USA driver halvdelen af verdens sikkerhed og en femtedel af Danmarks eksport. Nu ryster maskinen i fugerne.
Det er ikke længere et tankeeksperiment, men den virkelighed danske erhvervsfolk, diplomater og almindelige borgere nu navigerer i. Donald Trumps andet præsidentskab har sat den transatlantiske relation under et pres, vi ikke har set siden Anden Verdenskrig.
Fra toldtrusler over Grønland til kravet om 5 procent forsvarsudgifter – konsekvenserne banker allerede på danske døre.
Det økonomiske fundament vakler
USA er ikke bare Danmarks vigtigste handelspartner – det er blevet det endnu mere. Danske eksporter til USA nåede i 2024 rekordniveauet 326 milliarder kroner, en stigning på over 20 procent fra året før .
USA tegner sig nu for 17,3 procent af alle danske eksporter, op fra 15,3 procent i 2023 . Den afhængighed gør os sårbare. Men her kommer en vigtig nuance, som mange overser: 80 procent af dansk eksport til USA foregår gennem datterselskaber, associerede virksomheder og serviceydelser – alle kategorier, der ikke rammes direkte af told .
Det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage.
Lægemidler og industriprodukter, der fysisk krydser grænsen, står stadig i skudlinjen. Novo Nordisk, Danmarks absolutte eksportjuvel, har været i direkte forhandlinger med Trump-administrationen.
I november 2025 indgik selskabet en aftale om at sænke priserne på Ozempic og Wegovy under Medicare- og Medicaid-programmerne til gengæld for en treårig toldfritagelse. Det er pragmatisme i praksis, men det viser også, hvor meget magt Washington nu udøver over danske virksomheder. Novo forventer en direkte negativ påvirkning på den globale salgsvækst i 2026 som følge af aftalen.
Toldkrigen: Fra trussel til virkelighed
Trumps toldpolitik er ikke længere retorik – den er implementeret lov. Efter måneder med forhandlinger trådte de såkaldte “reciprokke” toldsatser i kraft den 7. august 2025.
EU og USA nåede i august 2025 en rammeaftale, der reducerede tolden på de fleste EU-varer til 15 procent – halvdelen af hvad Trump havde truet med, men stadig tre gange så meget som den 10 procent, Storbritannien opnåede. For danske virksomheder betyder det højere omkostninger og mere usikkerhed. I januar 2025 importerede USA varer fra Danmark for 767 millioner dollars, en stigning på 30,7 procent fra året før – men eksporten den anden vej faldt med 26 procent.
Min observation er, at vi befinder os i en situation, hvor amerikanske handelspartnere behandles som brikker i et geopolitisk skakspil. Trump beskrev i maj 2025 EU som “værre end Kina”. Den retorik skaber et klima, hvor langsigtede investeringsbeslutninger udsættes, og danske virksomheder må veje risikoen ved at være for afhængige af det amerikanske marked.
Grønland: Elefanten i rummet
Og så er der Grønland – den sag, der har forvandlet et ellers solidt dansk-amerikansk forhold til en diplomatisk krise.
Trump har gentagne gange erklæret, at amerikansk kontrol over Grønland er “uacceptabelt” mindre end. Så sent som den 16. januar 2026 truede han med at pålægge told på lande, der ikke støtter USA’s Grønland-ambitioner. En særlig udsending, Jeff Landry, planlægger at besøge Grønland i marts og udtrykte optimisme om en “aftale”.
Der er oprettet en arbejdsgruppe mellem USA, Danmark og Grønland, som skal mødes hver anden til tredje uge.
Det er kynisk diplomati i sin reneste form. Danmark har styret Grønland i århundreder, og selvom øen bevæger sig mod større selvstændighed, er der intet folkeligt mandat for amerikansk overtagelse. Alligevel spiller Trump hårdt – og danskerne betaler regningen i form af massivt øgede forsvarsudgifter til Arktis.
I oktober 2025 annoncerede Danmark en Arktis-forsvarspakke på 27,4 milliarder kroner, der inkluderer to nye arktiske skibe, et nyt arktisk kommandocenter og maritime patruljefly. Det er penge, der kunne være brugt på velfærd, men som nu går til at signalere overfor Washington, at Danmark tager sit territorium alvorligt.
Læs også: Verden ruster op, og vi kalder det forsvar
NATO under pres: 5 procent eller forladelse?
Trump har konsekvent kaldt NATO-allierede for gratister, og hans krav er nu konkret politik. Ved NATO-topmødet i Haag i juni 2025 forpligtede medlemslandene sig til at øge forsvarsudgifterne til 5 procent af BNP inden 2035 – fordelt på 3,5 procent til “kerne-forsvar” og 1,5 procent til sikkerhedsinvesteringer som infrastruktur.
NATO-generalsekretær Mark Rutte kaldte det “Trumps største udenrigspolitiske succes”.
Danmark har reageret hurtigere end de fleste. I februar 2025 vedtog regeringen og forsvarsforligspartierne en “Accelerationsfond” på 50 milliarder kroner over 2025-2026, der bringer dansk forsvarsudgifter over 3 procent af BNP. Begrundelsen var ikke kun Trump, men også Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering, at Rusland inden for to år kan opbygge kapacitet til at føre krig mod NATO-lande.
Det er et wake-up call, der koster skatteyderne dyrt, men som regeringen anser for nødvendigt.
I oktober 2025 fulgte yderligere 27,4 milliarder kroner målrettet Arktis og Nordatlanten, inklusive køb af 16 nye F-35-kampfly. Tyskland har afsat over 108 milliarder euro til forsvar i 2026 og forpligtet sig til at nå 3,5 procent i 2029. Europa opruster i et tempo, vi ikke har set siden den kolde krig.
Den amerikanske investerings fryseeffekt
Det er ikke kun handel, der påvirkes. Amerikanske investeringer i Danmark udgør 138 milliarder kroner og skaber omkring 40.300 danske arbejdspladser, primært inden for life science, IT og avanceret produktion .
USA er den største kilde til udenlandske direkte investeringer i Danmark med 20 procent af alle indgående FDI . Men usikkerhed om told, regulering og geopolitik får virksomheder til at holde igen. Når beslutningstagere i Seattle eller Boston ikke ved, om EU-aftaler holder i morgen, udsætter de ekspansionsplaner i dag.
Fra mit ståsted er det mest bekymrende ikke de konkrete toldprocenter, men den strukturelle usikkerhed.
Danske virksomheder har i årtier kunnet regne med et stabilt amerikansk marked. Den æra er slut. Fremtiden kræver diversificering – mere Asien, mere EU-handel, mindre afhængighed af et Washington, der kan skifte kurs fra tweet til tweet.
Læs også: Systemet straffer aldrig sig selv
Hvad kan danskerne gøre?
Der findes ingen nem løsning, men der er konkrete handlinger. Erhvervslivet må accelerere diversificeringen af eksportmarkeder, særligt mod Sydøstasien og Indien. Politisk bør danskerne presse på for stærkere EU-samarbejde om både handel og forsvar – EU’s genoprustnngspakke på 843 milliarder dollars er et skridt, men kræver koordinering.
Som borger kan du engagere dig i debatten om forsvarsudgifter og transatlantiske relationer – skriv til din lokale folketingskandidat, deltag i høringer om forsvarspolitik.
Worst case-scenariet er et USA, der trækker sig fra NATO’s artikel 5-forpligtelser, en handelskrig der sænker global vækst, og et Danmark klemt mellem amerikanske krav og russisk pres.
Best case er, at den nuværende turbulens tvinger Europa til endelig at tage eget forsvar og egen økonomiske modstandskraft alvorligt. Man må konstatere, at vi befinder os et sted imellem – og at vores handlerum afhænger af, hvor hurtigt vi tilpasser os den nye virkelighed.
ExtraFokus.com: Dybere blik på verden.
