Dansk forsvar 2026: NATO-mål eller tom tale?

Der lander droner over danske militærinstallationer, og ingen ved hvem der styrer dem. Det er ikke en krigsfilm. Det skete i 2025 over Flyvestation Karup, Jydske Dragonregiments kaserne i Holstebro, Flyvestation Skrydstrup og Københavns Lufthavn. Forsvarets Efterretningstjeneste kalder det ikke en krig. De kalder det forberedelse til én.

Tallet, der lyder trygt, og ikke er det

143 milliarder kroner. Det er, hvad forsvarsforliget for 2024-2033 lover af nye investeringer i dansk forsvar og sikkerhed, og det er nok til, at Danmark endelig lever op til NATO’s gamle to-procents-mål senest i 2030. Politikerne har allerede hævet det siden, beløbet er reelt vokset til omkring 195 milliarder med de efterfølgende tillægsaftaler, og forsvarsudgifterne er løftet fra 1,36 procent af BNP i 2022 til 3,5 procent i 2026, ifølge Venstres egne tal.

Det lyder som handling. Og det er også handling. Men NATO har i juni 2025 vedtaget et nyt, langt højere mål: 5 procent af BNP til forsvar og sikkerhed for alle medlemslande. Danmark er altså ikke i mål med at nå det gamle mål, før det nye allerede er større end det, vi lige har vænnet os til at kalde “historisk.”

Personellet, der hvor pengene ikke kan købe sig ud af problemet

Forsvarsforliget øger antallet af værnepligtige til 6.500 årligt fra 2033, mod omkring 4.200 om året tidligere. Værnepligten er samtidig forlænget fra fire til 11 måneder, med virkning fra februar 2026. De første hold mødte op i Haderslev, Karup og Frederikshavn den 2. februar. Det lyder som en solid plan på papiret.

Men Venstre selv, partiet der sidder på forsvarsministeriet, skriver i marts 2026, at målet på 6.500 “allerede bør nås i 2030,” ikke 2033, og at niveauet derefter skal fordobles til 13.000 i 2035. Det er ikke en plan, der roligt udfolder sig. Det er en plan, der bliver skrevet om, mens den udføres, fordi virkeligheden har overhalet den oprindelige tidsplan. Og TV2 har i november 2025 dokumenteret, at kun 16 procent af de frivillige, der har meldt sig til næste års hold, er kvinder, et fald fra 23,6 procent i 2024, siden kønnene blev ligestillet i værnepligten. Forsvarets eget personelcenter siger ligeud, at det kan blive nødvendigt at tvinge flere i trøjen, hvis andelen af kvinder fortsætter med at falde.

Det er den slags detalje, der aldrig kommer med i et pressemøde om “historiske løft.”

Arktis, der hvor stormagterne mødes, og Danmark ikke er klar

FE’s årlige trusselsvurdering “Udsyn 2025” slår fast, at sikkerhedsspændingerne mellem Rusland, Kina og USA nu har spredt sig til Arktis. Rusland er ifølge FE stadig den største militære magt i regionen, og landets maritime doktrin fra 2022 åbner mulighed for at bruge alle midler, militære inklusive, til at forsvare russiske interesser nord for sit fastland, potentielt helt op til Nordpolen.

Thomas Ahrenkiel, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, siger det ligeud til TV2: når der opstår tvivl om USA’s fremtidige engagement i Europa, ændrer det på selve fundamentet for den sikkerhed, Danmark har bygget sin forsvarspolitik på i årtier. Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, kalder billedet på kanten af 2026 for “deprimerende”, ikke fordi Rusland pludselig er blevet stærkere, men fordi den amerikanske opbakning, Danmark har regnet med, ikke længere er en selvfølge.

Det er værd at sige højt: FE vurderer ikke, at der er en umiddelbar trussel om et regulært militært angreb på Danmark. Men rapporten er lige så klar på, at Rusland forbereder sig på en krig mod NATO, og at landet, hvis krigen i Ukraine fryser fast i 2026, og NATO ikke samtidig opruster tilstrækkeligt, kan være klar til en storskalakrig i Europa inden for cirka fem år.

Dronerne, ingen har svar på

Det mest ubehagelige i hele billedet er ikke et fremtidsscenarie. Det er, at nogen allerede har fløjet droner ind over danske militære installationer og en international lufthavn, og at ingen, hverken FE, forsvaret eller politiet, offentligt har kunnet sige, hvem der stod bag. Det er ikke et hypotetisk sikkerhedshul. Det er et, der allerede er udnyttet, mindst én gang, uden konsekvens for gerningsmanden.

Samtidig har Ruslands droneproduktion ifølge FE’s rapport eksploderet: fra omkring 100 kortrækkende og 500 langtrækkende droner ved krigens start i 2022 til 2 millioner kortrækkende og 35.000 langtrækkende droner i 2025. Det er ikke et tal, der inviterer til ro i maven.

Modargumentet, og hvorfor det kun er halvt rigtigt

Det fortjener at blive sagt fair: Danmark investerer rent faktisk historisk meget lige nu. 3,5 procent af BNP i 2026 er ikke ingenting, og værnepligtsreformen er den største omlægning af værnepligten i årtier. Politikerne, der siger, at Danmark “gør noget,” har ikke uret.

Men kapacitet bygges ikke med bevillinger alene. Den bygges med færdiguddannede instruktører, klargjorte kaserner og en befolkning, der frivilligt melder sig, og på alle tre punkter halter virkeligheden efter ambitionerne. Facilitetsmangel har allerede presset optaget af værnepligtige i 2026. Det faldende kvindelige frivillige optag tvinger forsvaret til at overveje tvang. Og en plan, der allerede er blevet omskrevet én gang, inden den overhovedet er fuldt indfaset, er ikke et tegn på styrke. Det er et tegn på, at planlægningen kører bagefter truslen, ikke foran den.

Konklusion

Pengene er lovet. Loven er vedtaget. Den nye værnepligt er i gang. Men et forsvar måles ikke på, hvad et forlig lover om ti år, det måles på, hvad der reelt står klar, den dag nogen tester det. Lige nu er svaret: ikke nok, og ikke hurtigt nok. 2026 bliver det år, hvor det viser sig, om Danmark har bygget et forsvar, eller bare skrevet en check, ingen endnu har indløst.

(Ordantal: 1.024)

ExtraFokus.com: Dybere blik på verden.