Over 700 millioner dollar i Ebola-hjælp mangler regnskab

Ebola-udbruddet i Congo har kostet over 4.500 liv, og sundhedsarbejdere strejkede i august over udeblevet løn. Nu siger Afrikas sundhedsmyndighed, Africa CDC, at mere end 700 millioner dollar af den internationale Ebola-hjælp mangler regnskab. Pengene er givet af donorer til organisationer, der arbejder i det østlige Congo, og det er dem, der bliver bedt om at åbne bøgerne.

For skatteydere i Danmark og resten af Europa er det en prøve på, hvor langt bistand kan spores.

Udbruddet blev erklæret i midten af maj. Myndighederne har registreret mindst 9.400 tilfælde og over 4.500 dødsfald i otte provinser, og det er Congos dødeligste Ebola-udbrud. Virusstammen er Bundibugyo, som der ikke findes godkendt vaccine eller behandling til.

Udbruddet breder sig stadig til nye provinser, selv om FN’s koordinator Julien Harneis oplyser, at der registreres færre daglige tilfælde og dødsfald end for en måned siden. Kenya har bekræftet ni infektioner, og Nigeria har registreret et tilfælde hos en kvinde, der rejste fra Uganda.

962 millioner ud, regnskab for 228

Tallene stammer fra Africa CDC’s generaldirektør Jean Kaseya. Donorer har udbetalt omkring 962 millioner dollar direkte til organisationer, der driver Ebola-indsatsen i Congo, og ikke til den congolesiske stat. Kun omkring en tredjedel af organisationerne mødte op til et møde i sundhedsministeriet og afleverede økonomiske oplysninger.

De organisationer, der afleverede, oplyste at have modtaget 228 millioner dollar, hvoraf 127 millioner er brugt, og at omkring 100 millioner stadig er til rådighed. Forskellen mellem 962 og 228 er 734 millioner dollar, i tråd med Africa CDC’s tal på over 700 millioner.

Opgørelserne varierer. AP skriver, at organisationerne på stedet har regnskabsført omkring 200 millioner dollar, mens Kaseya ifølge Semafor har oplyst, at Kinshasa kender anvendelsen af 220 millioner af de 962. Congos sundhedsminister Samuel-Roger Kamba skrev på X, at kun omkring 22 procent af partnerne havde udfyldt den skabelon, ministeriet har sendt ud.

Læs også: Nød og gengæld afgør, hvem danskerne vil hjælpe

Pengene gik uden om staten

Congos regering siger, at den ikke har modtaget penge direkte fra internationale donorer. Kommunikationsminister Patrick Muyaya fortalte AP, at midlerne ikke er indbetalt til statskassen. Regeringen har selv kun kunnet spore 220 millioner dollar, siger Kamba.

Derfor har ministeriet indført en akkreditering gennem det nationale institut for folkesundhed, og 25 af næsten 100 tidligere godkendte organisationer er akkrediteret. De skal oplyse finansieringskilder, formål og fremdrift, før de arbejder, og hvor meget de har modtaget, fra hvem, og hvordan pengene planlægges brugt.

Allerede i august beskyldte Kamba hjælpeorganisationerne for at tilbageholde oplysninger om forbrug, og han sagde, at man ikke kan fortælle folk, at 800 millioner dollar er givet, når ingen kan se, hvad der er brugt.

Africa CDC har truet med, at organisationer, der ikke lever op til kravene, kan miste tilladelsen til at arbejde i Congo, og at deres navne kan deles med sundhedsmyndigheder i resten af Afrika.

Organisationen anklager dem for at tilsidesætte congolesisk suverænitet. Kaseya har ikke navngivet de organisationer, der ikke har indberettet, og siger, at Africa CDC vil arbejde sammen med de congolesiske myndigheder om at spore resten af pengene. I en erklæring kaldte Africa CDC manglen på åbenhed uacceptabel og beklagede manglende samarbejde fra organisationerne.

FN siger, at systemet findes

FN’s øverste Ebola-koordinator Julien Harneis siger, at Africa CDC og WHO allerede kører et fælles system til at følge donorernes udbetalinger. Regeringens nye krav om indberetning er stadig under indførelse, og 43 organisationer har ifølge ham afleveret oplysninger. WHO’s talsmand Tarik Jasarevic siger, at organisationen støtter åben sporing af finansiering, også en regeringsmekanisme til at gøre rede for partnernes midler.

Congolesisk civilsamfund peger på en dobbeltmoral. De-Joseph Kakisingi, der leder et netværk af congolesiske hjælpeorganisationer, siger, at internationale organisationer kræver sporbarhed af lokale aktører uden selv at leve op til den. Han erkender, at Congo ikke har en lov, der fastslår, hvad hjælpeorganisationer skal indberette om modtagne og brugte penge.

Kaseya selv siger til Reuters, at det er for tidligt at tale om underslæb, og kalder hullet et alvorligt problem med gennemsigtighed og økonomisk rapportering. Reuters skriver, at tidligere Ebola-indsatser i Congo har været præget af beskyldninger om favorisering og korruption. AP skriver, at eksperter ser den slags beskyldninger som en kilde til lokal mistillid.

Løfter er ikke penge på kontoen

Regnskabsproblemet ligger oven på et ældre: pengene kommer langsomt frem. WHO og Africa CDC lancerede 5. juni en fælles indsatsplan, som er anslået til 517 millioner dollar frem til udgangen af november. Independent Panel opgjorde i juni, at Africa CDC rapporterede over 910 millioner dollar i Ebola-tilsagn, men under 90 millioner dollar udbetalt til lande og partnere. Panelet havde selv registreret 893 millioner dollar i offentlige tilsagn, inklusive støtte til forskning og kliniske forsøg.

Panelet noterede, at det ofte er uklart, om tilsagn er nye penge eller omdisponerede midler, og at dobbelttælling derfor er sandsynlig. Panelets medformand Helen Clark sagde, at et tilsagn i sig selv ikke er garanteret finansiering. Panelmedlem Joanne Liu fra Læger uden Grænser advarede om, at et tilsagn uden troværdig udbetalingsplan kan ende som en public relations-øvelse.

Panelet anbefaler, at donorer oplyser, om penge er nye eller omdisponerede, hvad de skal bruges til, hvem der modtager dem, og hvornår de udbetales, og at der offentliggøres en løbende, offentlig oversigt over finansieringen.

WHO’s eget Ebola-budget på 115 millioner dollar var midt i juli omkring 40 procent finansieret. I oktober oplyser WHO’s talsmand, at budgettet er 80 procent finansieret, mens UNICEF melder om et finansieringshul på 65 procent i sin indsats. USA er den største donor og meddelte i slutningen af september yderligere 267 millioner dollar, så de samlede amerikanske tilsagn nåede 886 millioner dollar.

Danske kroner i fællesskassen

Danmark gav 33 millioner kroner til indsatsen i Congo og Uganda den 17. juni, via WHO og Africa CDC. Pengene skal gå til blandt andet overvågning, laboratoriekapacitet, forebyggelse af smitte, behandling og beskyttelsesudstyr til frontpersonale. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sagde: “Ebola er en alvorlig sygdom, som kræver hurtig handling.”

Ifølge Development Today var Danmark undtagelsen blandt de nordiske lande. Øvrige nordiske bidrag var mest kernestøtte til WHO og organisationens krisefond, mens Danmark gav hele sit bidrag til den fælles Ebola-appel fra WHO og Africa CDC.

En donor, der lægger hele sit bidrag i den fælles appel, er afhængig af, at de to organisationers egen sporing virker. Africa CDC er samtidig den instans, der peger på hullet i andres regnskaber. WHO og UNICEF hører ifølge AP til de organisationer, der har afgivet regnskab.

Læs også: Barnevogne, rapsange og 23 milliarder uden tilsyn

700 millioner til Ebola-hjælp uden navne

Anicet Kakule, en beboer i Bunia, fortæller AP, at en ven døde på et behandlingscenter på grund af utilstrækkelig pleje. De store summer får nogle til at tro, at Ebola er blevet en forretning for mange hjælpeorganisationer, siger han, og han vil have regeringen og partnere som WHO til at forvalte pengene sammen.

Mistillid til sundhedsarbejdere og organisationer er ifølge Reuters en nøglehindring for at inddæmme udbruddet, og bekymringerne om pengene kan gøre indsatsen vanskeligere. AP nævner mistillid, rebelvold og dårlige arbejdsforhold for frontpersonalet blandt de faktorer, der driver udbruddet.

Imens fortæller sygeplejersken Prince Bahati i Bunia til AP, at mange i indsatsen ikke har fået løn, og han kræver tilsyn med, hvordan pengene forvaltes.

Beløbet er forskellen mellem det, donorerne har sendt, og det, en tredjedel af modtagerne har indberettet. Så længe de manglende organisationer er unavngivne, og Congo savner en lov om indberetning, er tallet et mål for dokumentation. Kaseya kalder det for tidligt at tale om underslæb.