Det er næsten poetisk, at retssystemets grundpille – bevismateriale – nu kan fabrikeres af enhver med en laptop og en gratis app. Danmark står ved en skillevej, hvor vores domstole om få år kan risikere at dømme uskyldige på baggrund af manipulerede videoer, mens skyldige går fri ved at råbe “deepfake” ad ægte beviser. Det er ikke science fiction. Det sker allerede.
I januar 2025 afsagde Retten i Randers en historisk dom: En 29-årig mand blev idømt et år og tre måneders fængsel for at have fremstillet og solgt cirka 36.000 AI-genererede billeder af seksuel karakter med børn. Det var første gang i Danmark, at nogen blev dømt for krænkende materiale skabt udelukkende med kunstig intelligens.
Sagen er nu på vej til Højesteret, fordi den rejser spørgsmål, som vores lovgivning aldrig har forestillet sig – se AGI: Kontrollen er nul. Men der ligger en anden, mere uhyggelig dimension gemt i denne sag: Hvis AI kan skabe materiale, der er så realistisk, at det sidestilles med virkelige overgreb, hvad sker der så, når samme teknologi bruges til at fabrikere beviser mod uskyldige mennesker?
Tilliden til egne øjne forsvinder
Cybersikkerhedsekspert Riana Pfefferkorn fra Stanford Law beskriver deepfakes som en fundamental udfordring for bevisførelsen i retssalene. Problemet er enkelt og skræmmende: Den danske retsplejelov indeholder ingen specifikke krav til autentificering af fremlagte beviser. I §339 står blot, at retten kan stille spørgsmål til en part, hvis dennes udtalelser er “uklare eller ufuldstændige”.
Der findes ingen procedure for at verificere, om en video faktisk viser det, den påstår at vise. I en verden, hvor enhver teenager kan downloade apps til at manipulere ansigter ind i videoer, er dette en juridisk lakune af historiske dimensioner.
Ifølge en finsk akademisk afhandling om deepfake-beviser i straffesager forudser flere forskere og eksperter, at deepfakes inden for nær fremtid vil blive brugt til at fabrikere beviser i straffesager.
Den finske politistyrelse vurderer, at dette “sandsynligvis vil føre til fejlagtige domme inden for de kommende tre til fem år”. Konsekvenserne kan være katastrofale: Et forfalsket bevis, der fejlagtigt godkendes som ægte, kan i værste fald føre til, at en uskyldig person dømmes – eller at en skyldig går fri.
Den danske deepfake-lov: Et første skridt
I juni 2025 indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget en historisk aftale om beskyttelse mod deepfakes . Kulturminister Jakob Engel-Schmidt udtalte ved den lejlighed: “Jeg er enormt stolt af, at vi nu sender det utvetydige signal til alle borgere om, at man har ret til egen krop, egen stemme og egne ansigtstræk. I en tid hvor teknologien har overhalet lovgivningen, er jeg glad for, at så mange af Folketingets partier vil være med til at beskytte kunstnere og helt almindelige mennesker fra det digitale identitetstyveri, som nu blot kan laves med få klik fra en skærm” .
Loven, der ændrer ophavsretsloven, giver danske borgere ret til at kræve deepfake-indhold fjernet fra internettet. Platforme som Meta og X kan pålægges betydelige bøder, hvis de ikke efterkommer kravene. Beskyttelsen gælder i 50 år efter en persons død. Det er en ambitiøs lovgivning, og Danmark er blandt de første lande i EU til at tage dette skridt.
Men fra mit ståsted løser loven kun halvdelen af problemet. Den beskytter borgere mod at få deres ansigt misbrugt – men den behandler ikke spørgsmålet om, hvad domstolene skal stille op, når deepfakes bruges som bevis i straffesager.
Lærere og skoleelever: Frontlinjen i Danmark
Problemet er ikke abstrakt. Det rammer allerede danske klasseværelser. Advokat Miriam Michaelsen, kendt som advokat for pigen i Umbrella-sagen, hvor over 1.000 unge blev tiltalt for at dele krænkende billeder, advarer om, at lærere nu udsættes for AI-genererede krænkelser. “Lærere oplever at blive udsat for krænkelser ved, at AI-genererede billeder, memes eller usandheder om dem pludselig cirkulerer.
Det er voldsomt at opleve og fører ofte til sygemelding, fordi det er så grænseoverskridende,” fortæller Michaelsen, der også er forperson for Medierådet for Børn og Unge.
Et uskyldigt profilbillede af en gymnasielærer kan på få minutter omdannes til et falsk nøgenbillede eller en video, der forestiller læreren i seksuel aktivitet.
Teknologien er let tilgængelig, og konsekvenserne er ødelæggende for ofrene. Det er kynisk, at de samme værktøjer, der markedsføres som “kreative” og “sjove”, bruges til at traumatisere undervisere og ødelægge deres karrierer.
Men worst case-scenariet er endnu mørkere: Hvad sker der, når en elev eller forælder bruger et fabrikeret bevis til at anklage en lærer for noget, der aldrig er sket?
Læs også: EU overvåger mediefrihed – men stirrer på kortet, mens verden brænder
EU’s AI Act: Gennemsigtighed uden garanti
EU’s AI Act, verdens første omfattende AI-lovgivning, trådte i kraft i august 2024 og implementeres i faser frem til 2027.
Siden februar 2025 har AI-systemer, der udgør “uacceptable risici,” været forbudt – herunder social scoring og real-time biometrisk identifikation i det offentlige rum. Deepfakes skal mærkes tydeligt som AI-genereret indhold, og udbydere skal offentliggøre resuméer af ophavsretligt beskyttet data brugt til træning.
Men man må konstatere, at EU-lovgivningen primært fokuserer på gennemsigtighed og mærkning – ikke på retssystemets evne til at håndtere manipuleret bevismateriale.
Den svenske juridiske tidsskrift Svensk Juristtidning har analyseret problemet og konkluderer, at deepfake-teknologi nu “udfordrer tilliden til de beviser, der præsenteres i domstolene” og kræver nye principper for bevisvurdering. Domstolenes nuværende redskaber til at identificere manipulerede beviser er simpelthen utilstrækkelige. Og EU-Kommissionen overvejer allerede at udskyde visse AI Act-forpligtelser, hvilket kun forlænger usikkerheden.
Dobbelt problem: Falske beviser og “liar’s dividend”
Deepfake-truslen er dobbeltsidet. På den ene side kan manipulerede videoer bruges til at inkriminere uskyldige. På den anden side kan skyldige afvise ægte beviser ved at hævde, at de er fabrikerede.
Forskere kalder dette “the liar’s dividend” – den gevinst, som løgnere høster, når tvivl om autenticitet bliver normaliseret. I en retssal, hvor rimelig tvivl er afgørende for frikendelse, kan blot påstanden om deepfake være nok til at underminere et ellers afgørende bevis.
Filosof Anders Theis Bollmann fra Forsvarsakademiet advarede allerede i 2018 om, at deepfakes risikerer at “rokke fundamentalt ved vores tillid til de systemer, vi i dagligdagen normalt stoler på”. Hvis etablerede medier, universiteter og domstole oftere lader misinformation slippe igennem, vil tilliden dale – og fejlene kan udnyttes til at så tvivl om institutionernes integritet. Jeg observerer med bekymring, at vi nærmer os denne virkelighed hurtigere end forventet.
Hvad kan Danmark gøre?
Der er ingen nem løsning, men der er skridt, vi kan tage nu.
For det første bør Justitsministeriet nedsætte en arbejdsgruppe, der specifikt undersøger, hvordan retsplejeloven skal opdateres for at håndtere AI-genereret bevismateriale. Krav om teknisk verifikation af video- og lydbeviser bør overvejes, ligesom etablering af et nationalt ekspertpanel, domstolene kan trække på.
For det andet bør danske domstole investere i uddannelse af dommere og anklagere i at genkende potentielt manipuleret materiale. Det er ikke rimeligt at forvente, at jurister uden teknisk baggrund kan vurdere autenticiteten af sofistikerede deepfakes.
For det tredje bør den nye deepfake-lov udvides til eksplicit at kriminalisere brugen af AI-genereret bevismateriale med forsæt til at vildlede domstolene – ikke blot brugen af materiale til at krænke privatpersoner.
Læs også: Staten bruger AI til at dømme dig – uden at fortælle dig det
Når teknologien overhaler demokratiet
Der ligger en dybere bekymring gemt i denne udvikling. Som deltagere i en fransk-canadisk workshop om AI-regulering formulerede det: Kunstig intelligens præsenteres i stigende grad som en slags skæbne, endnu et uundgåeligt skridt på en vej, menneskeheden må følge.
Men det er ikke sandt. Vi vælger, hvilke teknologier vi tillader i vores retssale, og vi vælger, hvilke sikkerhedsmekanismer vi kræver.
Retten til en retfærdig rettergang – at kende beviserne mod sig, at kunne teste dem, at høre begrundelsen for en dom – er ikke en teknikalitet. Det er fundamentet under et frit samfund. Hvis vi tillader, at deepfakes underminerer dette fundament, har vi accepteret en fremtid, hvor sandheden er til salg for den, der har de bedste algoritmer. Det er en fremtid, vi aktivt må vælge fra.
Hvad kan du gøre?
Deepfake-problemet kræver både politisk handling og personlig bevidsthed. Del denne artikel med venner og familie, så debatten breder sig. Og hvis du selv oplever, at manipuleret materiale bruges mod dig, så dokumentér alt og søg juridisk rådgivning omgående. Den nye deepfake-lov giver dig rettigheder – brug dem.
Kampen om sandhed i den digitale tidsalder er ikke kun domstolenes ansvar. Det er vores alles.
ExtraFokus.com: Dybere blik på verden.
Kilder
Se artikel for kilder.
