Kræftsagen lukkes igen uden tiltale mod ledelsen

Mandag den 2. november 2026 lukkede Statsadvokaten i Viborg for anden gang efterforskningen af ledelsen i kræftsagen fra Aarhus Universitetshospital. Over 300 kræftpatienter ventede for længe på behandling på mave- og tarmkirurgisk afdeling, og ingen i ledelsen skal for en dommer. Tilbage står en klagefrist på fire uger til Rigsadvokaten og et spørgsmål, som straffeloven ikke besvarer: Hvem bærer ansvaret, når et helt system svigter?

Kræftsagen: beviserne rækker ikke til tiltale

Efter fornyet gennemgang er der fortsat ikke “det fornødne grundlag for at rejse tiltale”, oplyser Statsadvokaten i en pressemeddelelse, som nyhedsbureauet Ritzau har gengivet. Anklagemyndigheden må kun tiltale, når beviserne vurderes at række til domfældelse. Tre ledende medarbejdere på hospitalet har været sigtet blandt andet for stillingsmisbrug og pligtforsømmelse, og de sigtelser er frafaldet.

Samme konklusion nåede statsadvokat Jakob Berger Nielsen frem til i foråret 2025: Det var ikke muligt at føre tilstrækkeligt bevis for, at en eller flere ledende enkeltpersoner havde overtrådt straffeloven. Afgørelsen vurderer alene strafansvar og tager ikke stilling til, om sagen kan give disciplinært ansvar.

To uger i loven, otte i køen

Kræftpatienter skal opereres inden for to uger efter beslutningen om operation. På afdelingen blev fristerne overskredet fra 1. januar 2022 til 18. marts 2023, og patienter ventede op til otte uger, skrev Altinget i 2023. Andre medier og regionens egen opgørelse har forskellige patienttal, men alle ligger på mindst flere hundrede, og de fleste kilder siger over 300.

Fejl med overlæg, siger regionen

Region Midtjylland fyrede i maj 2023 to direktører på hospitalet efter en redegørelse fra Kammeradvokaten. Regionsdirektør Pernille Blach Hansen sagde dengang, at fejlene var begået bevidst og fastholdt over en længere periode. Fyringen var en arbejdsgivers reaktion. En straffesag kræver bevis for, at bestemte personer har gjort noget, loven forbyder.

Læs også: Politiet fører ikke regnskab med sin egen skyld

Statsadvokaten peger samtidig på, at afdelingens ledelse forsøgte at løse kapacitetsproblemerne, og at pligten til at tilbyde patienterne et andet behandlingssted var uklar. Det er baggrunden for, at et forløb, som regionsdirektøren kaldte bevidste fejl, ikke ender i en tiltale.

Tre år i systemet

DR afslørede ventetiderne i marts 2023. Politiet droppede efterforskningen den 2. oktober 2023, men Statsadvokaten i Viborg bad i december 2023 politiet om at genoptage den. Rigsrevisionen konstaterede i april 2024, at problemet med ventetider var landsdækkende. Ved udgangen af april 2025 frafaldt Statsadvokaten sigtelserne mod de tre ledende medarbejdere.

Patienten Pia Krog klagede til Rigsadvokaten den 3. juni 2025. I august 2025 besluttede Rigsadvokaten, at efterforskningen skulle genoptages, fordi der var behov for yderligere efterforskning. Det betød ifølge Rigsadvokaten ikke, at sagen skulle for retten. Nu har Statsadvokaten været sagen igennem igen og er nået til samme resultat.

Patienten giver ikke op

Pia Krog har siden 2025 krævet, at nogen står til ansvar. Hun har kaldt det grove fejl “med fuldt overlæg” og sagt, at hun ikke giver op, fordi det aldrig må ske igen. Ifølge DR’s dækning, gengivet af Daily Northern, vil hun klage over den nye afgørelse, medmindre hendes advokat fraråder det.

Læs også: Plejehjemmet var ved at dræbe en beboer med et glas vand

Hvad forsinkelsen kunne koste, viste Patienterstatningen i juni 2023 med den første erstatning i sagen: omkring 60.000 kroner for en forsinkelse på 29 dage og en femårsoverlevelse, der ifølge afgørelsen faldt fra omkring 30 til omkring 10 procent.

Ansvaret falder mellem to stole

Strafansvar kræver en bestemt person, en bestemt handling og et bevis. I kræftsagen lå kapacitet, ventelister og tilbuddet om et andet behandlingssted i en kæde fra afdeling til region, og Rigsrevisionen fandt ventetidsproblemer på landsplan. Når ansvaret er fordelt sådan, er det svært at pege på én, og de over 300 patienter står med en afgørelse om, at beviserne ikke rækker.

Kan patienter og pårørende til afdøde patienter klage inden for fire uger, har Rigsadvokaten fire måneder til at afgøre, om sagen genoptages endnu en gang. Gør ingen det, ender sagen om over 300 patienter uden en eneste dom.