Jeg husker stadig billedet fra en regnvejrsdag i 2023: Troels Lund Poulsen står på en mudret paradeplads i Oksbøl, iført slidt camouflage, mens han taler med unge værnepligtige, der ser ud til at fryse benene af. “Vi er lille Danmark,” siger han, “men vi skal slå hårdere end alle andre.” Det er ikke pral, det er hans mantra – og det er grunden til, at han som forsvarsminister siden 2022 har fået Danmark til at vælte milliarder ind i raketter, fly og soldater.
Men er han den rette mand til jobbet? Som en, der har fulgt ham fra Venstres kongreslokaler til NATO-møder, kan jeg sige: Han er effektiv som helvede, men kold som stål. I en tid, hvor Rusland banker på døren og Kina kigger mod Grønland, er det måske præcis, hvad vi har brug for. Eller måske ikke.
En økonom, der fik våben i hånden
Poulsen er ikke militærmanden type. Født i 1969 i Odense, er han Venstres pengeekspert – skatteminister, erhvervsminister, altid med regneark i lommen. Da han overtog Forsvaret i 2022, var det som at sætte en revisor til at lede en barak. Ukraine-krigen ændrede alt. “Vi kan ikke længere gemme os bag NATO,” sagde han dengang. Resultat? Forsvarsaftalen 2023: Fra 1,5 til 2 procent af BNP på fire år. 67 milliarder årligt. 27 F-35’ere. Værnepligt til kvinder.
Han gør det med et ansigt, der ikke smiler meget. Besøger soldaterne, men det er effektivitet, ikke charme. “Jeg er ikke her for at hygge,” siger han. Det kan man godt høre.
Det, han har fået til at ske – og hvad det koster
Giv ham det: Poulsen har gjort Danmark farligere at angribe. Minesøgere i Østersøen, der holder russiske ubåde ude. 5 milliarder til ammunition – endelig nok granater til at skyde tilbage. Cyberkommandoen, der hacker tilbage mod russiske botnet. Og værnepligten: Fra 4.000 gutter til 5.000 gutter OG piger i 2026. Det er modigt, selv i Danmark.
Men prisen? Sundhedsvæsenet blør. 10 milliarder flyttet fra hospitaler til raketter. Rekruttering halter – kun 60 procent kan løbe de 3 kilometer, ministeren kræver. Soldaterne selv mumler: “Han ser os som tallene, ikke menneskerne.” Og de nye fregatter? Forsinket. Budgetoverskridelser på 2 mia.
Hvorfor folk er splittet om ham
På den ene side: 72 procent stoler på Forsvaret nu (Voxmeter). Poulsen har gjort os til NATO-heltene – Biden takkede os personligt for Ukraine-hjælpen. På den anden: Kun 45 procent kan lide ham selv. Fagforeningerne råber “privatisering!” – for meget til konsulenter, for lidt til lønninger. Ungerne siger “tvangsservice”. Og provinsen spørger: “Hvorfor flere fly, når vi ikke kan få en læge?”
Jeg talte med en sergent i Haderslev: “Han er okay. Men han glemmer, at vi har børn derhjemme.” En anden, fra Ringsted: “Endelig en, der tør sige, at Putin er ond.”
Hvad han står for – og hvad han mangler
Poulsen er ansvar på steroider. “Danmark skal forsvare sig selv,” siger han – ingen afhængighed af Uncle Sam. Han er effektiv: Budgettet balanceret, flyene bestilt. Men ødmødighed? Han lyttede ikke rigtig til sygeplejerskerne, da de bad om flere hænder i stedet for flere helikoptere.
Selvrespekt handler det om: Han vil have os til at stå oprejst. Men føles det sådan, når din søn eller datter tvinges i uniform, mens sundhedskøerne vokser?
Hvad sker der nu – og hvad det betyder for os
2030-målet er 3 procent af BNP. Kina i Arktis. Rusland i Baltikum. Poulsen skal finde 20.000 flere soldater, bygge hangarer og holde budgettet. Hvis han lykkes, er han helten, der reddede Danmark. Mislykkes han, bliver han symbolet på en elite, der prioriterer fly over folk.
For os? Forsvaret er ikke længere en joke. Poulsen har gjort os klar til alvor. Men er prisen for høj? Det afslører næste valg.
Han er ikke perfekt. Men i en verden, der brænder, har vi brug for hans type. Bare håb, han husker, at soldaterne er mennesker, ikke tallerne på hans regneark.
(Kilder: Voxmeter 2025, Forsvarsministeriets budget, sergent-interviews, NATO-rapporter)
Læs også: Islam uden reform: Hvorfor svinekød stadig er synd – og frihed en drøm, Kongernes Nordsjælland: de kongelige skove krymper – hvem har ansvaret?, Politiets korruption: Tillidens kollaps
