Over 3 millioner danskere har i dag en privat sundhedsforsikring eller sundhedsordning. Rekordhøjt, og en stigning på omkring 200.000 på et enkelt år, ifølge brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P).
Indholdsfortegnelse
Det er en markant udvikling, men tallet fortæller ikke automatisk historien om et sundhedsvæsen i kollaps. Ifølge Danske Regioner er ventetiderne for planlagte operationer i det offentlige system faktisk næsten halveret siden 00’erne og er generelt på et historisk lavt niveau. Væksten i private forsikringer drives i høj grad af, at de i stigende omfang indgår som fast del af arbejdsgiverbetalte pensionsordninger, ikke udelukkende af akut flugt fra lange køer.
Det betyder ikke, at der ikke er reelle problemer. Nogle specialer. Særligt psykiatrien. Har fortsat markant længere ventetider end resten af systemet, og debatten om et to-delt sundhedsvæsen er langt fra afsluttet.
Hvad tallene faktisk viser
Læs også: Det danske sundhedsvæsens stille kollaps
I 2010 havde 1,2 millioner danskere en sundhedsforsikring. I dag er tallet over 3 millioner. En næsten tredobling på 15 år. Langt de fleste får ordningen som en del af deres arbejdsgiverbetalte pension, og ifølge F&P bruges den i stigende grad til fysioterapi og. Voksende. Psykologhjælp ved stress, snarere end som en nødløsning mod lange offentlige køer.
Samtidig er det offentlige systems generelle ventetider historisk lave, ifølge Danske Regioner. Det ændrer ikke på, at enkelte områder halter markant bagefter: psykiatrien har fortsat nogle af sundhedsvæsenets længste ventetider, særligt for terapi mod angst og depression, og ældre patienter med kroniske smerteproblemer oplever ofte længere forløb end gennemsnittet.
Hvad debatten reelt handler om
Læs også: Ventelisten der ødelægger liv: Psykiatrien svigter en hel generation
Sundhedsstrukturkommissionen konkluderede i 2024, at et reguleret offentligt-privat sundhedsmix kan aflaste det offentlige system, hvis det håndteres bevidst. Flere læger har omvendt advaret om, at den voksende private sektor risikerer at skabe ulighed i sundhed. Fordi adgangen til hurtigere behandling i stigende grad afhænger af, om ens arbejdsgiver tilbyder en sundhedsordning, snarere end af det faktiske behandlingsbehov.
Det er den reelle politiske uenighed: Ikke om det offentlige system er ved at kollapse. Tallene peger på det modsatte for de fleste behandlingsområder, men om en voksende privat sektor over tid ændrer, hvem der får hvilken behandling hvornår, og om det er en udvikling, Danmark ønsker.
Psykiatrien: Det område, hvor kritikken rammer hårdest
Læs også: Otte ud af ti børn venter forgæves på psykiatrien
Ældre Sagen har flere gange peget på, at ældre patienter med kroniske smerter og andre langvarige lidelser risikerer at falde mellem to stole i et system, der prioriterer akutte og hurtigt løselige tilfælde. Det er her, den private forsikring for mange bliver et reelt alternativ, ikke fordi hele systemet svigter, men fordi bestemte grupper og specialer får længere ventetid end resten.
Tallene bag børne- og ungepsykiatrien illustrerer, hvor uens systemet er fordelt geografisk. Ventetiden til udredning steg fra 158 dage i fjerde kvartal 2024 til 165 dage i fjerde kvartal 2025, men gennemsnittet dækker over enorme regionale forskelle. I Region Hovedstaden er den gennemsnitlige ventetid 100 dage. I Region Sjælland er den 188 dage. I Region Nordjylland 200 dage, i Region Syddanmark 207 dage, og i Region Midtjylland 208 dage. Mere end dobbelt så lang tid som i hovedstaden.
“Adgangen til psykiatrisk udredning skal ikke være et geografisk lotteri,” har Morten Freil fra Danske Patienter udtalt om tallene. Han peger på en direkte konsekvens: “Vi risikerer at skabe et A- og et B-hold blandt børn og unge med psykiske problemer,” fordi familier med en sundhedsforsikring kan springe køen over, mens andre må blive stående i den offentlige kø. Uanset hvor alvorligt barnets behov reelt er.
Mekanismen går igen uden for psykiatrien. Henrik Idriss Kise, praktiserende læge ved Silkeborg, har over for DR beskrevet situationen på hudlæge-området i Region Midtjylland: ventetiden til en offentlig hudlægetid kan være op til 43 uger, mens en patient med privat sundhedsforsikring ofte kan få en tid inden for ti dage. “Det er en voldsom forskelsbehandling, og det er bekymrende,” siger han. Fra 43 uger til ti dage er ikke en marginal forskel. Det er to parallelle sundhedssystemer, der eksisterer side om side, adskilt af om ens ansættelseskontrakt inkluderer en sundhedsordning.
Der er dog også politiske forsøg på at lukke dele af hullet. Fra 1. oktober 2026 får unge mellem 18 og 24 år en lovfæstet ret til psykologbehandling inden for 30 dage, eller frit valg til en privatpraktiserende psykolog betalt af det offentlige, hvis fristen ikke overholdes. Aftalen er indgået mellem Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening. Det er en indrømmelse af, at ventetiderne har været uholdbare for netop denne aldersgruppe, men den løser ikke uligheden for de ældre aldersgrupper eller for andre specialer end psykologbehandling.
Udsigten
Hvis væksten i private sundhedsforsikringer fortsætter i samme tempo, vil et stadigt større flertal af danskere om nogle år have adgang til hurtigere privat behandling som en del af deres ansættelse. Mens dem uden den fordel, typisk lavtlønnede og folk uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet, forbliver afhængige af det offentlige system alene.
Det rejser et spørgsmål, der føler sig særligt aktuelt netop nu: Er en sundhedsordning ved at blive en form for ekstra løn, der stille omfordeler adgang til sundhed efter ansættelsesforhold snarere end behov? Det er ikke et spørgsmål, der løses af hverken at erklære det offentlige system for kollapset eller ignorere væksten i det private. Det kræver et ærligt regnskab over, hvem der reelt får gavn af hvilken del af systemet, og hvem der ikke gør.
