Tyskland svigter klimaet – og Danmark betaler regningen

Der hænger et billede i hukommelsen fra 2021, da den tyske kansler stod ved COP26 i Glasgow og lovede verden et nyt, grønt Tyskland. Vindmøllerne snurrede. Tallene pegede opad. Alle klappede. Det er fem år siden. I dag har det tyske miljøministerium netop præsenteret et klimaprogram med 67 tiltag – og på samme tid sidder den tyske økonomiminister og lobbyerer for nye langtidskontrakter på naturgas, for lempelse af EU‘s forbud mod forbrændingsmotorer og for at skære i støtten til solceller på private hustagstag.

Tallene lyver ikke, men politikerne prøver

Tysklands egne miljøstyrelse offentliggjorde i marts 2026, at landets drivhusgasudledninger i 2025 faldt med præcis 0,1 procent sammenlignet med 2024. Den samlede udledning landede på 648,9 millioner ton CO₂-ækvivalenter. Miljøminister Carsten Schneider sagde selv, at målene »kun lige akkurat« overholdes. Og alligevel var kommunikationen fra regeringen hæftet på ét: Vi er på rette spor.

Tyslands klimalov kræver 65 procents reduktion af drivhusgasser i 2030 sammenlignet med 1990-niveauet. I dag er de nede på 48 procent. Der er altså 17 procentpoint tilbage på seks år.

Eksperterne fra Climate Action Tracker konkluderede så sent som i marts 2026, at den nye koalitionsregering »aktivt underminerer eksisterende emissionsreduktioner frem for at forstærke dem«.

Planen har 67 tiltag og et grundlæggende hul

Den samme koalition, der vedtager 67 grønne tiltag, har fjernet lovkravet om klimaneutral opvarmning i private hjem. Den har foreslået at afskaffe støtten til solceller på private hustagene. Og den har presset på for at åbne undtagelser til EU’s planlagte stop for forbrændingsmotorer i 2035. Klimaekspert Niklas Høne fra NewClimate Institute siger det uden omsvøb: Der er ingen samlet strategi. Nogle politikker øger udledningerne, andre reducerer dem, og nettoresultatet er slet ikke tilstrækkeligt til at nå målene.

Signalerne er farligere end tallene

En projektleder i en tysk mellemstor virksomhed overvejer at investere i varmepumper, solceller og elbiler til firmaets flåde, og har set regeringens signaler: støtteordningerne for solceller afskaffes, varmepumpekravene lempes, og forbrændingsmotorundtagelserne er på vej. Du sætter investeringen på pause. Det er rationelt. Det er præcis det, markedet gør, når politikerne sender blandede signaler.

Climate Action Tracker advarer eksplicit om, at den nye koalitionsregering planlægger at fordoble kapaciteten af nye gasfyrede kraftværker fra 10 GW til 20 GW inden 2030 – og oven i købet fjernede kravet om, at de skal bygges »hydrogen-klar«. Det låser Tyskland fast i gasafhængighed mindst et årti frem.

Danmark holder kursen – men hvad nytter det?

I november 2025 annoncerede den danske regering et af verdens mest ambitiøse klimamål – 82 procents reduktion i 2035 sammenlignet med 1990-niveauet. Danmark har som det eneste EU-land eksplicit støttet et 90-procentsmål til 2040.

Men det er ligegyldigt, hvad Danmark lover, hvis EU’s klimapolitik undergraves af de store aktører. Danmark udgør under 0,1 procent af verdens samlede CO₂-udledning. Tysklands industri og transportsektors fejlslagne grønne overgang har direkte effekt på det europæiske CO₂-kvotemarked og på EU’s evne til at overholde sine internationale forpligtelser.

Hvem betaler prisen for Tysklands klimasvigt?

En 63-årig kvinde i en forstadslejlighed i Düsseldorf har et gammelt oliefyr. Hun har fulgt debatten om den tyske varmepumpelov – den der skulle tvinge husejere til gradvist at skifte til klimavenlig opvarmning. Nu er den lov afskaffet. Hun får ikke den offentlige støtte, der skulle have gjort investeringen overkommelig. Og om ti år, når CO₂-prisen er steget yderligere, sidder hun med en varmekilde, som ingen politikere havde mod til at gøre billigere at skifte fra.

DW News dokumenterer i april 2026 en stigning i CO₂-udledningerne fra det tyske transportsegment. Og det sker, mens den tyske bilbranche med succes har presset på for undtagelser til 2035-forbuddet mod forbrændingsmotorer.

Tre år med advarsler, ingen der hørte efter

Climate Action Tracker har fulgt Tysklands klimapolitik i årevis og konkluderede allerede i sine tidligere rapporter, at selv den forrige, mere ambitiøse koalitionsregering ikke var på sporet til at nå sine lovbundne mål. Den forrige regering accelererede implementeringen – men det var stadig ikke nok. Nu har den nye regering aktivt rullet dele af det acceleration tilbage.

Niklas Høne fra NewClimate Institute sagde det klarest: Problemet er ikke manglen på enkeltpolitikker. Det er manglen på en samlet strategi, der sikrer, at nettoresultatet er tilstrækkeligt. Det lyder teknisk. Det er i virkeligheden en politisk dom.

Den lave frekvens ingen slukker for

Tysklands egne fremskrivninger viser, at landet vil opnå 63 procents reduktion i 2030 – to procentpoint under det lovbundne mål. Men det er forskellen på, om Europa kan fortælle verden, at de store industriøkonomier holder deres løfter.

Danmark har investeret massivt i den grønne omstilling – politisk kapital, folkelig konsensus og faktisk klimaregulering, der bider. Den grønne landbrugsaftale fra 2024, CO₂-afgifter på landbruget, vindenergi som rygrad. Og så sidder vi og ser på, at EU’s mest folkerige økonomi sakker agterud, sender markedssignaler om at fossil energi stadig er fremtiden, og kalder det »pragmatisme«.

Resultatet er det samme, uanset om det er bevidst politisk kynisme eller strukturel uformåenhed.

ExtraFokus.com: Dybere blik på magten og de oversete historier.