Keto mod skizofreni: Er psykiatrien ved at overse sit eget paradigmeskifte?

Robert F. Kennedy Jr. stod på en scene i Tennessee og proklamerede, at en læge på Harvard havde kureret skizofreni med ketogen diæt. Manden han forsøgte at nævne – Christopher Palmer – hørte det og slog sig for panden. “For the record,” sagde Palmer efterfølgende, “jeg har aldrig nogensinde brugt ordet ‘kur’ i mit arbejde.” Det er den slags fejlcitater, der ødelægger år af seriøs forskning på fem sekunder. Men bag RFK’s karakteristisk overdrevne framing gemmer sig noget, der faktisk er værd at tage seriøst – og som dansk psykiatri hidtil har valgt at ignorere – se også DMT mod depression.

Hvad er prisen for 30 års fokus på dopamin- og serotoninhypotesen i psykiatrien?

Lad mig stille det spørgsmål, ingen rigtig stiller: Hvis vi vidste, at en metabolisk intervention – altså kostændring, ikke et nyt lægemiddel – med dokumenteret biologisk mekanisme kunne sende en andel af de mest behandlingsresistente psykiatriske patienter i remission, hvornår præcis ville det så blive taget alvorligt i dansk psykiatri?

Fordi vi er der tæt på nu. Daniel Smith, psykiater ved University of Edinburgh, siger det direkte: “Vi har spildt 30 år på at tænke på dopamin og serotonin som de eneste mål for psykiatrisk medicin. Dette er et nyt paradigme.

Det er spændende.” Det er ikke en influencer. Det er en af de ledende bipolar-forskere i Europa, der i øjeblikket rekrutterer 200 patienter til det store randomiserede ENERGISE-BD-forsøg med ketogen diæt som behandling mod bipolar depression. Resultaterne forventes tidligst om fem år. I mellemtiden sidder de patienter, der ikke reagerer på medicin, og venter på noget, der allerede kan vise sig at virke.

paradigmeskifte?” width=”1024″ height=”683″ />

En diæt med over 100 år på bagen

Den ketogene diæt er ikke opfundet af en Silicon Valley-iværksætter. Den blev udviklet i 1920erne af Russell Wilder, læge og epilepsiforsker på Mayo Clinic i Minnesota, netop med hjernen som mål. Idéen var elegant: Faste reducerede epileptiske anfald dramatisk, men var ikke bæredygtig. Wilder udviklede en høj-fedt, moderat-protein, meget-lav-kulhydrat diæt, der metabolisk mimede faste – og kaldte den ketogen, fordi den udløser produktionen af ketonlegemer. Det virkede.

I årtier var keto standardbehandling mod epilepsi. Da de første antikonvulsive lægemidler kom i 1930erne, blev kosten skubbet til side – ikke fordi den holdt op med at virke, men fordi piller var nemmere at administrere, nemmere at fakturere og – lad os sige det højt – nemmere at tjene penge på.

Den dynamik genkendes overalt i sundhedsvæsenet: det, der ikke kan patenteres, sælges ikke aktivt. Og det, der ikke sælges aktivt, finder ikke vej til de kliniske retningslinjer.

Hvad sker der egentlig i hjernen?

Ketonlegemer er ikke bare et alternativt brændstof. De er biologisk aktive og krydser blod-hjerne-barrieren – noget mange lægemidler har vanskeligt ved. Når kroppen skifter til ketose, sker der ting på celleniveau, som er direkte relevante for psykiatriske tilstande.

For det første: Ketonlegemer ser ud til at genoprette balancen mellem glutamat – den neurotransmitter, der aktiverer neuroner – og GABA, der dæmper dem. For mange patienter med skizofreni og bipolar lidelse er der for meget glutamat i forhold til GABA, præcis det som mange antikonvulsive midler forsøger at korrigere.

For det andet handler det om mitokondrierne. Hjernen er kroppens mest energihungrende organ – 20 procent af kroppens samlede energiforbrug til trods for at udgøre to procent af kropsvægten. Og mitokondrierne gør ikke bare energi: De regulerer inflammation, hormonsignalering og oxidativt stress. Studier af skizofreni, bipolar lidelse og depression viser konsistente tegn på mitokondriedysfunktion. Ketonlegemer er et mere effektivt brændstof for mitokondrierne end glukose – de producerer 27 procent mere ATP per molekyle.

Neurologen Carmen Sandi ved EPFL formulerer det klart: “Mitokondrierne er ikke bare energiproducenter – de bidrager til præcis funktion af neuroner og hjernekredsløb.” Det er ikke spekulativt. Det er peer-reviewed neurobiologi, og det burde stå øverst i dagsordenen for dansk psykiatriforskning.

Mildred og de andre, ingen hørte om

Christopher Palmer er psykiater på Harvard Medical School. Han er ikke en kuren-bruger – tværtimod er han den mand, RFK jr. misbrugte som sandhedsvidne, og som valgte at gå offentligt ud og korrigere det.

Men han er også manden, der i 2019 publicerede en case om en kvinde – Mildred – som i over 50 år havde haft behandlingsresistent skizofreni. Hun gik på ketogen diæt for at tabe sig. Inden for uger blev stemmerne svagere. Hendes humør bedrede sig. Og så gik hun i fuld remission – ikke kureret, men i remission. Det er en meningsfuld forskel.

Et britisk studie publiceret i JAMA Psychiatry i begyndelsen af 2026 undersøgte effekten af seks ugers ketogen diæt hos patienter med behandlingsresistent depression – altså patienter, som allerede havde prøvet mindst to antidepressiva uden effekt.

Gruppen på ketogen diæt viste signifikant større forbedring end kontrolgruppen, særligt markant hos de sværest ramte. Ikke anekdoter. Et randomiseret forsøg. Og Palmer oplyser, at to randomiserede kontrollerede forsøg med ketogen diæt og skizofreni netop er afsluttet – resultaterne offentliggøres inden for det kommende år.

Jeg kan ikke bevise, at det gælder for alle. Det kan Palmer heller ikke. Men spørgsmålet er: Burde vi ikke vide det?

Hvem er den patient, psykiatrien glemmer?

I dansk psykiatri er der en patient, jeg kender alt for godt fra statistikkerne – selvom han ikke har et navn. Han har haft bipolar lidelse i syv år. Han har prøvet fire stemningsstabilisatorer og to antipsykotika. Han er fortsat ustabil. Han er sygemeldt. Hans sagsbehandler ved ikke, hvad hun skal stille op med ham. Og ingen – hverken hans praktiserende læge, hans psykiater eller hans terapeut – har nogensinde spurgt om hans kost eller hans metaboliske helbred.

Det er ikke en kritik af de mennesker, der behandler ham, men en kritik af et system, der uddanner psykiatere til at tænke i recepter og diagnosekoder, ikke i metabolisme og næring.

Det er en kritik af Sundhedsstyrelsen, der endnu ikke har integreret det, der efterhånden er veldokumenteret forskning, i sine vejledninger. Og det er en kritik af de danske regioner, der råber op om manglende ressourcer i psykiatrien, men ikke finansierer et eneste pilotforsøg i metabolisk psykiatri.

“Kur” eller ej – sprogbrug som våben

Her er det, RFK jr. reelt skadede med sin ukritiske overfortolkning: Han gav alle, der gerne vil affeje dette forskningsområde, et gratis argument.

For nu kan de pege på hans overdrivelse og sige: “Se, det er bare wellness-snak.” Jeff Volek, professor ved Ohio State University og en af verdens mest erfarne keto-forskere, siger det nøgternt: “Som videnskabsmand ville jeg personligt ikke bruge så stærkt et sprog uden mere definitiv evidens fra stringente videnskabelige studier.”

Palmer selv er klar på, hvad forskellen er: “At folk følger diæter for helbred og velvære – det er slet ikke det samme som at behandle en alvorlig hjernesygdom som epilepsi eller skizofreni.” Det er ikke en diæt, du “prøver”.

Det er en medicinsk intervention, der kræver tæt klinisk opfølgning, blodprøver og løbende justering. Den forskel er afgørende – og den forsvinder fuldstændigt, når en politiker bruger det som et sound bite til en tale om rødt kød og sødmælk.

Anoreksi: Det paradoks, ingen vidste, de ledte efter

Hvis keto lyder kontraintuitivt for depression, lyder det direkte farligt for anoreksi. En diæt, der eliminerer en hel fødevaregruppe, til patienter med en historik i restriktiv spisning? Det lyder som noget, man søger erstatningsansvar for. Og alligevel.

Guido Frank, psykiater ved University of California San Diego, var med i et pilotstudie fra 2022 med fem anoreksipatienter på ketogen diæt under tæt medicinsk supervision. Fire af de fem fortsatte kosten efter studiet sluttede og fortsatte med at forbedre sig. “Det var utroligt,” siger Frank. “Det havde jeg ikke set i 20 år i dette felt.” Forsker Cynthia Bulik ved Karolinska Institutet har vist, at anoreksi er forbundet med genetiske varianter, der giver ineffektiv energifrigivelse i mitokondrierne – præcis det, som ketose kan kompensere for. Det er tidlige data. Men det er præcis det spørgsmål, der burde undersøges systematisk. Det gør det ikke. Ikke i Danmark.

Hvad er det nye paradigme for psykiatrien, og hvorfor vil ingen finansiere det?

Her er, hvad vi ved: Den ketogene diæt har en biologisk plausibel mekanisme. Den har over 100 år dokumentation for effekt på hjernefunktion. Den har case-studier, pilotforsøg og nu randomiserede forsøg, der alle peger i samme retning. Den er billig. Den kan ikke patenteres.

Og her er, hvad vi ikke ved: Hvem præcis vil have gavn af den, hvad de langsigtede risici er, og hvad der sker, hvis man stopper. De svar kræver store, langsigtede forsøg. Men mens de forsøg løber, er der tusinder af patienter i det danske psykiatrisystem, som ikke har fem år at vente.

Shebani Sethi, metabolisk psykiater ved Stanford University, formulerer det nøgternt: “Det er sandsynligt, at forskellige individer drager fordel via forskellige dominerende mekanismer afhængigt af deres underliggende metaboliske og neurobiologiske sårbarheder.” Det er videnskabelig forsigtighed. Men det er ikke en grund til at vente.

Det, der burde ske nu, er ikke, at Sundhedsstyrelsen melder ud næste uge med nye retningslinjer. Det gør de aldrig. Men jeg forventer, at danske psykiatere begynder at stille metaboliske spørgsmål til deres patienter. Og jeg forventer, at de danske regioner – der ellers er hurtige til at pege på ressourcemangel som undskyldning for alt – begynder at finansiere pilotforsøg.

For det, der er på spil, er ikke et nyt wellness-trend. Det er muligheden for at hjælpe de patienter, der ikke reagerer på det, vi allerede har. Dem, der har prøvet alt.

Dem, der stadig lider. Palmer siger det bedst: “Det er hjerteknusende at se patienter år efter år, årti efter årti, der gør alt, vi beder dem om, og som lider dybt. At tilbyde blot ét yderligere redskab, der måske virker for nogle patienter, er min passion.”

Det redskab eksisterer. Det er billigt. Det er ikke farligt under ordentlig vejledning. Og vi bruger det ikke. Ingen spurgte, hvem der tjener på det.

ExtraFokus.com: Dybere blik på sundhed og kroppen.