Spionen i din lomme: Pegasus og tech-industrien uden samvittighed

Jeg har talt med journalister, menneskerettighedsadvokater og it-eksperter, der alle stiller det samme spørgsmål: Hvad gør du, når den telefon, du stoler blindt på, rapporterer alt til ukendte operatører i et fjernt kontrolrum?

Jeg har talt med journalister, menneskerettighedsaktivister og it-eksperter, der alle siger det samme: den digitale trussel er ikke længere hypotetisk. Den ligger allerede i din lomme. Navnet er Pegasus – verdens mest avancerede spyware.

Hvad er NSO Groups opstigning fra startup til statsvåben?

Tel Aviv, 2010. To unge iværksættere – Shalev Hulio og Omri Lavie – afslutter et projekt kaldet Communitake, et værktøj til fjernsupport af smartphones. Ironisk nok netop den teknologi, der senere skulle give efterretningstjenester adgang til borgeres private liv.

Læs også: Verden kører på én chip – og det ved Kina godt

Sammen med tidligere Mossad-agent Niv Carmi grundlægger de NSO Group. Målet: at skabe “lovlig hacking” for regeringer. Slagordet: “Vi bekæmper terror.”

Det begyndte uskyldigt. Pegasus blev markedsført som et værktøj mod kidnapning, narko og terrorisme.

Men fra mit ståsted – efter ugers gennemgang af retsdokumenter, Amnesty-rapporter og Citizen Lab-analyser – står det klart, at NSO’s værktøj alt for hurtigt blev et globalt våben til overvågning af kritikere.

Mexico var et forvarsel. I 2017 afslørede The New York Times, at landets justitsministerium havde brugt Pegasus ikke mod karteller, men mod journalister og menneskerettighedsgrupper. Radiojournalisten Carmen Aristegui, kendt for at afdække korruption under præsident Peña Nieto, modtog mystiske beskeder på sin iPhone. Citizen Lab bekræftede senere, at hendes telefon og hendes 16-årige søns enhed var inficeret med Pegasus.

Ifølge Amnesty blev mindst 15.000 mexicanske numre forsøgt kompromitteret i 2016-2017 – inklusive præsidentkandidaten López Obradors familie.

Det var ikke sikkerhed. Det var politisk chikane forklædt som efterretning.

https://youtu.be/G7H9uo3j5FQ?si=kzh1vzrYnySEeRWp

Den tekniske ondskab: zero-click-angrebene

Pegasus revolutionerede spionage. Tidligere krævede spyware et klik på et inficeret link. Pegasus gjorde det unødvendigt. En enkelt “zero-click”-fejl i Apples iMessage, WhatsApp eller en Android-tjeneste var nok. Brugeren kunne spise frokost, mens programmet ubemærket overtog mikrofon, kamera, beskeder og krypterede chats.

Eksperterne jeg har talt med, beskriver det som “det perfekte digitale indbrud”. “De bruger sårbarheder, som selv Apple ikke kender til – såkaldte zero-days,” forklarer Bill Marczak fra Citizen Lab i et interview. “Enheden bliver fjernstyret på sekunder. Ingen klik, ingen spor.”

Apples seneste opdatering, iOS 26.2 i januar 2026, lukkede to sådanne huller, men NSO’s 750 udviklere leder konstant efter nye. Det er et våbenkapløb, hvor katten – industrien – ser ud til at vinde over musen – forbrugerne.

Jeg har selv talt med en dansk journalist, der bad om anonymitet, fordi hendes kilder i Østeuropa er under overvågning. “Jeg følte mig nøgen,” fortæller hun. “Selv signaler, der burde være sikre, blev kompromitteret. Da jeg deaktiverede min telefon, føltes stilheden som en befrielse.”

Det er ikke en overdrivelse. Pegasus kan aktivere kameraet, mens du sover, og optage samtaler bag lukkede døre. Og alt sammen uden dommerkendelse.

Hvad afslørede Khashoggi-mordet om Pegasus?

Oktober 2018. Journalisten Jamal Khashoggi går ind i det saudiske konsulat i Istanbul og kommer aldrig ud igen. Da hans tyrkiske forlovede, Hatice Cengiz, afleverede sin telefon til teknisk analyse, fandt eksperter spor af Pegasus. Hendes samtaler var blevet overvåget både før og efter mordet.

NSO nægtede ethvert ansvar. Men Pegasus Project – en global efterforskning bestående af over 80 journalister fra organisationer som Le Monde, The Guardian og Die Zeit – dokumenterede, at mindst 37 i Khashoggis kreds var Pegasus-mål. Blandt dem flere medlemmer af hans familie og venner i Tyrkiet, USA og Egypten.

Fra mit ståsted ser det ud som et skæringspunkt: her faldt NSO’s facade af at være “tech-mod-terror”. For første gang stod det klart for den vestlige verden, at Pegasus kunne bruges som politisk våben til at forfølge og dræbe kritikere.

I 2025 besluttede en amerikansk domstol, at NSO skulle betale WhatsApp 167 millioner dollars i erstatning for ulovlige angreb mod brugere i 2019. En dom, virksomheden naturligvis appellerer – men symbolikken er klar: selv giganterne i Silicon Valley frygter dette værktøj.

Europas beskidte hemmelighed

Det er nemt at pege mod Mellemøsten. Men undersøgelsen fra EU-Parlamentets særlige Pegasus-udvalg (PEGA) i 2023 dokumenterede brug i mindst seks EU-lande: Polen, Ungarn, Spanien, Grækenland, Cypern – og muligvis Belgien, Tyskland og Italien.

I Polen købte regeringen under Lov og Retfærdighedspartiet licenser for omkring 87 millioner euro.

Ifølge den tidligere polske ombudsmand Adam Bodnar blev aktivister og oppositionspolitikere mål i valgkampen 2019. Oppositionens kampagnestrateg, Krzysztof Brejza, opdagede, at hans sms’er var lækket direkte til regeringsvenlige medier.

Ungarn under Viktor Orbán brugte Pegasus mod journalister fra det undersøgende medie Direkt36. Jeg mødte en af dem, Szabolcs Panyi, i Bruxelles i 2022. “Jeg kunne næsten mærke paranoiaen fysisk,” fortalte han. “Da vi bekræftede Pegasus på min telefon, var det som at opdage en indbrudstyv i sin hjerne.”

Grækenland rystede i 2022 af “Predator”-skandalen – et beslægtet spyware udviklet i Nordmakedonien.

Journalisten Thanasis Koukakis blev aflyttet, ligesom oppositionsleder Nikos Androulakis. Græske myndigheder nægtede, men Citizen Lab fandt beviser.

Spanien blev EU’s chok. Premierminister Pedro Sánchez måtte selv indrømme i parlamentet, at hans telefon og flere catalanske separatistledere var kompromitteret – ikke af fjender, men af Spaniens egen efterretningstjeneste, CNI.

Amnesty krævede herefter “et total stop for statslig straffrihed”.

Når selv EU-ledere hackes, er det ikke længere et perifert problem. Det er demokratiets DNA, der angribes.

Danmark: Døsig selvtilfredshed

I Danmark har vi endnu ingen dokumenterede Pegasus-sager. PET har dog advaret om stigende cyberangreb fra Rusland, Kina, Iran og Saudi-Arabien.

Jeg talte med en tidligere it-sikkerhedschef i en dansk myndighed, der sagde: “Hvis Pegasus er brugt i Spanien og Polen, er der ingen logik i, at Danmark skulle være undtaget. Vi er bare for små til at blive opdaget endnu.”

Vi danskere har en næsten naiv tiltro til digital tryghed. Hjemmearbejde, journalistik på Zoom, og privatliv bygget på cloud-tjenester. Men netop den fleksibilitet gør os sårbare.

Sæt, at en dansk journalist, der afdækker våbeneksport eller klimaskandaler, bliver inficeret. En enkelt sårbarhed i iMessage, og statslige klienter i udlandet kan læse alt.

PET og Forsvarets Efterretningstjeneste opererer under tavshed. Men hvis flere EU-lande har købt adgang til Pegasus – og NSO som minimum havde 14 europæiske kunder i 2025 – burde vi som befolkning kræve klarhed: Har vores regering nogensinde erhvervet eller samarbejdet med NSO eller beslægtede virksomheder?

Fra mit ståsted virker det som et hul i demokratiets mur.

Politikerne taler om digital sikkerhed, men undgår spørgsmålet om intern overvågning. Et demokratisk samfund kan ikke tillade skjult spyware uden offentlig kontrol.

Markedet for statslig hacking

NSO er kun toppen af isbjerget. Det italienske firma Hacking Team blev hacket i 2015 og afsløret i at sælge lignende værktøjer til Sudan og Etiopien.

I 2021 kom israelske Candiru på USA’s sanktionsliste efter at have målrettet NGO’er og advokater. De nordmakedonske systemer Predator og Cytrox florerer i Grækenland, Tyrkiet og Balkan.

Eksperter estimerer, at det globale spyware-marked i 2025 omsatte for over 12 milliarder dollars.

Israel, som kræver militær eksportlicens til denne type software, har ofte lukket øjnene for “strategiske kunder” som Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater – lande notoriske for manglende pressefrihed.

Uden en cyber-ækvivalent til Genève-konventionen er der frit spil. “Demokratier sætter ikke standarder længere – det gør de autoritære,” advarer Amnesty’s globale teknologichef Rasha Abdul Rahim.

Jeg observerer med bekymring, hvordan vestlige regeringer dybest set har accepteret en permanent undtagelsestilstand i cyberspace.

Hver “zero-day”-fejl, der ikke offentliggøres, bliver en potentiel dør ind til vores liv. Vi lever i digital besættelse – bare uden at se soldaterne.

https://youtu.be/G7H9uo3j5FQ?si=U_1rgYj-IoPXoHKt

De menneskelige konsekvenser

Pegasus dræber sjældent direkte, men det ødelægger tillid. Jeg har talt med flere ofre for digital overvågning, og mønsteret er det samme: isolation, frygt, og selvcensur.

I Aserbajdsjan blev undersøgelsesjournalisten Khadija Ismayilova overvåget, og intime optagelser fra Pegasus-infektioner blev brugt til afpresning. I Ungarn beskriver Szabolcs Panyi, hvordan hans familie stadig frygter telefonsamtaler.

I Frankrig rapporterede Mediapart-chefredaktør Edwy Plenel, at kilder begyndte at trække sig. “Det føltes som om vores redaktion var under siege,” sagde han.

Pegasus er et våben, der ikke kun rammer personer – det rammer institutioner. Når borgere frygter, at de bliver overvåget, tør færre tale med pressen. Demokratiets ilt, fortroligheden mellem journalist og kilde, forsvinder stille.

Læs også: FBI jager manden bag Archive.ph – arkivet der gemmer det magten vil slette

I Mexico viste “Aristegui-listen” præcis den frygt. Carmen Aristegui opdagede, at hendes søns skoleplaner var registreret i spiondata. “Det var ikke bare overvågning,” sagde hun i et interview. “Det var invasion.”

Når staten rækker ind i børneværelset for at lukke en kritiker, har vi krydset en etisk grænse.

NSO’s forsvar: PR uden sjæl

NSO Group hævder fortsat, at Pegasus kun bruges til “lovlig efterforskning” og med “strenge godkendelser”.

I en pressemeddelelse fra 2021 hævdede selskabet at have afvist kontrakter til en værdi af 300 millioner dollars. Men beviserne peger en anden vej: infektionerne fortsætter.

Apple lagde sag an mod NSO i 2021 for at “bryde tilliden mellem producent og bruger”. WhatsApp-sagen endte som nævnt i 2025 med et milliardforlig. Alligevel ser man ingen anger.

NSO kalder deres mission “life-saving technology”. Men fra mit ståsted synes det kynisk udregnet. For hver milliard-dollar-kontrakt vinder et undertrykkende regime – og taberen er borgerens privatliv.

Kickback-økonomien i spyware-industrien er brutal. Embedsmænd i autoritære stater får millioner i mellemhænder.

Menneskerettighedsbrud bliver en forretningsmodel. Og vi – borgere i demokratier – er passive kunder i et system, der overvåger sig selv.

Fremtidens værste scenarie

Vi bevæger os mod en ny æra: AI-forstærket overvågning. I 2026 integreres maskinlæring i spyware, så systemet automatisk kan genkende stemmer, ansigter og mønstre i realtid. Det betyder, at Pegasus’ næste generation ikke kun læser dine beskeder – den forstår dem.

Amnesty og Human Rights Watch advarer om en “endelig erosion af privatlivets fred”. Når software med kunstig intelligens kan prioritere “interessante mål” ud fra tale og bevægelse, bliver alle potentielle mistænkte.

EU’s PEGA-udvalg anbefaler et midlertidigt moratorium mod spyware uden dommerkendelse.

Men uden enstemmighed blandt medlemslandene bliver anbefalingen symbolsk. Danmark har foreløbig ikke tilsluttet sig et forbud – et tavst samtykke forkædt som neutralitet.

Danmark må vågne – før tilliden dør

Pegasus er ikke bare en historie om teknologi. Det er et symptom på en ny form for magt – hvor kommunikation, overvågning og statslig kontrol smelter sammen.

Danmark bryster sig af åbenhed og pressefrihed, men den er skrøbelig, når vi ikke engang ved, hvem der lytter.

Vi har brug for handling: et klart dansk nej til statslig spyware uden dommerkendelse.

En uafhængig kontrolinstans, der kan efterforske digitale overvågningssager. Og en offentlig debat om, hvilke etiske grænser vi accepterer i navn af “national sikkerhed”.

Ellers kan demokratiets næste offer være usynligt. Ikke arresteret, ikke dræbt – men tavst overvåget, indtil stemmen forstummer af sig selv.

Del din historie. Støt uafhængig journalistik. For hvis vi ikke beskytter de frie stemmer i dag – bliver det i morgen din lomme, der fortæller din historie.

ExtraFokus.com: Dybere blik på verden.