Biblioteker taber ikke til TikTok. Tallene viser det modsatte.

5 min. læsning
Biblioteker taber ikke til TikTok — tallene viser det modsatte

Der cirkulerer en historie om, at danske biblioteker er ved at forsvinde, mens en hel generation i stedet henter deres virkelighedsbillede fra TikTok. Historien har et grundlæggende problem: Biblioteksbesøgene er ikke faldet siden 2022. De er steget.

Besøgstallet, der rent faktisk stiger

Danmarks Statistik og Danmarks Biblioteksforening bekræfter samme billede: Det samlede antal besøg på landets folkebiblioteker steg fra 28.567.000 i 2022 til 31.067.000 i 2023, og udlånet steg 8 procent i samme periode. Der er stadig et stykke vej til før-pandemi-niveauet fra 2019 (over 37 millioner besøg), men retningen siden 2022 er entydigt opad, ikke nedad.

Det reelle pres: Økonomi, ikke algoritmer

Det ændrer ikke ved, at der er et reelt økonomisk pres på området. Iflølge Altingets gennemgang af de kommunale budgetter har 72 ud af landets 98 kommuner beskåret deres kulturbudget for 2025, og folkebibliotekerne udgør typisk den største enkeltpost i de kommunale kulturbudgetter. Det er altså en reel historie: flere besøgende, men mindre økonomisk råderum til at betjene dem, en anden og mere præcis historie end en om et bibliotek i frit forfald.

Læs også: Biblioteker taber ikke til TikTok. De får flere besøgende

Hvad der faktisk er dokumenteret om unges medievaner

Reuters Institute for the Study of Journalism dokumenterer i sin 2025-rapport, at 44 procent af 18-24-årige globalt bruger sociale medier og video som deres vigtigste nyhedskilde, og at omkring 22 procent bruger TikTok specifikt til nyheder, en markant stigning fra nær nul for et årti siden. Det er en reel og dokumenteret udvikling. Men den står ikke i et årsagsforhold til bibliotekernes besøgstal, tværtimod stiger begge dele samtidig.

Hvem bruger egentlig biblioteket?

Danmarks Statistiks kulturvaneundersøgelse viser, at yngre aldersgrupper er blandt de flittigste biblioteksbrugere, og at indvandrere og efterkommere har en højere besøgsfrekvens end gennemsnittet. Det billede stemmer dårligt med en fortælling om, at biblioteket systematisk taber netop de unge og ressourcesvage brugere til sociale medier.

2025-tallene bekræfter tendensen

Danmarks Statistiks nyeste opgørelse, offentliggjort i 2026, viser, at væksten er fortsat: 36,3 millioner lån af fysiske og digitale materialer på tværs af folkebiblioteker, eReolen og Filmstriben i 2025, en stigning på 2 procent i forhold til 2024. Det fysiske udlån alene steg fra 24,1 til 24,8 millioner. Paw Østergaard Jensen, forperson for Danmarks Biblioteksforening, peger på, at succesen bunder i et målrettet arbejde ude i landets kommuner.

Mest bemærkelsesværdigt: Det er de yngste læsere, der driver væksten. Børn i alderen 0-9 år låner i gennemsnit 32 materialer om året – den højeste lånefrekvens af nogen aldersgruppe. Det er stik modsat fortællingen om en generation, der har opgivet biblioteket til fordel for skærmen.

Samtidig er personaletallet faldet. Folkebibliotekernes personale udgjorde ved udgangen af 2024 1.686 årsværk, et fald på 1,9 procent i forhold til 2023. Antallet af bibliotekarer faldt 1,3 procent. Det er selve kernen i den historie, tallene fortæller: flere lånere, flere udlån, flere besøgende – betjent af færre medarbejdere.

Kultur og økonomisk ulighed. Den del, der holder

Der er en reel pointe i, at streaming-tjenester som Netflix, HBO og Disney+ koster penge, mens biblioteker er gratis, hvilket gør biblioteket til en særligt vigtig kulturel ressource for lavindkomstfamilier, netop når kommunale besparelser rammer åbningstider og materialebudgetter. Det er et argument for at prioritere bibliotekernes finansiering højere, ikke et argument for, at bibliotekerne allerede er ved at forsvinde.

Læs også: Systemet skabte AI-generationen. Nu klager det over den.

Udsigten

Den danske folkeoplysningstradition står ikke over for et algoritmisk nederlag, tallene viser tværtimod en institution, der oplever stigende besøg og aktivitet, samtidig med at den presses økonomisk af kommunale besparelser. Det er en vigtigere og mere presserende historie at følge end en fortælling om TikTok som bibliotekets erstatning, for det er ikke det, tallene viser.

ExtraFokus.com: Dybere blik på det danske samfund.

Kilder

Danmarks Biblioteksforening: Nye tal om fysiske besøg og fysiske folkebiblioteker – dokumenterer stigning i besøgstal 2022-2023.

Altinget: Kulturen står for skud – flertal af kommuner barberer budgettet – dokumenterer 72 ud af 98 kommuners besparelser på kulturbudgettet for 2025.

Reuters Institute Digital News Report 2025 – dokumenterer unges nyhedsvaner på sociale medier og video.

Uafhængig journalistik

ExtraFokus er reklamefrit — og det koster

Bliv støttemedlem for 59 kr./md og hold graveriet kørende.

17 af 255 støttemedlemmer
Støt os

Støt ExtraFokus

Ingen annoncer, ingen mediehus. ExtraFokus lever af læsere som dig.

17 af 255 støttemedlemmer

59 kr./mdEnkel donation

Støt ExtraFokus

Ingen annoncer, ingen mediehus. ExtraFokus lever af læsere som dig.

17 af 255 støttemedlemmer

59 kr./mdEnkel donation

ARTIKLER →

RELATEREDE

Når læger begynder at frygte maskinerne

Det er sjældent, at et helt fagområde når et eksistentielt vippepunkt. Men i medicinens verden…

Synet ser demens – 12 år i forvejen

Et simpelt synstest. Et trekant på en skærm. Tryk knappen, når du ser den. I…

Zuckerberg droppede faktachecks – og afslører hvem der reelt styrer den offentlige samtale

Det begyndte ikke med et statskup. Det begyndte med en opdatering. Den 7. januar 2025…

Klimasvindel 2.0: Danske vindmøllers 28% kapacitetsløgn

15 milliarder kr. til møller, der står stille 70% af tiden. Forestil dig Henrik, 48…