Danskprøven til statsborgerskab kan læres udenad

Dansk statsborgerskab giver stemmeret og pas. Beviset på, at man kan tale landets sprog, er en danskprøve. Den kan bestås af folk, der ikke taler dansk, har Jyllands-Posten afdækket, blandt andet fordi prøverne kan læres udenad. Nu mener et flertal i Folketinget, heriblandt tre regeringspartier, at systemet ikke er godt nok.

Afdækningen peger på to forhold. Udlændinge kan få statsborgerskab uden at dokumentere, at de kan tale dansk. Og de kan bestå dansktesten ved at pugge prøverne på forhånd.

Tre regeringspartier undrer sig

SF’s Kirsten Normann Andersen, der sidder i Indfødsretsudvalget, siger, at hun slet ikke kan forstå, hvorfor danskprøverne er indrettet sådan. Hun har lagt mærke til borgere med dansk statsborgerskab, som ikke taler dansk, og mener, at prøverne kan være forklaringen. Hun vil have udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) til at undersøge, hvordan de kan laves om.

Moderaternes politiske ordfører, Mohammad Rona, kalder det “skræmmende”, at man kan bestå uden reelt at kunne dansk. De Radikales Magnus Georg Jensen, der også sidder i udvalget, siger, at der skal ske ændringer.

Flere veje til et sprogbevis

Reglerne kræver som udgangspunkt Prøve i Dansk 3, der svarer til niveau B2 i den europæiske referenceramme for sprog. Den har tre dele: læseforståelse, skriftlig fremstilling og mundtlig kommunikation. Den er bestået ved et gennemsnit på mindst 02, den laveste beståede karakter på 7-trinsskalaen.

Læs også: 22 procent dømt, 1,4 procent fik fængselsdom

Ansøgere med højst tre måneders offentlig hjælp inden for de seneste ni år kan nøjes med Prøve i Dansk 2. Og den, der har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse med et gennemsnit på 02 i danskfagene, skal slet ikke tage en danskprøve, har ministeren oplyst Folketinget.

Den mundtlige prøve rummer en samtale om et kendt emne, som deltageren får tilsendt omkring fem hverdage før prøven, beskriver sprogskoler, og en samtale om et ukendt emne med billeder. Næste skriftlige Prøve i Dansk 3 afholdes den 10. november.

Indfødsretsprøven, der tester viden om samfund, kultur og historie, er bygget til forberedelse: 35 af de 45 multiple choice-spørgsmål hentes i et offentligt læremateriale, og der kræves mindst 36 rigtige. I 2008 stoppede ministeriet med at offentliggøre den spørgsmålsbank på 200 spørgsmål, som indtil da lå åben for alle.

Hvad et 02 er værd

Ved første prøvetermin i 2023 bestod 2.060 deltagere Prøve i Dansk 3, viser ministeriets tal til Folketinget. 398 af dem, knap hver femte, landede på et gennemsnit mellem 2 og 3,9. Blandt selvstuderende bestod 62 procent, blandt dem, der ikke læste på egen hånd, 94 procent. Tallene dækker kun én prøvetermin og viser ikke, hvor mange der har pugget svarene.

Den daværende minister Kaare Dybvad Bek (S) skrev i januar 2024 til udvalget, at man skal kunne tale dansk for at blive statsborger. Han havde ingen planer om at ændre danskkravene og henviste til indfødsretsaftalen fra 2021.

Kravene flytter sig med flertallene

I 2013 svarede Bødskov som justitsminister Indfødsretsudvalget, at en ny aftale sænkede kravet fra Prøve i Dansk 3 til Prøve i Dansk 2. I 2015 hævede en ny aftale det til Prøve i Dansk 3 igen. I 2021 skærpede endnu en aftale adgangen til at nøjes med Prøve i Dansk 2.

Læs også: Italien og Belgien fjerner statsborgerskab for vold. Danmark venter.

Aftalen fra 2021 har ikke længere et flertal bag sig. Konservative og Liberal Alliance er trådt ud, og uddelingen af statsborgerskab er sat på pause. Bødskov siger, at danskkravene kommer med i forhandlingerne om en ny aftale, som regeringen vil forankre bredt i midten og med mindst ét parti til højre for sig selv.

De 2.055 er optaget efter de gamle regler

Lovforslaget om de 2.055, L 98, faldt, da valget blev udskrevet i marts. Regeringen genfremsætter det i første halvår af 2027, efter at ministeriet har gennemgået alle ansøgere påny. Den kommende indfødsretsaftale gælder for ansøgere, der endnu ikke er optaget på L 98, oplyser ministeriet. En skærpelse af danskkravene rammer derfor ikke de 2.055.

Ekspertgruppen, der skal undersøge en screening for antidemokratiske holdninger, skulle være færdig omkring årsskiftet, men er forsinket og ventes afsluttet i marts 2027. Regeringen fremsætter lovforslaget, før modellen er klar.

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil have flere navne fjernet, fordi personerne efter partiernes vurdering har udvist antidemokratiske holdninger. Danmarksdemokraternes Ulrik Knudsen vil sætte uddelingen på pause og siger, at regeringen ikke har styr på, om modtagerne kan tale dansk.

Hvor mange af de 2.055, der har bestået uden at kunne tale dansk, er ikke oplyst. Prøven får en forhandling at vente på, og de 2.055 er optaget efter de nuværende regler.