18 procent af muslimer i Danmark mente i 2009, at sharia bør integreres i dansk lov, ifølge en måling foretaget af Capacent for DR. Godt et årti senere, i 2024, viste en måling fra analyseinstituttet Wilke for Jyllands-Posten, at omkring hver femte muslim i Danmark mente, at Koranen i en eller anden grad bør være fundament for dansk lovgivning – ned fra mere end hver tredje i en tilsvarende måling i 2015.
Det er tal, der både bekræfter og modsiger den måde, debatten normalt føres på. De bekræfter, at der findes reel opbakning til at lade religion spille en rolle i lovgivningen blandt en del af landets muslimer. De modsiger fortællingen om, at det er et flertalssynspunkt, eller at opbakningen er stigende. Ingen af delene er sandt.
Hvad målingerne faktisk viser
Spørgsmålet om sharia i Danmark er blevet stillet flere gange over de sidste 15 år, og tallene varierer afhængigt af, hvordan spørgsmålet formuleres.
Wilke-målingen fra 2024, baseret på interview med 702 muslimer i Danmark og en statistisk usikkerhed på op til 3,7 procentpoint, viste følgende fordeling: Omkring hver tiende muslim mente, at lovgivningen udelukkende bør bygge på Koranen. Yderligere omkring hver fjerde mente, at en blanding af grundloven og Koranen bør udgøre fundamentet. Det efterlader 53,9 procent, der mente, at dansk lov udelukkende skal bygge på grundloven – altså et flertal, men langt fra alle.
Jens Peter Frølund Thomsen, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, har kommenteret den slags tal med en central pointe: at et flertal på knap 54 procent rejser spørgsmålet om, hvorfor tilslutningen til grundloven som eneste retsgrundlag ikke er tættere på 100 procent, når grundloven er selve rammen om det danske demokrati.
En ældre, men metodisk grundig undersøgelse fra 2009, baseret på usaedvanligt mange 2.768 respondenter og citeret i et notat udarbejdet med reference til Justitsministeriets integrationsmålinger, fandt et lavere tal: kun omkring 11 procent af indvandrere og efterkommere fra muslimske lande bakkede dengang op om at indføre sharia som lovgivning i Danmark, mens næsten otte ud af ti var imod.
Tre forskellige spørgsmål, tre forskellige svar
En del af forvirringen i den offentlige debat opstår, fordi “sharia”, “Koranen som lovgrundlag” og “religiøs praksis i hverdagen” ofte blandes sammen, selvom det er tre forskellige spørgsmål med tre forskellige svarmønstre.
At ønske sharia integreret i den formelle lovgivning – altså at danske domstole skal dømme efter islamisk ret – er noget andet end at mene, at Koranens etiske principper bør inspirere lovgivere, hvilket igen er noget andet end at leve efter islamiske normer i sit eget liv uden at ønske dem pålagt andre. Målingerne fra Wilke og Capacent spørger primært til det første og det andet. Ingen af dem måler direkte støtte til specifikke straffe som stening eller amputation – og at antage, at støtte til “Koranen som inspiration for lovgivning” automatisk indebærer støtte til den slags straffe, er en slutning, målingerne ikke understøtter.
Udviklingen over tid: Nedadgående, ikke opadgående
Det måske vigtigste enkeltfund i den nyeste måling er retningen: Andelen, der mener Koranen bør være fundament for dansk lovgivning, er faldet fra over en tredjedel i 2015 til omkring hver femte i 2024. En professor i statskundskab har i forbindelse med målingen kaldt udviklingen et “lyspunkt for integrationen”, samtidig med at en anden forsker har advaret om, at man ikke bør afskrive udviklingen som problemfri, da islamisk ret ifølge vedkommende fortsat kan vinde frem lokalt over tid, selv når den samlede opbakning falder.
Begge pointer kan være sande på samme tid: en faldende gennemsnitlig opbakning udelukker ikke, at bestemte miljøer eller enkeltpersoner fastholder eller styrker en sharia-orienteret praksis lokalt.
Hvad PET faktisk siger om parallelsamfund
PET’s årlige “Vurdering af terrortruslen mod Danmark” – senest offentliggjort i 2025 – vurderer terrortruslen mod Danmark som fortsat alvorlig, niveau 4 ud af 5, med militant islamisme som den vaesentligste enkeltstående trussel. Det er vigtigt at holde fast i en skelnen her: PET’s vurdering handler om radikalisering og militant ekstremisme – ikke om, hvor mange der ønsker Koranen som delvist lovgrundlag. At ønske religion en større plads i lovgivningen er noget grundlæggende andet end at støtte eller udføre vold, og de to spørgsmål bør ikke sammenblandes, selvom de nogle gange optræder i samme debat.
Hvad tallene ikke kan bruges til
Internationale undersøgelser – som Pew Research Centers store globale kortlægning af muslimske holdninger til sharia i lande som Afghanistan, Pakistan og Egypten – bliver med jaevne mellemrum inddraget i den danske debat, som om de fortæller noget om danske muslimer specifikt. Det gør de ikke. Holdninger i lande, hvor sharia allerede er en del af retssystemet, eller hvor religion og statsmagt historisk har været tæt forbundet, kan ikke overføres direkte til en dansk kontekst med en anden juridisk tradition, en anden uddannelsesbaggrund og en anden politisk kultur. De danske tal – fra Wilke, Capacent og det ældre notat – er markant lavere end de globale gennemsnit i Pew-undersøgelserne, hvilket i sig selv understreger, hvorfor man ikke bør bruge det ene som stedfortræder for det andet.
Udsigten
De danske tal peger på et billede, der er mere nuanceret end både “der er ingen problemer” og “sharia breder sig”: Et solidt flertal af muslimer i Danmark støtter grundloven som eneste retsgrundlag. En mindretalsgruppe – et sted mellem 11 og 20 procent afhængigt af måling og år – ønsker religion en større plads i lovgivningen, uden at det nødvendigvis betyder støtte til konkrete religiøse straffe. Og opbakningen til at lade Koranen være fundament for lovgivningen er faldet markant over det seneste årti, snarere end at være steget.
Det er et spørgsmål, der fortjener at blive fulgt over tid med danske tal – ikke internationale gennemsnit lånt fra lande med en helt anden juridisk og religiøs historie.
ExtraFokus.com: Dybere blik på det danske samfund.
