Meta lovede compliance. Loggen viser noget andet.

Et af verdens mest velkapitaliserede techselskaber har angiveligt siddet og hentet “Teen Sex Sessions 2” lige efter “Teenage Mutant Ninja Turtles.”

Det er ikke en pointe fra en satiriker. Det er en observation fra en amerikansk dommers kendelse, skrevet med den tørhed dommere reserverer til de sager, hvor forklaringen fra den ene part er urimeligt tynd.

En underlig samling filer

Strike 3 Holdings, moderselskabet til pornoproducenten Vixen Media Group, sagsøger Meta for at have downloadet 2.973 af selskabets film uden tilladelse. Det er i sig selv en almindelig ophavsretssag, af den slags Strike 3 fører løbende mod tusindvis af private piratkopister. Men i selskabets bevisindsamling dukkede der langt mere op end egne film.

Loggen viser filer fra “Celebgate,” hacket fra 2014, hvor private billeder af blandt andre Jennifer Lawrence og Kirsten Dunst blev lækket.

Den viser deepfake-pornografi, hvor ansigterne på Natalie Portman og Scarlett Johansson er sat ind i andet materiale. Den viser episoder fra GirlsDoPorn, siden der lukkede, efter seks personer bag den blev sigtet for menneskehandel. Og den viser en liste med 5,7 millioner stjålne adgangskoder samt 19 filer med tegninger til 3D-printbare, fungerende håndvåben.

Det er ikke en tilfældig samling. Strike 3’s logfiler viser mønstre, hvor helt urelaterede filer hentes i rækkefølge, kun bundet sammen af et løst tema eller nøgleord.

Et eksempel fra 2. juni 2023: tv-serien “Bajillion Dollar Properties” fulgt direkte af en pornofilm med et boligtema. Dommer Eumi Lee, som afviste Metas forsøg på at få sagen afvist, pegede selv på lignende sammenfald i sin kendelse, blandt andet Ninja Turtles-serien fulgt af en pornofilm med “teen” i titlen.

Metas forsvar holder ikke helt

Meta afviser anklagerne og kalder dem “grundløse.” Selskabet peger samtidig på, at Strike 3 tidligere er blevet omtalt som en “copyright troll” på grund af sin aggressive sagsanlægsstrategi mod almindelige piratkopister. Det er ikke engang forkert. Strike 3 lever af netop den type søgsmål, og det gør dem ikke automatisk til en pålidelig fortæller.

Men det ændrer ikke ved mønstret i selve dataen. Meta forklarer downloadene med medarbejderes “personlige forbrug.” Dommer Lee skriver i sin kendelse, at aktiviteten mere sandsynligt skyldes “algoritmisk koordineret adfærd” på tværs af flere netværk, heriblandt Metas eget. Det er hendes ord, ikke min fortolkning, og de bærer en del af artiklens vægt alene.

Næsten 300 overførsler blev sporet til en privat bolig i Mountain View, som ifølge Strike 3 tilhørte faren til en Meta-kontraktør. Overførslerne stoppede, da kontraktøren stoppede hos Meta. Det lyder som et sammentræf, indtil man ser, hvad listen fra den adresse ellers indeholder: russisksprogede bøger, kinesiske film og softwarecracks. Det er et bredere billede, end “personligt forbrug” typisk dækker over.

Der er endnu et lag, som gør sagen værre for Meta. Det handler ikke kun om at hente. BitTorrent fungerer sådan, at man som udgangspunkt også deler filerne ud til andre, mens man selv downloader dem. Ifølge Strike 3’s logfiler fortsatte enheder på Metas netværk med at “seede,” altså videredele, nogle af filerne i op til tre måneder efter fuld download. Man er ikke bare passiv modtager i det scenarie. Man bliver en aktiv del af spredningen.

Hvorfor skulle et AI-selskab ville have porno?

Det oplagte spørgsmål er, om materialet skulle bruges til AI-træning. Meta afviser det og henviser til, at selskabets servicevilkår forbyder brugere at generere pornografisk indhold med virksomhedens AI-produkter.

Dommer Lee afviste den indvending i sin kendelse. Vilkår, der regulerer, hvad brugerne må generere, siger intet om, hvad Meta selv vælger at indsamle bag kulisserne.

Der findes en teknisk forklaring, som ingen af parterne har interesse i at fremhæve i retssalen. AI-selskaber bruger rutinemæssigt “usikkert” indhold til at teste, hvad deres modeller ikke må generere. En pornofil ender altså ikke nødvendigvis i selve modellens træningsdata for at skabe porno.

Den kan bruges til at lære modellen at genkende og afvise den type forespørgsler. Samme mønster er set hos Anthropic, som i en anden retssag har forklaret, at selskabet opbyggede et “forskningsbibliotek” af bøger uden en konkret plan for, hvordan de skulle bruges. Jeg kan ikke bevise, at det er den fulde forklaring her. Men det er den forklaring, der findes, og den er værd at have med, i stedet for bare at antage det værste.

EU stiller krav om åbenhed, men fristen er allerede passeret

Her får sagen en dansk og europæisk vinkel, som amerikanske medier har mindre fokus på, og som jeg selv var ved at få galt i en tidligere version af denne artikel.

Artikel 53 i EU’s AI-forordning pålægger udbydere af generelle AI-modeller, som Meta, at føre en konkret politik for overholdelse af ophavsretslovgivningen og offentliggøre et “tilstrækkeligt detaljeret resumé” af, hvilket indhold der er brugt til at træne deres modeller. Den pligt har ikke lige ramt Meta. Den har været gældende siden 2. august 2025.

Det, der derimod sker 2. august 2026, er noget andet og på sin egen måde mere interessant. Det er datoen, hvor EU’s AI-kontor får aktiveret sine håndhævelsesbeføjelser og kan udstede reelle bøder for manglende compliance under artikel 53.

Med andre ord: selskaberne har allerede haft et helt år til at levere de her resuméer, uden at nogen udefra reelt har kunnet holde dem op på det.

Meta-sagen er et skoleeksempel på, hvorfor den håndhævelse har været nødvendig. Uden en pornoproducent med et kommercielt motiv og en aggressiv sagsanlægsstrategi ville ingen udenforstående have kunnet dokumentere, hvad der rent faktisk lander i BitTorrent-klienter på et af verdens største techselskabers netværk.

Europaparlamentets ordfører på området, Axel Voss, pegede allerede i sin betænkning om ophavsret og generativ AI, vedtaget af parlamentet i marts 2026, på præcis denne blinde vinkel: at rettighedshavere reelt ikke kan vide, hvad deres værker er endt i, uden bedre gennemsigtighed fra selskaberne selv.

Meta-sagen er ikke et bevis på, at Voss havde ret. Den er et eksempel på, hvor let det er at få ret, når ingen kan tjekke det modsatte.

Ikke kun Meta, og ikke kun porno

Meta har tidligere brugt BitTorrent til at downloade store mængder ophavsretligt beskyttede bøger til AI-træning. Det er dokumenteret i en separat retssag.

En tidligere Meta-medarbejder, Jelmer van der Linde, skrev internt til sin leder, at opgaven føltes som et “meget meget mørkegråt område. Juridisk, etisk.” Han blev flyttet til et andet projekt, og en anden udvikler overtog opgaven. Van der Linde forlod siden Meta og arbejder i dag hos Ellison Institute of Technology i Oxford.

Hverken OpenAI eller Anthropic er sluppet uden om samme problem. Begge selskaber har ifølge andre retssager også brugt BitTorrent til at hente ophavsretligt beskyttede bøger. Hvad de eventuelt har hentet derudover, er stadig uklart, og det er ikke min pointe her at hænge Meta ud som branchens sorte får.

Pointen er den modsatte og mere ubehagelige: masse-piratkopiering ser ud til at være en systematisk del af, hvordan AI-branchen skaffer sig data. Ikke en enkeltstående fejl hos ét selskab, men en metode, der er billigere og hurtigere end at licensere indholdet ordentligt.

Hvad betyder det for danske brugere?

Det korte svar er: mere, end man umiddelbart tror. Datatilsynet har allerede flere gange skullet vurdere, om danske myndigheder og kommuner har hjemmel til at træne og videreudvikle AI-modeller på borgerdata.

Sønderborg Kommune har bedt Datatilsynet vurdere, om kommunen kunne offentliggøre et datasæt og en AI-model udviklet på baggrund af det. Københavns Kommune har på tilsvarende vis fået vurderet, om kommunen havde hjemmel til at udvikle og gentræne en AI-løsning, der kunne identificere borgere med behov for genoptræning.

Problemet i Meta-sagen er af en anden karakter, men beslægtet. Hvis et af verdens største techselskaber kan hente og videredistribuere ulovligt indhold i årevis, uden at nogen uden for selskabet ved det, er det ikke urimeligt at spørge, om lignende gråzoner findes i de AI-systemer, danske virksomheder og myndigheder allerede bygger ovenpå eller køber adgang til.

Datatilsynets afgørelser handler om lovhjemmel for behandling af borgeres data. De handler ikke om, hvad der i øvrigt ligger i de samme selskabers træningsarkiver.

Med håndhævelsen af artikel 53, der for alvor får tænder fra 2. august 2026, får danske myndigheder og forbrugere for første gang et redskab, der reelt kan bruges til at holde selskaberne op på, hvad de faktisk har trænet på, og ikke bare hvad de siger, de har trænet på.

Om det bliver håndhævet effektivt fra dag ét, er en helt anden sag. Meta har allerede demonstreret, at det i praksis kræver en privat sagsøger med et kommercielt motiv at afdække, hvad der reelt foregår på et selskabs netværk. Det er ikke ligefrem et bevis på, at systemet virker af sig selv.

Der er ingen uskyldig forklaring tilbage

BitTorrent er stadig domineret af piratkopiering, og det er påfaldende, at nogle af verdens mest velkapitaliserede selskaber vælger netop den kanal til at skaffe data.

Forklaringen er ikke kompliceret. Det er den hurtigste og billigste måde at hente store mængder menneskeskabt materiale af høj kvalitet på. AI-selskaber sælger fortællingen om, at deres modeller kan skabe originalt indhold.

Det, Meta-sagen viser, er, at udviklingen af den samme AI i vidt omfang har handlet om at tage andres arbejde først og stille spørgsmålene bagefter, hvis nogen overhovedet stiller dem. Sagen kører videre i det amerikanske retssystem. Jeg forventer ikke, at Metas forklaring bliver mere overbevisende af, at flere detaljer kommer frem. Det plejer den ikke at blive.

ExtraFokus.com: Dybere blik på teknologi og digital magt.