2024, viser, hvordan det ser ud i praksis. Medarbejderen må søge offentligt tilgængelig information, hente idéer og få opsummeret eller oversat offentlige rapporter. Brugen skal aftales med nærmeste chef, og medarbejderen skal bruge en e-mailadresse, der ikke kan henføres til personen, og slå træning på egne data fra.
Personoplysninger og oplysninger under tavshedspligten må ikke tastes ind, heller ikke pseudonymiserede, hvis personen stadig kan identificeres. Andre online AI-værktøjer til søgning, fx Le Chat og Deepseek, må ikke bruges.
Læs også: EU udskyder AI-sikkerhed, dansk erhvervsliv jubler
Kontrol i netværket eller i medarbejderens hoved
Den svenske spærring lægger håndhævelsen i it-systemet. De danske retningslinjer lægger den hos medarbejderen: chefens accept, en anonym e-mailadresse og en træningsfunktion, der skal slås fra manuelt.
Digitaliseringsstyrelsens guide foreslår, at organisationer overvejer positivlister over ledelsesmæssigt godkendte værktøjer. Regeringskansliet har i praksis en: Copilot er inde, ChatGPT og Claude er blokeret.
Begge steder står Deepseek på listen over værktøjer, der ikke må bruges. Wettercrantz peger på den manglende aftale som problemet, mens den danske guide peger på de gratis tjenester.
KILDER & METODE
Sådan er artiklen lavet. Artiklen bygger på 7 kilder, og ingen af dem er selve det svenske intranetopslag. Hvor mange danske myndigheder der spærrer teknisk for disse tjenester, kunne ikke bekræftes og er udeladt.
Kilder
Techtidningen: Regeringskansliet blockerar AI-tjänster (26. oktober 2026) – spærringen, Copilot, undtagelsen og de øvrige myndigheder.
Decrypt: Sweden’s Government Offices Block ChatGPT and Claude, Keep Microsoft Copilot (24. oktober 2026) – begrundelsen, Wettercrantz’ udtalelser og forbeholdet om Claude i Copilot.
Feber: Regeringskansliet stoppar Claude och ChatGPT (23. oktober 2026) – intranetopslaget og citatet om informationssikkerhed.
Sveriges Radio: Chat GPT och Claude förbjuder Regeringskansliet (23. oktober 2026) – spærringen, Wettercrantz’ kommentar, de øvrige myndigheder, DeepSeek og Trafikverkets revision.
Digitaliseringsstyrelsen: Guide til offentlige myndigheder om brug af generativ kunstig intelligens (version 1, januar 2024) – reglerne for personoplysninger og fortrolige oplysninger i gratis AI-værktøjer samt forslaget om positivlister.
Retningslinjer for medarbejderes brug af ChatGPT i departementet (version 1.1, gældende fra 10. september 2024) – hvad medarbejderen må og ikke må.
Altinget: Marie Bjerre vil vejlede ministerier om brug af AI-chatbots (13. november 2023) – formålet med den statslige vejledning.













