Assad planlægger oprør fra Moskva

En skyggekrig bobler under overfladen i det nye Syrien: Bashar al-Assads tidligere torturchef og milliardærkusine pumper ifølge Reuters millioner af dollars fra luksusvillaer i Moskva ind i hemmelige alawitiske militser.

De sigter mod kystbunker fyldt med våben, klar til at antænde et oprør mod præsident Ahmed al-Sharaas regime. Er dette desperat hævn fra tabere, eller et reelt spark mod et skrøbeligt Syrien?

Reuters’ eksklusive undersøgelse afslører et komplot, der lugter af gammel Assad-stank – og minder os om, hvorfor diktatorers fald sjældent er enden på historien.

Læs også: Ukraines genopbygning: 588 milliarder dollars – og ingen spurgte om det

Som journalist med årtiers blik for Mellemøstens magtspil ser jeg her et klassisk mønster: Faldne eliter nægter at bukke under. Et år efter Assads kollaps i december 2024 ulmer sectarismen igen i Latakia og Tartous. Denne analyse dykker ned i fakta, rivaler og konsekvenser – uden pudder eller politisk korrekthed.

Assads lynfald: Fra diktatur til kaos

Bashar al-Assad arvede Syriens baathistiske diktatur fra sin far Hafez i 2000 og holdt det i 24 blodige år. Men i november-desember 2024 kollapsede regimet på 12 dage:

Hay’at Tahrir al-Sham (HTS) under Ahmed al-Sharaa – en tidligere al-Qaeda-leder, nu præsident – stormede Damaskus. Assad flygtede til Moskva med Ruslands hjælp, mens hans palads blev plyndret.

Alawitterne, Assad-familiens sekte (10-12% af befolkningen), var magtens kern: Kontrol over militær, efterretning og kysten. Men efter faldet vendtes borden hårdt. Marts 2025 udløste loyalist-angreb i vestlige Syrien massakrer: Næsten 1.500 alawitter dræbt i tilbageslag, ifølge FN og Wikipedia.

November 2025 eksploderede protester i Homs, Latakia og Tartous – tusinder krævede autonomi mod “sunni-diskrimination”. Sikkerhedsstyrker skød i luften for at sprede mængderne.

Socioøkonomisk er kysten et krudtfat: Arbejdsløshed over 50%, fattigdom og traumer fra krigen. Al-Sharaa lovede forsoning, men tilliden er knust.

De centrale aktører: Tortur og milliarder

Kamal Hassan: Spionchefen i skyggen

Major General Kamal Hassan, Assads militære efterretningschef, ledede et system af torturcentre. FN-dokumenter peger på massegrave og plyndring af fanger.

Han flygtede via UAE og russiske ambassader til Moskva, hvor han bor i en bevogtet villa. På WhatsApp sender han stemmebeskeder: “Vi vil genoprette alawitternes værdighed” – men lyder som en mand, der ved, han har mistet grebet.

Hassan kontrollerer 12 af 14 hemmelige “kommando-centre” langs kysten: Underjordiske bunker med Kalashnikovs, granater, computere og kort, bygget i Assads sidste dage.

Han har udbetalt 1,5 millioner dollars til 12.000 kæmpere, inklusiv hackere, der sælger stjålne regeringsdata på dark web. Men hans rivalisering svækker alt.

Rami Makhlouf: Kusinen med Koranen

Rami Makhlouf, Assads kusine, ejede engang Syriens økonomi: Telekom (Syriatel), olie, banker – milliarder tjent på krigen. I 2020 faldt han i unåde, sad under husarrest, men flygtede i 2024 til Moskvas Radisson Hotel.

Nu citerer han Koranen og ser sig som profet i en shiitisk apokalypse: Al-Sharaa er “Al Sufyani”, ondskabens figur. Han har smidt 6 millioner dollars på 54.000 “kæmper” – men soldaterne får 20-30 dollars månedligt og tager penge fra alle sider.

Makhlouf ejer de resterende to bunker og appellerer religiøst til alawitter. Men hans had til Hassan lammer dem: “De er som rotter, der bider hinanden”, siger en kilde.

Ruslands dobbeltspil og familiens skygger

Rusland huser eksilene – Assad selv lever under streng overvågning i Moskva. De vogter baser i Tartous og Khmeimim, men støtter ikke oprør: Al-Sharaas oktober-besøg sikrede aftaler.

Maher al-Assad, broren og 4. divisionschef, sidder i Moskva med Captagon-handel og loyalister. Han kunne aktivere tusinder, men venter.

UAE og Libanon nægter base. Komplottet minder om russisk indblanding i Ukraine: Proxy-krige uden fuld commitment. For alawitter er det et hadefuldt valg: Støtte jihadist-Sharaa eller korrupte eksiler?

Al-Sharaas forsvar: Fra HTS til statsmand?

Ahmed al-Sharaa har transformeret sig: Opløst HTS, integreret milits i hæren, genoprettet bånd til USA (under Trump), Rusland og EU.

Han udpegede alawitten Khaled al-Ahmad – barndomsven og eks-Assad-paramilitær – til at håndtere kysten. Al-Ahmad lover jobs, udvikling og forsoning.

Tartous-guvernør Ahmed al-Shami siger: “Kommandocentrene er svækket, arrestationer rammer hårdt”. Al-Sharaa mødte kystledere den 13. december 2025 og lovede inklusion.

Læs også: Bulgarien: Minister dokumenterede korruption for milliarder – nu er det Radevs tur

Regimet er stærkere end kritikere indrømmer, men sectarismen – marts-massakre og november-protester – truer.

Konsekvenser: Scenarier for Syrien

Scenario 1: Mislykket gnist. Eksilerne mangler masse-støtte; deres millioner køber sultne eks-soldater, ikke fanatikere. Sharaas sikkerhedsstyrker knuser bunker – som i marts 2025.

Scenario 2: Kyst-oprør. Et spark (f.eks. ny massakre) antænder protester. Maher aktiveres, Rusland bliver neutralt – ny borgerkrig, der splitter Syrien som Libanon.

Scenario 3: Forsoning. Al-Sharaa lykkes med økonomi og retfærdighed: Retsforfølgelse af Assad-tyranner uden hevn. International hjælp strømmer ind.

Syrien står på kanten: Uden inklusion venter jugoslavisk kaos. Danske læsere, tænk på integrationsdebatter herhjemme – sectarisme trives på fattigdom og frygt.

Udsigt: Syrien fortjener bedre

Dette Moskva-komplot er et symptom, ikke Syriens skæbne. Al-Sharaa har et år til at bevise værdien gennem genopbygning og retsstat – inklusiv alawitter.

Eksilene er parasitter på et dødt regime; deres had kan ikke købe fremtiden. Vil fornuften sejre, før kysten bliver slagmark? Syrien – og verden – holder vejret.

Støt uafhængig journalistik på ExtraFokus.com med en donation. Dyk dybere med os.