Evighedskemikalierne i dit blod

Forskningen viser chokerende kobling til sclerose

Videnskaben banker på døren med en ubehagelig sandhed, mens vi drikker vand og tror vi er i sikkerhed. Et nyt svensk studie forbinder nu evighedskemikalier – de såkaldte PFAS-stoffer – med en markant øget risiko for at udvikle multipel sclerose – se drikkevandsskandalerne. Og danskerne skal ikke føle sig trygge. Vi lever midt i en af de mest PFAS-forurenede regioner i Norden, hvor over halvdelen af landets drikkevandsboringer indeholder rester af sprøjtegifte, og 15 procent overskrider grænseværdierne.

Læs også: Keto mod skizofreni: Er psykiatrien ved at overse sit eget paradigmeskifte?

Vi har i årtier tilladt industrien at udlede kemiske forbindelser – læs mikroplastkrisen i vores miljø uden at forstå konsekvenserne. Nu får vi regningen.

https://youtu.be/bBZpz_m77g8?si=cf0yE-W_oaJ5m8LU

Den svenske gennembrudsforskning

Forskere fra Uppsala Universitet i Sverige har analyseret blodprøver fra 907 nydiagnosticerede MS-patienter og sammenlignet dem med 907 raske kontrolpersoner. De målte 24 forskellige PFAS-forbindelser samt syv nedbrydningsprodukter af polyklorerede bifenyler (PCB’er) – en anden type evighedskemikalier. Resultaterne var entydige: Personer med de højeste koncentrationer af PFOS og PCB’er havde cirka dobbelt så stor sandsynlighed for at udvikle MS sammenlignet med dem med de laveste koncentrationer.

Studiets hovedforfatter, klinisk kemiker Kim Kultima, konstaterer, at flere individuelle stoffer – især PFOS og to hydroxylerede PCB’er (4-OH-CB187 og 3-OH-CB153) – viste særligt stærke sammenhænge med sygdommen. Men det bliver værre. Evidensen peger på, at det ikke er enkelte kemikalier, der udgør truslen. Det er kombinationen – en giftig synergi, som forskerne kalder det.

Efter at have gennemgået studiet er det tydeligt, at vi har undervurderet faren ved kemikalieblandinger. Regulering af enkelte stoffer er utilstrækkelig, når problemet ligger i cocktailen.

Den toksiske synergi bag blod-hjerne-barrieren

PFOS og hydroxylerede PCB’er har en særlig evne til at krydse blod-hjerne-barrieren – den beskyttende membran, der normalt holder skadelige stoffer væk fra vores centralnervesystem. Når kemikalierne først er kommet ind i hjernen, kan de infiltrere immunceller og potentielt udløse oxidativ stress.

Denne proces svækker hjernens antioxidative forsvar, hvilket kan bidrage til muskelsvaghed, følelsesløshed og synsnedsættelse – klassiske symptomer på multipel sclerose.

Forskning har dokumenteret, at PFOS direkte beskadiger de tætte forbindelser (tight junctions) mellem endotelceller i blod-hjerne-barrieren. Desuden aktiverer PFOS såkaldte p38-signalveje, som fører til astrocytskader – en type hjerneceller, der er afgørende for hjernens normale funktion. Dette skaber en ond cirkel: Jo mere barrieren svækkes, jo flere kemikalier trænger ind i hjernen, og jo større bliver skaderne.

Man må konstatere, at evidensen for neurotoksicitet er overvældende. Worst case-scenariet er, at langvarig eksponering fører til irreversible ændringer i centralnervesystemet.

Den genetiske twist ingen så komme

En af studiets mest overraskende fund var sammenhængen mellem PFAS-eksponering og genetisk disposition. Deltagere med en genvariант, der normalt giver lavere risiko for MS, havde paradoksalt nok en mere end firedoblet risiko for sygdommen, hvis de var eksponeret for høje niveauer af PFOS.

Kultima forklarer, at dette indikerer en kompleks interaktion mellem arv og miljøeksponering. For patienter med den beskyttende genvariант kunne kemikalieeksponeringen altså ophæve den genetiske fordel – ja, vende den til en ulempe. Det viser, hvor vigtigt det er at forstå, hvordan miljøforureninger interagerer med arvelige faktorer. Det kan give ny viden om sygdommens oprindelse og være relevant for andre sygdomme.

Fra mit ståsted rejser dette alvorlige spørgsmål ved den traditionelle risikoforskning. Vi har antaget, at genetisk modstandsdygtighed beskytter, men her ser vi, at en ekstern kemisk faktor kan slå beskyttelsen ud. Det er kynisk fra forskningsfinansiørerne, hvis de ikke nu prioriterer studier af gen-miljø-interaktioner.

Danmark midt i PFAS-krisen

 

Mens svenskerne dokumenterer sammenhængen, står Danmark med sin egen PFAS-krise. I perioden august 2023 til juli 2024 udgjorde PFAS-pesticider omkring 96 procent af den samlede mængde PFAS-aktivstof anvendt i Danmark. Miljøministeriet har vurderet, at den omfattende forurening fra PFAS-pesticider kan koste vandforbrugerne op imod 4 milliarder kroner i rensning af vand.

I december 2025 gav Folketinget 175 millioner kroner til beskyttelse af drikkevandet mod PFAS. Men rensning er ikke en holdbar løsning. Greenpeace advarer om, at rensning af PFAS-stoffer medfører stort vandspild, så der ikke vil være nok vand til at forsyne nogle områder af Danmark. Samtidig er rensning dyrt, og processen kan introducere nye forurenende stoffer i drikkevandet.

I Danmark lever cirka 16.500 personer med multipel sclerose eller Klinisk Isoleret Syndrom (CIS), og antallet har været stigende siden 1950. To tredjedele er kvinder, og der diagnosticeres cirka 560 nye tilfælde om året. Globalt er prævalensen af MS steget med gennemsnitligt 26 procent over de seneste 30 år – i nogle lande er antallet mere end fordoblet siden 1990.

Man må spørge sig selv: Hvor stor en andel af stigningen kan forklares med PFAS-eksponering? Forskningscenteret ledet af DTU-professor Anders Baun skal nu generere svar. Men i mellemtiden lever danskere med usikkerheden.

Hvad vi ved – og hvad vi burde gøre

Konsortiet af DTU, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet driver nu et PFAS forsknings- og leverancecenter med 45 millioner kroner i støtte frem til 2027. Forskerne skal blandt andet afprøve teknologier til at afværge risiko ved forureninger, indsamle viden om helbredskonsekvenser ved eksponering og undersøge sammenhængen mellem koncentrationer i miljøet og indhold i foder og fødevarer.

Læs også: Doomscrolling ødelægger ikke din hjerne. Eller gør det?

Dette er et skridt i den rigtige retning. Men det er forsinket. Miljøstyrelsen forbød først i 2025 en lang række PFAS-pesticider – og forbuddet blev indfaset langsomt, så nogle stoffer må anvendes helt frem til slutningen af 2026. Desuden løser forbuddet ikke roden til problemet: Landbruget kan frit tage nye PFAS-pesticider i brug.

Vi ved, at disse stoffer er ekstremt persistente – de bryder ikke ned i naturen. PFAS fra 1950’erne findes stadig i miljøet i dag. Derfor skal vi handle forebyggende, ikke reaktivt.

Internationale paralleller og dansk forsinkelse

Svenske undersøgelser har vist, at koncentrationer af PFAS i blodet kan være forbundet med både øget risiko for at udvikle MS og – paradoksalt nok – forbedret prognose hos allerede diagnosticerede patienter. En analyse med op til 18 års klinisk opfølgning viste, at stigende koncentrationer af PFOA, PFOS og PFDA faktisk mindskede risikoen for forværring af funktionsnedsættelsen hos både mænd og kvinder med MS.

Dette tyder på, at PFAS kan have forskellige virkninger afhængigt af eksponeringens timing og sygdomsstadiet. Måske har stofferne immunsuppressive effekter, som paradoksalt nok kan bremse en autoimmun sygdom som MS – men til gengæld øge risikoen for at udvikle den i første omgang. Det peger på kompleksiteten og behovet for yderligere forskning.

Den globale prævalens af MS er nu 35,9 per 100.000 personer – en stigning på 30 procent siden 2013. MS rammer kvinder dobbelt så hyppigt som mænd, og middeldiagnosealderen er 32 år. Hvert femte minut bliver et nyt menneske et sted i verden diagnosticeret med MS.

I Danmark blev der i perioden 2015-2019 diagnosticeret 560 nye tilfælde om året – godt 120 færre end i perioden 2010-2014. Det er det første fald i antallet af nye tilfælde årligt siden 1970’erne. Men vi må ikke lade os narre af midlertidige udsving. PFAS-forureningen er accelererende, ikke aftagende.

Fremtidens risiko

Ud over PFAS står dansk drikkevand over for en triple-trussel: PFAS, pesticider og nitrat. En international ekspertgruppe har i december 2025 anbefalet at sænke Danmarks nitratgrænseværdi fra 50 milligram per liter til 6 milligram for at beskytte mod kræft.

Et dansk studie fra 2023 anslår, at det nuværende nitratindhold i drikkevandet forårsager 127 tilfælde af tarmkræft årligt – med en samfundsmæssig omkostning på over 2 milliarder kroner.

57 ud af landets 98 kommuner har områder, hvor drikkevandet overskrider den nye anbefalede sikkerhedsgrænse for nitrat. Kombinationen af kemiske eksponeringstrusler gør problemet endnu mere uoverskueligt.

PFAS-stoffer er forbundet med en stigende liste af helbredsproblemer – svækket immunforsvar, forhøjet kolesterol, nyreskader, kræft og nu altså også multipel sclerose. Vi ved også, at eksponering i fostertilstanden og som spædbarn kan føre til lav fødselsvægt og reduceret immunrespons. Og alligevel fortsætter vi med at tillade brugen af nye PFAS-forbindelser.

Handling nu – ikke om ti år

Vi har ikke tid til at vente på perfekt evidens. Forsigtighedsprincippet tilsiger, at vi handler nu. Her er, hvad der skal til:

• For det første skal Danmark forbyde alle PFAS-pesticider med øjeblikkelig virkning – ikke med årelange overgangsperioder, der tillader fortsat forurening.
• For det andet skal vi investere massivt i alternativ teknologi til vandbehandling, der ikke kræver vandspild eller introducerer nye forureninger.
• For det tredje skal vi udvide overvågningen af PFAS-koncentrationer i blodprøver fra den danske befolkning – særligt hos gravide kvinder, spædbørn og personer med høj risiko for autoimmune sygdomme.

Og så skal vi støtte forskningen. Det PFAS-center, som danske universiteter nu driver, fortjener permanent finansiering – ikke blot til 2027. Hvis vi skal finde løsninger på de akutte problemer fra 3.000 gamle lossepladser, hvorfra PFAS siver ud i miljøet, kræver det langsigtet engagement.

ExtraFokus.com: Dybere blik på verden.